Når du vælger golfrejse til Al Hamra med Golf Plaisir, så bor du på det 5-stjernede Doubletree by Hilton Resort & Spa Marjan Island, som ligger ude på en af de kunstige halvøer, som går ud i den Persiske Bugt. Her ligger man i første parket med en privat hvidkornet sandstrand med masser af mulighed for vandsport. Al Hamra Golf Club ligger ca. 5 min kørsel fra hotellet og er en smuk parkbane med design af Peter Harradine. I bedste britiske stil har Harradine skabt en bane med 9 huller, som tager dig væk fra klubhuset og 9 huller, som tager dig tilbage igen.
Ni af de atten huller på Al Hamra Golf er faktisk oplyste, så det er muligt at spille henunder aftenen på den oplyste bane, hvilket er en sjov oplevelse. Derudover er der selvfølgelig rig mulighed for at slappe af på hotellet og nyde ferien i rolige og solrige omgivelser.
Golfvært | Ja |
---|---|
Baner i nærområdet | 10 stk. inklusive Dubai |
Afstand til lufthavn | Dubai International Airport, 70 km |
Afstand til golfbane | 7,4 km |
---|---|
Nærmeste by | Ras al Khaimah 26 km, Dubai 92 km |
Arrangementer | Matcher, udflugter mm. |
Pasregler | Ved rejser til De Forenede Emirater må passet være gyldigt til mindst 6 måneder efter, at man har forladt landet. Midlertidigt pas accepteres ikke, for indrejse i De Forenede Emirater. |
Turistskat
På flere rejsemål opkræver lokale myndighederne turistskat i forbindelse med hotelovernatninger. Denne skat opkræves af hotellet og betales ved ud check fra hotellet. Læs mere om turistskatter her.
Al Hamra Golf Club har en meget behagelig og afvekslende resortbane.
Banen er designet af Peter Harradine, og ligger smukt rundt om en lagune. Bulldozerne har flyttet omkring 5 millioner kubikmeter sand, for at skabe denne golfbane. Præcis som mange baner på de britiske øer, har Al Hamra 9 huller, som løber væk fra klubhuset og ni huller tilbage igen. Resultatet er en fin golfbane, med par 72 og fem forskellige tees pr. hul, hvilket betyder, at alle uanset spilleniveau, kan have fornøjelse af banen. Det gælder bare om, at vælge det rette teested. Det bliver tidligt mørkt om aftenen, så for at forlænge dagene og mulighederne for at spille golf, er banen forsynet med projektører, som gør det muligt at spille banen om aftenen også.
Den oplyste bane består af hul 1 – 7 og hul 17 – 18, hvilket giver en spændende og anderledes kombination på en 9 hullers bane under stjernerne. Signaturhullet er formodentligt det 18. hul, som er et svært par 5 hul med vand på hele højre side og greenen placeret direkte udenfor klubhusets udendørsservering. Ved det 2. og 3. hul, har man det store hotel Waldorf Astoria liggende i baggrunden, hotellet bliver, om muligt endnu større, når det er belyst om aftenen. En anden flot del af banen er ved hul 10 til 13, som er beliggende rundt om en havlagune. Proshoppen har et stort udvalg af tøj, tilbehør og køller fra de største producenter. Driving rangen er et stort og aldeles udemærket træningsområde, også for det korte spil. Her er også en 9 hullers par 3 bane, som også er oplyst om aftenen. Et anlæg som dette har selvfølgelig også en rigtig god restaurant, eller tre gode restauranter, for at tilgodese alle smagsløg. Alle restauranterne har en del af serveringen ud mod 18. green. Der vil også være mulighed for udflugter til andre baner i området, som for eksempel Tower Links og mesterskabsbanen Al Zorah.
Antal huller | 18 + 9 hullers par-3 |
---|---|
Banekarakter | Parkbane |
Banefakta | Par 72 6666 6360 6099 5291 |
HCP-grænse | 54 |
Drivingrange | Udslag fra måtte og græs |
Banedesign | Peter Harradine |
Greenfee | Vores greenfee gælder 18-hulsbanen. Hvis du ønsker at spille på Al Hamras 9-hulsbane efter din 18-hulsrunde, så betales greenfee i receptionen på Al Hamra. |
Information | Når der er pres på golfbanen i Al Hamra arrangerer klubben en gunstart kl. 08.00 hver spilledag. Og yderligere en gunstart om eftermiddagen. |
Golf Plaisir har valgt det 5-stjernede Doubletree by Hilton Resort & Spa Marjan Island, som ligger ude på en af de kunstige halvøer, som går ud i den Persiske Bugt. Her ligger man i første parket med en privat hvidkornet sandstrand med masser af mulighed for vandsport.
Doubletree by Hilton Marjan Island er magisk. Alle værelser har havudsigt og balkon og indrettet i en moderne stil med alt hvad dertil hører. Hotellet tilbyder alle de bekvemmeligheder som du behøver på et 5-stjernet hotel. En fint antal barer, restauranter, samt et veludstyret fitnessrum.
Hver dag har du adgang til den lækre morgenmadsbuffet, ligesom restauranten også ligger lokaler til de 6 middage, som indgår i vores pakker. Efter maden kan vi anbefale at besøge baren på øverste etage, hvor man får en herlig udsigt over området.
Transport til golfbanen tager ca. 5-7 minutter og indgår i prisen. Der køres efter fast tidstabel.
Standard | |
---|---|
Beliggenhed | Ved stranden på Marjan Island. |
Værelser | 485. Alle værelser med AC, safety-box, minibar, hårtørrer, m.m. |
Faciliteter | Vandsport, udendørspool, jacuzzi, restauranter, bar, fitness, m.m. |
Wifi | Hotellet tilbyder trådløs internetforbindelse uden ekstra omkostninger. |