Golf på Madeira

Velkommen til Madeira - kontrasternes ø! Øen som især er kendt for sin enestående flora og fauna, imponerende udsigter og de flotteste bjerge. Men Madeira har meget mere at byde på end sin imponerende natur. Her finder du storbyliv i hovedstaden Funchal, luksushoteller, shopping og ikke mindst to golfbaner af høj klasse.

Der findes to golfbaner på Madeira – Santo da Serra og Palheiro Golf. Begge baner ligger tæt på hovedstaden Funchal og er vidt forskellige. Santo da Serra ligger højt placeret over Funchal og har lagt græs til Europatouren flere gange. Banen har tre ni-hullers sløjfer og er designet af Robert Trent Jones Sr. Foruden en skøn golfbane, så skal man glæde sig til udsigten fra klubhuset –  her har man en helt fantastisk udsigt til Funchal by og det smukke Atlanterhav.

Palheiro Golf ligger lidt nærmere Funchal, men oplevelsen er på mange måder anderledes end Santo da Serra. På Palheiro Golf har du bl.a. mulighed for at bo på det historiske og charmerende Hotel Casa Velha, som er et 5-stjernet Relais & Châteaux boutique hotel. Både på hotellet og på golfbanen, vil du opleve en rig og varieret flora, så det næsten føles som om, at du spiller i en botanisk have. Palheiro Golf er designet af amerikanske Cabell B. Robinson, som har flere prominente golfbaner på sit CV.

Når man taler golf på Madeira, så kan man også nævne Porto Santo Golf. Denne golfbane er beliggende på den lille ø, Porto Santo, som ligger en kort færgetur fra Madeira. Porto Santo Golf er designet af Severiano Ballesteros.

Foruden sin spektakulære natur, så er Madeira måske bedst kendt for at være  Christiano Ronaldos fødested. I Funchal finder man mange hyggelige restauranter og barer, som man med fordel kan besøge efter en golfrunde. Husk at prøve den lokale Madeiravin, som man drikker som en dessertvin efter maden.

Golfvært på Madeira

Når du skal spille golf på Santo da Serra med Golf Plaisir så vil du få service af vores golfvært. Vores golfværter er der for din skyld og for at du skal få den bedste ferieoplevelse. Måske vil du have forslag til en restaurant, en udflugt eller andet. Tag en snak med din golfvært og han eller hun kan helt sikkert hjælpe dig.

Vores golfrejsemål på Madeira

Fra 12 495 ,-

Portugal, Madeira

Palheiro Golf

Palheiro Golf er golf højt hævet over hovedstaden Funchal med en formidabel udsigt over både by og Atlanterhav. At banen samtidig er høj klasse og alligevel tilgængelig for alle, gør bestemt ikke oplevelsen mindre. Du spiller ind og ud af fyreskove og op og ned af bjerget - men næsten alle kan være med. Den kan dog anbefales at leje buggies, hvis man vil lette runden lidt.

Portugal, Madeira

Santo da Serra

Golf på Madeira har længe været populært. Denne grønne og utroligt smukke ø - et stykke ude i Atlanterhavet har lokket mange turister til for at udforske den dramatiske natur og nyde det behagelige klima året rundt!