Golf i Italien

Golf i Italien er ensbetydende med lækre golfbaner, gode hoteller og alt hvad det italienske køkken kan forkæle maven med. Et golfrejsemål som i den grad giver meget mere end golfoplevelser.

Golfrejser til Italien er indenfor de seneste år begyndt at poppe op på nethinden hos danske golfspillere. Landet har gennem mange år tiltrukket danske turister, når det gælder weekendture til Rom, sommerferie ved Gardasøen eller vinture til skønne Toscana.

Som golfnation er Italien et ganske ungt land og det er der en del fordele ved. Som regel er der god plads på banerne og derudover vil man ofte kunne få gode starttider. Dermed kan resten af dagen blive brugt til at opleve de mange kulturelle og gastronomiske tilbud Italien har at byde på.

Hver regions kulturelle og gastronomiske traditioner gør Italien til et af de mest interessante rejsemål i Europa og muligheden for at smage det ægte italienske køkken. Så du vil rejse tilbage til Danmark med meget mere end golfoplevelserne.

Golf i Italien

Golf i Italien skiller sig væsentligt ud fra for eksempel Spanien og Portugal. I Italien er flertallet af golfklubberne medlemsklubber og ikke kommercielle golfresorts for turister. Størstedelen af golfbanerne ligger i et bælte fra Rom og nordover. Det er også i Rom og i den nordlige del af Italien, hvor vi har valgt vores golf resorts. Parco de Medici ved Rom giver dig alletiders mulighed for at besøge den italienske hovedstad. Asolo Golf Resort er en lille perle af et resort med 27 velskabte huller kun 1 times køretur fra Venedig. Sidst med ikke mindst, så har vi Golf Bogogno med to verdensklasse baner i smukke Piemonte. Perfekt til en forlænget golfweekend!

Golfvært i Italien

Når du skal spille golf i Italien vil du også kunne opleve service af Golf Plaisirs golfvært på Parco de Medici. Golfværten sørger for hyggelig samvær på rejsemålet og turneringer i løbet af ugen sammen med de andre Golf Plaisir-gæster. Han/hun kan også være behjælpelig med tips til en hyggelig restaurant i Rom. Eller måske hvilken bar eller natklub du bare skal besøge? Eller hvor du skal tage hen, hvis du får lyst til at shoppe? Tal med din golfvært. Han eller hun vil gøre sit bedste for at hjælpe på bedste vis.

Italien

Norditalien

Norditalien er ikke kun kendt for sine fremragende vine, trøfler og pastaretter. Den nordligste del af støvlelandet gemmer også på nogle af de bedste golf resorts i Europa, som kun ligger en kort flyvetur fra Danmark. Helt perfekt til en weekendtur!

Italien

Rom

Golf i Rom er den perfekte måde at kombinere en storbyferie med en masse golf. Spil golf om formiddagen og tag på opdagelse i den evige by om aftenen.