Oliva Nova

Oliva Nova

Vidunderlig golf ved Middelhavet

Oliva Nova Beach & Golf Hotel ligger en god time, nord for Alicante mellem de maleriske kystbyer Denia og Gandia. Det er en destination, hvor du får mulighed for at spille god golf på en bane designet af Ballesteros og svømme i det fantastiske Middelhav.

Den spanske kyst er noget befærdet og feriebyerne ligger generelt tæt på hele strækningen. Her adskiller området omkring Oliva Nova sig lidt, da der langs denne kyststrækning er flere mindre, lokale kystbyer, hvor der er mere fokus på indenlandsk turisme. Byen Oliva, som har givet navn til golfbanen, ligger kun 7 km op ad kysten og banen åbnede sine døre tilbage i 1995. Hvis du opsummerer Oliva Nova Golf, som golfdestination, er det meget på plussiden og svært at finde noget på minussiden.

For dem, der er interesseret i mad, er regionen kendt for sine mange Guide Michelin-restauranter og klimaet er perfekt for os golfspillere – mere eller mindre hele året rundt.

Fakta

Golfvært Ja
Afstand golfbane 6-8 minutters gang eller transport med hotellets shuttleservice (gratis opbevaring af udstyr).
Afstand Lufthavn Alicante Lufthavn 108 km
Nærmeste by Oliva, 6.8 km, Denia 19.3 km
Baner i området 10
Arrangementer Matcher, udflugter mm.

Hvad er inkluderet i rejsen?

Laveste pris: 10 995,-

7 nætter i dobbeltværelse
7 morgenmad og 5 middage
5 greenfees hos Oliva Nova
fly
Flyskat
Transport af golfbag
Transfer
Service af egen golfvært

Greenfee
Når du har afsluttet din 18 hullers runde, har du mulighed for at booke yderligere spil fra kl. 16:00 - hvis der er plads.

Turistskat
På flere rejsemål opkræver lokale myndighederne turistskat i forbindelse med hotelovernatninger. Denne skat opkræves af hotellet og betales ved ud check fra hotellet.

Vejret lige nu

weather-icon17.5℃

Oliva Nova Golf

Oliva Nova Golf er designet af den spanske golflegende Seve Ballesteros. Golfbanen er smukt anlagt langs havet og fairways er indkranset af store, flotte palmer. Banen føles frodig og det er måske ikke så mærkeligt, da træer og buske har kunnet vokse til deres fulde størrelse, siden banen åbnede tilbage i 1995. Det er en golfbane, som du kan gå uden problemer, da der er få niveauforskelle. Det relativt flade terræn gør, at man faktisk kan høre havet – selvom man ikke altid kan se det, da det er skjult af både huse og nogle klitter. De fleste vil sikkert huske Oliva Nova for sine forskellige vandhazarder. Mange af søerne er både smukt og strategisk placeret, hvilket gør, at banen godt kan opleves lidt udforende – ikke mindre end 15 ud af de 18 huller har vand i spil. Mange Ballesteros-baner er designet til at have seks par 3, seks par 4 og seks par 5-huller, men Oliva Nova er en traditionel par 72 golfbane med fire par 3 og frie par 5 og de resterende huller er par 4. Det er en golfbane, der tilbyder både muligheder og udfordringer for de fleste kategorier af golfspillere. Der er en god blanding af korte og lange huller og en masse interessante doglegs – hvilket betyder, at du får den variation, der gør at, du ønsker at spille banen igen og igen. Der er bestemt flere huller, der konkurrerer om at være signaturhullet, men hul nr. 9 er en stærk kandidat. Det er et svært par 4 hul, der måler 390 meter fra gul og 345 huller fra rød tee. Hele venstre side er ”out of bounds” og langs højre side snor en lille å sig helt ned til greenen. Lidt før greenen forgrener åen sig og krydser fairway. Det er ikke helt overraskende, at hul 9 er indekseret til hcp 1.

Der er, som på de fleste golfbaner, range og putting green, men hos Oliva Nova har du også en pich & putt bane med 5 par 3 huller på 50-90 meter. Det er både sjovt og nyttigt at øve sig på at spille en runde selv på pich & putt banen.

Klubhuset er bygget i traditionel spansk stil med store buer og terracottafarvede tagsten. I alt er klubhuset 3000 kvm og har en ret veludstyret golfshop, når det kommer til tøj og diverse golfting som bolde, tees og caps. Ovenpå finder du café og restaurant. Det er her på terrassen, at du sidder efter endt golfrunde og nyder solen, udsigten og duften fra havet. Den ligger supercentralt og du kan både se udslagene fra hul 1, 8 og 10, men også greensene på hul 7, 9 og selvfølgelig hul 18.

Fakta

Antal huller 18
Banefakta Par 72, 6106 5712 5290 4835
Drivingrange Rangen udslag fra måtter
Banedesign Severiano Ballesteros 1995
Andet 5 hullers par 3 bane

Oliva Nova Beach & Golf Hotel

Oliva Nova Beach & Golf Hotel har virkelig en perfekt beliggenhed direkte ved havet med en kort gåtur til sin egen golfbane. Oliva Nova gennemgik en omfattende renovering i 2017 og står nu superfint. Det er stadig et 4-stjernet hotel, men nu med pil opad. Hotellet har 207 værelser og sammenlignet med mange andre spanske strandhoteller er det relativt lille og hyggeligt. Hotellet har et lagunelignende poolområde og en stor, delvist overdækket terrasse. Hvis du foretrækker at svømme i havet, er det et minuts gang over klitterne til den vidunderlige sandstrand. Hotellets hovedrestaurant, Columbus, serverer en dejlig, varieret morgen- og middagsbuffet. Hotellet har også flere forskellige à la carte-restauranter, men uden for sommersæsonen er det El Olivo, der er åben og serverer middelhavsretter med specialiteter fra Valencia og omegn. I lobbyen finder du hovedbaren, og det er ofte her, gæsterne mødes inden middagen for at hygge sig.

Værelserne er smagfuldt indrettede og rummelige. Værelserne er omkring 40 kvm og giver plads til både lænestol og et skrivebord. Der er alt hvad du kan forvente af et bedre 4-stjernet hotel såsom AC, TV, hårtørrer, safe og minibar. De fleste af værelserne har balkon/terrasse og udsigten kan variere – alt efter om de vender ud mod poolen og de nærliggende klitter eller til naturreservatet Montgó.

Der er et spa-område, hvor gæsterne kan få forskellige massagebehandlinger eller nyde den opvarmede indendørs swimmingpool. For dem, der ikke synes, golf er nok motion, er der også et godt motionscenter og ikke mindre end 7 padlebaner.
Der er 6-8 minutters gang til golfbanen, hvor du har mulighed for at opbevare golfkøllerne under dit ophold. Hvilket vi anbefaler, så du ikke behøver at trække køllerne frem og tilbage mellem hotellet og golfbanen. Der er en række restauranter i området, herunder det nærliggende shoppingcenter La Plaza, hvor du også finder en købmand og et apotek.

Fakta

Standard starstarstarstar
Beliggenhed Ved havet og nær golfbanen Oliva Nova
Værelse 207
Faciliteter Udendørs pool (ikke opvarmede), spa, fitnesscenter, padle, restauranter og barer.
Wi-Fi Der er gratis trådløs internetadgang på hotellet.

Oliva Nova Beach & Golf Hotel

Forespørgsel

Kontaktinformation

loading Din forespørgsel er modtaget. Vi undersøger om rejsen kan gennemføres, og kommer snarest muligt tilbage med svar via mail. Forespørgslen mislykkedes at sende, prøv igen senere eller ring til os i stedet Name, email, phone and mobile is required fields, please check your form.