Barcelo Tenerife

Barcelo Tenerife

Luksuriøs og afslappende på De Kanariske Øer!

Det sydlige Tenerife lokker med sit solsikre vejr hvert år rigtig mange golfere til området. Kombinationen af golf, varme, havet og muligheden for all inclusive er bare et vindende koncept. Det 5-stjernede Barcelo Tenerife ligger i Golf del Sur og navnet indikerer jo, at dette sted er helt ideelt for golfspillere.

Tenerife og Gran Canaria kæmper om at være De Kanariske Øers bedste golfdestination. Begge øer har fantastiske golfbaner og det er mere smag og behag der afgør, hvilken der er bedst. Både Amarilla Golf og Golf del Sur er nogle af de mange golfbaner, der bidrager til den årlige tilstrømning af golfspillere – men Tenerife byder på så meget mere end bare golf. Der er et bredt udvalg af gode restauranter og barer samt underholdning, som også er en vigtig del for mange rejsende og Tenerifes pulserende natteliv kan nemt nås med taxa fra hotellet Barcelo Tenerife.

Barcelo Tenerife er et førsteklasses hotel, der tilbyder enestående indkvartering. Hvis det ikke var for golfen, ville der ikke være nogen grund til at forlade hotellets område. Men hvis du vil udforske det omkringliggende område, ligger den charmerende fiskerlandsby Los Abrigos kun i kort afstand. Her kan du nyde solnedgangen, mens fiskerbådene kommer ind i havnen og nyde dagens fangst på en af de maleriske fiskerestauranter.

Fakta

Golfvært Ja
Afstand til golfbane 1, 8 km.
Afstand til lufthavn Tenerife Sur Airport, 9 km.
Nærmeste by Playa de las Americas, 18 km.
Arrangementer Konkurrencer, udflugter mm.

Hvad er inkluderet i rejsen?

Laveste pris: 0,-

7 nætter i dobbeltværelse
7 morgenmad og 6 middage
4 greenfees (3 greenfee på Amarilla Golf og 1 greenfee på Golf del Sur)
Fly
Flyskat
Transport af kuffert og golfbag
Lufthavnstransfer
Service af vores golfvært

Opgrader til All Inclusive
Gør dit ophold på Barcelo Tenerife endnu mere behageligt med All Inclusive. Nyd et spændende og varieret udvalg af måltider, snacks og drinks. Prisen er 2.300 Dkr/uge og du booker All Inclusive i trin 2, når du booker online.

Turistskat
På flere rejsemål opkræver lokale myndighederne turistskat i forbindelse med hotelovernatninger. Denne skat opkræves af hotellet og betales ved ud check fra hotellet. Læs mere om turistskatter her.

Vejret lige nu

weather-icon29.3℃

Amarilla Golf

Amarilla Golf Club har noget helt specielt, som ganske få baner i verden kan bryste sig med. Det er nemlig en af de golfbaner, som ligger helt ud til vandet. I Amarillas tilfælde, så kommer man faktisk helt ned til vandet to gange på runden.

Bag designet står den velrenommerede banearkitet Donald Steel. Steel har på snedig vis skabt en bane, så man har udsyn mod Atlanterhavet eller den imponerende vulkan, Teide. På runden ser man en del huse, men de er ikke til gene, hverken visuelt eller hvis man skulle være lidt skæv med driveren. Blandt de 18 huller, er der et par stykker som står frem som lidt sværere huller med smalle fairways og hurtige greens.

Signaturhullet er uden tvivl hul 5, som er et kort par 3-hul. Hullet er blot 99 meter fra gul tee, men man skal slå et rigtigt præcist slag for at få et godt resultat. Hullet ligger langs Atlanterhavskysten, så vinden er næsten altid en faktor, så de 99 meter kan hurtigt forvandles til et helt anden længde.

Dørene til Amarilla Golf Club åbnede i 1989 og allerede året efter, lagde Europatouren vejen forbi Amarilla for at spille Tenerife Open, hvor bl.a. Steen Tinning klarede weekendens cut.

Træningsområderne på Amarilla Golf Club er gode og de har endda en ni hullers par 3-bane, hvor man kan få trænet det korte spil, hvor specielt det afsluttende niende hul med ø-green kan give udfordringer.

Amarilla ligger næsten nabo med Golf del Sur GC, som man måske kender for det sorte lavasand i bunkerne. Det har man nu ikke på Amarilla.

Efter runden kan man slappe af i klubhuset, som er lille og hyggeligt. Her kan man få alt hvad hjertet begære og ikke mindst nyde en kold forfriskning og lidt tapas på den solrige terrasse.

Fakta

Antal huller 18 + 9 hullers par 3-bane
Banekarakter Parkbane
Banefakta Par 71,  5994 5549 4892
Drivingrange Ja, udslag fra græs og måtter
Banedesign Donald Steele

Golf del Sur

Golf del Sur er en af de bedste golfbaner på Tenerife, banen har været vært for Europa Tour turneringer, hvilket (oftest) borger for kvalitet. Der er smukt på Golf del Sur, fra klubhuset har man udsigt over første tee på links-banen og endda til træningsområdet. Banen har 18 huller af varierende karakter, en del huller er let kuperede, andre er mere flade. En del tilbyder spændende slugter og så godt som alle huller indrammes af vajende palmer og spektakulære kaktusser. Kendetegnende er også, at banen byder på brede fairways og store greens. Her findes også noget andet, som er helt specielt, sort lava sand i bunkerne, hvilket føles meget anderledes og eksotisk.

Golf del Sur slog dørene op i 1987 og bestod dengang af tre 9-hullers sløjfer, som hed Links, North og South. Desværre måtte man lukke South i 2021 for at gøre plads til et større bolig- og parkområde. Selvom det for os golfspillere selvfølgelig var en trist nyhed, så er Golf del Sur stadig et klasseanlæg.

Det nuværende 18-hullers anlæg består af North og Links og har flere rigtigt gode golfhuller. Et godt eksempel herpå er hul 3 på Nord-sløjfen, som er et svært par 5-hul med en dyb ravine op langs højre side og en green som beskyttes af en del bunkers. Fra Links-sløjfen kan man nyde havudsigten og på de helt klare dage, kan man ane Gran Canaria i horisonten. Selvom det hedder Links, så er det ikke en traditionel skotsk links-bane. Her findes blandt andet et par vandhazarder. Alt i alt er Golf del Sur en skøn golfbane og et kompakt anlæg, hvor der er kort afstand mellem klubhuset, restauranten, driving range og første tee.

Fakta

Antal huller 18
Banekarakter Bølgende parkbane
Banefakta Links, Par 36 2875 2769 2521
Norte, Par 36 2911 2799 2507
HCP-grænse 54
Drivingrange Udslag fra græs og måtte
Banedesign Manuel Pinero

Barcelo Tenerife

Barcelo Tenerife – tidligere kendt som Sandos San Blas, ligger på Tenerifes sydkyst er et fantastisk nyrenoveret luksushotel, der tilbyder sine gæster en oplevelse, der rækker ud over blot overnatning. Barcelo Tenerife er en ferieby, der har stort set alt fra biludlejningsfirmaer til frisørsaloner. Hotellet er perfekt beliggende ved siden af det imponerende San Blas naturreservat, hvilket giver gæsterne mulighed for at udforske den unikke flora og fauna. Derudover har Barcelo Tenerife sin egen sø, hvor du kan sejle i kano eller bare flyde rundt i båd i den meget afslappende atmosfære. Der er også syv pools at vælge imellem, herunder en opvarmet pool, samt en bred vifte af sportsaktiviteter for dem, der vil afprøve forskellige former for aktiviteter. I wellness-centret kan gæsterne også nyde saunaer og diverse stimulerende brusere. Hotellet falder smagfuldt ind i det omkringliggende landskab og de 272 værelser er moderne designet og bevarer samme farveskala og stil som resten af etablissementet. I den rummelige buffetrestaurant bydes på mad fra hele verden. For voksne gæster er der også et omfattende dag- og aftenunderholdningsprogram på Barcelo Tenerife.

Fakta

Standard starstarstarstarstar
Beliggenhed Ved havet.
Værelser 272 st. Alla værelser med AC, safe, minibar og hårtørrer.
Faciliteter Udendørspools, vandsport, beautysaloner, frisør, restauranter og barer.
Wifi På hotellet er der trådløs internetopkobling uden ekstra omkostninger.

Golf del Sur

Forespørgsel

Kontaktinformation

loading Din forespørgsel er modtaget. Vi undersøger om rejsen kan gennemføres, og kommer snarest muligt tilbage med svar via mail. Forespørgslen mislykkedes at sende, prøv igen senere eller ring til os i stedet Name, email, phone and mobile is required fields, please check your form.