Når du vælger golfrejse til Al Hamra med Golf Plaisir, så bor du på det 5-stjernede Hilton Al Hamra Beach & Golf Resort. Hotellet ligger helt ud til vandet og har sin egen private strand med beach bar og alt hvad dertil hører. Al Hamra Golf Club ligger lige bag hotellet og er en smuk parkbane med design af Peter Harradine. I bedste britiske stil har Harradine skabt en bane med 9 huller, som tager dig væk fra klubhuset og 9 huller, som tager dig tilbage igen.
Ni af de atten huller på Al Hamra Golf er faktisk oplyste, så det er muligt at spille henunder aftenen på den oplyste bane, hvilket er en sjov oplevelse. Derudover er der selvfølgelig rig mulighed for at slappe af og opholde sig rundt de opvarmede swimmingpools eller den skønne strand.
Golfvært | Ja |
---|---|
Golf Academy | Nej |
Baner i nærområdet | 10 stk. inklusive Dubai |
Afstand til lufthavn | Dubai International Airport, 80 km |
Afstand til golfbane | 200 meter fra hotellet |
---|---|
Nærmeste by | Ras al Khaimah 25 km, Dubai 75 km |
Arrangementer | Konkurrencer, udflugter mm. |
Pasregler | Ved rejser til De Forenede Emirater må passet være gyldigt til mindst 6 måneder efter, at man har forladt landet. Midlertidigt pas accepteres ikke, for indrejse i De Forenede Emirater. |
Turistskat
På flere rejsemål opkræver lokale myndighederne turistskat i forbindelse med hotelovernatninger. Denne skat opkræves af hotellet og betales ved ud check fra hotellet. Læs mere om turistskatter her.
Al Hamra Golf Club har en meget behagelig og afvekslende resortbane.
Banen er designet af Peter Harradine, og ligger smukt rundt om en lagune. Bulldozerne har flyttet omkring 5 millioner kubikmeter sand, for at skabe denne golfbane. Præcis som mange baner på de britiske øer, har Al Hamra 9 huller, som løber væk fra klubhuset og ni huller tilbage igen. Resultatet er en fin golfbane, med par 72 og fem forskellige tees pr. hul, hvilket betyder, at alle uanset spilleniveau, kan have fornøjelse af banen. Det gælder bare om, at vælge det rette teested. Det bliver tidligt mørkt om aftenen, så for at forlænge dagene og mulighederne for at spille golf, er banen forsynet med projektører, som gør det muligt at spille banen om aftenen også.
Den oplyste bane består af hul 1 – 7 og hul 17 – 18, hvilket giver en spændende og anderledes kombination på en 9 hullers bane under stjernerne. Signaturhullet er formodentligt det 18. hul, som er et svært par 5 hul med vand på hele højre side og greenen placeret direkte udenfor klubhusets udendørsservering. Ved det 2. og 3. hul, har man det store hotel Waldorf Astoria liggende i baggrunden, hotellet bliver, om muligt endnu større, når det er belyst om aftenen. En anden flot del af banen er ved hul 10 til 13, som er beliggende rundt om en havlagune. Proshoppen har et stort udvalg af tøj, tilbehør og køller fra de største producenter. Driving rangen er et stort og aldeles udemærket træningsområde, også for det korte spil. Her er også en 9 hullers par 3 bane, som også er oplyst om aftenen. Et anlæg som dette har selvfølgelig også en rigtig god restaurant, eller tre gode restauranter, for at tilgodese alle smagsløg. Alle restauranterne har en del af serveringen ud mod 18. green. Der vil også være mulighed for udflugter til andre baner i området, som for eksempel Tower Links og mesterskabsbanen Al Zorah.
Antal huller | 18 + 9 hullers par-3 |
---|---|
Banekarakter | Parkbane |
Banefakta | Par 72 6666 6360 6099 5291 |
HCP-grænse | 54 |
Drivingrange | Udslag fra måtte og græs |
Banedesign | Peter Harradine |
Greenfee | Vores greenfee gælder 18-hulsbanen. Hvis du ønsker at spille på Al Hamras 9-hulsbane efter din 18-hulsrunde, så betales greenfee i receptionen på Al Hamra. Prisen er 100 AED for voksne og 70 AED for juniorer under 18 år |
Information | Når der er pres på golfbanen i Al Hamra arrangerer klubben en gunstart kl. 08.00 hver spilledag. Og yderligere en gunstart om eftermiddagen. |
Hotellet ligger lige ved siden af klubhuset, så man skal ikke flytte sig mange meter, for at komme til første tee. Hilton Al Hamra Beach & Golf Resort er et 5-stjernet hotel, perfekt placeret både mod havet, og ind mod lagunen, som golfbanen strækker langs. På stranden har hotellet sin Beach Club, hvor man kan udvikle sin interesse for vandsport, og bestille snacks og drikkevarer.
Man kan selvfølgelig også opholde sig rundt om de opvarmede swimming pools, hvis man ikke har lyst til, at være ved stranden.
Hilton er et komplet hotel af international standard, og har flere restauranter, hvor der serveres alt, fra hvad man kunne kalde europæisk/internationalt køkken, til et hav af asiatiske retter. Man kan selvfølgelig også få lokale specialiteter. Og den buffet, som serveres, er en skøn blanding af forskellige smagsretninger. Værelserne er pæne, med en enkel og stilren indretning, og ikke orientalsk, som ellers er almindeligt i denne del af verden. Værelserne er hverken store eller små, men med et areal på 30 kvadratmeter, klarer man sig så rigeligt endda. Det er et luksushotel, men måske ikke det mest luksuriøse ved kysten. Hotellet har derimod den klart bedste beliggenhed af alle hotellerne, bare et stenkast fra både golfbanen og havet.
Standard | |
---|---|
Beliggenhed | Ved stranden og golfbanen. |
Antal værelser | 485. Alle værelser er med AC, safe, minibar, hårtørrer mm. |
Faciliteter | Vandsport, udendørs swimming pool, jacuzzi, restauranter, barer, fitness, spa mm. |
Wifi | I hotellets lobby er der gratis adgang til trådløs internettet opkobling. Trådløs internet på hotelværelserne, kan fås mod ekstra betaling. |
Vigtig information | I Ras-Al Khaimah betales en afgift fra turister på 20 AED pr. Værelse og nat på alle hoteller. Denne udgift betales ved udcheckning. Desuden er der en del ombygninger i nærområdet, hvorfor støj kan forekomme. |