Costa Navarino er muligvis Europas bedste golfresort! Her findes to sublime golfbaner med smuk udsigt, femstjernet Westin hotel tæt ved vandet og beliggenhed i den smukkeste natur på Peloponnes. Koblet med inspirende undervisning af PGA Pro Peter Jeppesen har du her den perfekte start på golfsæsonen.
Bay og Dunes hedder de to golfbaner på Costa Navarino. Dunes ligger lige ved hotellet og er en fantastisk bane, som er designet af legenden Bernard Langer. Den er smukt placeret i det græske landskab med oliventræer og citruslunde. Bay Course ligger 7 km fra hotellet og er designet af Trent Jones Jr. Den lidt kortere og stragegisk fordrende bane har den smukkeste havudsigt på næsten alle huller.
Westin Costa Navarino er et femstjernet hotel og resort med virkelig høj klasse, hvor du finder en behagelig og afslappet atmosfære. Her er luksuriøse og rummelige værelser, flere gode restauranter og skønne faciliteter med pool områder, beach club samt en stor spa.
Peter vil sørge for et spændende program og for at alle deltagere får en vellykket og hyggelig tur!
Peter Jeppesen
PGA Pro, Hørsholm Golfklub
Costa Navarino er den græske skibsreder Vasilios Konstantakopoulos (1935-2011) store drengedrøm. Nemlig i sit livs efterår, at komme tilbage til sit fødested og bygge det optimale ferieanlæg med tilhørende golfbaner. Men en stor drøm koster penge og det krævede 1.600 forskellige kontrakter, at købe 2.500 hektar jord langs kysten, som i dag udgør Costa Navarino Golf Resort.
På Costa Navarino emmer alting af kvalitet og luksus. Placeringen, hotellet, baneplejen af Troon Golf og ikke mindst banerne er alle gennemtænkte valg af højeste kvalitet. Bernhard Langer, Robert Trent Jones Jr. og José Maria Olazabal står bag designet af de fire baner på Costa Navarino og du skal virkelig glæde dig!
Men området tilbyder så meget mere end bare golf og kongelig overnatning. Hele kystlinjen vrimler med små hyggelige vige og kultur. Regionens kulturarv rækker over 4.500 år og på nærmeste hold finder man neolitiske bopladser, mykenske paladser, byzantinske kirker og middelalderlige slotte. Så de kunstinteresserede vil få meget mere end en stor golfoplevelse med hjem i bagagen. Kan det blive bedre?
Golfvært | Ja |
---|---|
Baner i nærområdet | Costa Navarinos 4 baner |
Afstand til lufthavn | Kalamata Lufthavn 52 km |
---|---|
Afstand til nærmeste by | Kalamata, 52 km |
Arrangementer | Matcher, udflugter mm. |
Tilmelding sker her på hjemmesiden. Ved tilmelding af 1 person i enkeltværelse, klikkes af i "1 rejsende" øverst i bookingmodulet.
TILLÆG:
Enkeltværelse: 2.900,-
Deluxe Sea View (p.p. i dbl): 700,-
For mere information, kontakt Kenneth hos Golf Plaisir eller:
Peter Jeppesen
PGA Pro, Hørsholm Golfklub
51 51 01 49 | p.jeppesen@live.dk
Costa Navarino Golf har fire 18-hullers baner; The Dunes Course, The Bay Course og de to nye baner – The Hills og Olympic Course. Alle fire baner er af ypperste klasse!
The Dunes Course
Dunes Course ligger op til Westin hotellet og designet af den tidligere Ryder Cup-kaptajn og dobbelte vinder af US Masters, Bernhard Langer. Banen er naturligt udlagt i den græske natur med oliven- og citrustræer. Flere huller går langs en lille flod, som snor sig gennem landskabet og nærheden til havet er mærkbar. Der er mange fantastiske golfhuller, men signaturhullet er nok alligevel hul 2. Panoramaudsigten fra tee ned imod havet gør dette par 4 hul til noget helt specielt. Der findes fem par 5-huller og fem par 3 huller, hvilket ikke er så dumt, da den langtslående, kan få sig nogle gode birdiechancer, og den med lidt højere handicap, ofte kan få gode point på par 3-hullerne.
Costa Navarino – The Bay Course
The Bay Course ligger 7 Km fra hotellet og er designet af ingen ringere end Robert Trent Jones Jr. Bay Course ligger fantastisk smukt med havudsigt på de fleste huller. Spiller man banen om eftermiddagen, så kan man opleve den smukkeste solnedgang, som man kan forestille sig.
Denne bane er lidt kortere og kan opleves som lidt mere teknisk. Banen belønner for det meste den, som forbereder sit spil godt. På The Bay Course er buggy obligatorisk og er inkluderet i rejsens pris. Efter virkelig at have nydt det fantastiske golfspil, kan det være skønt at vide, at det 3.500 kvadratmeter store klubhus, som ligger ved The Dunes Course, har en herlig terrasse. Her bliver man nemt siddende, forstummet af den forførende udsigt over golfbanen og hele regionen.
Antal huller | 36 |
---|---|
Banens karakter | Seaside-/Parkbane |
Banefakta | The Dunes Course, Par 72 6018 5702 5294 4852 |
The Bay Course, Par 71 5614 5232 4825 4408 | |
HCP-grænse | 54 |
Divingrange | Udslag fra græs. |
Banedesign | Bernhard Langer og Robert Trent Jones Jr. |
Greenfee | På Costa Navarino er der 27 hullers greenfee inkluderet. De ekstra 9 huller bookes efter de 18 huller er spillet, og gælder hvis der er ledige tider. |
Information | På Bay Course er det obligatorisk med buggy, som er inkluderet i rejsens pris. Når der spilles på Dunes Course, får vores gæster gratis trolley. |
Der findes to luksushoteller i området og vi bor på Westin-hotellet som er 5-stjernet. Westin Costa Navarino er et resort af rigtig høj klasse, hvor der er en rigtig skøn og afslappet golfstemning. Der findes en mængde forskellige restauranter på området, som tilbyder alt lige fra italiensk til japansk mad – men også lokale lækkerier, på den populære restaurant Moria. Hotellet har et reelt spa-anlæg indrettet efter Anazoe pricipperne, som er behandlinger, der både bygger på urtidens visdom og moderne videnskab. Der findes selvfølgelig også en indendørs pool, til dem som ikke vil masseres og indsmøres i olivenolier. For den, der stadig er frisk efter dagens golfspil, er her et Sport & Entertainment Center, med en række forskellige aktiviteter. Hvorfor ikke afslutte dagen med tennis, squash, bowling eller en cykeltur?
Standard | |
---|---|
Beliggenhed | På The Dunes Course, ved havet |
Antal værelser | 445. Alle værelser er med AC, både bruser og badekar, safe, minibar, hårtørrer, strygejern m.m. Det er muligt, at opgradere sit værelse, til et værelse med havudsigt. |
Faciliteter | Indendørs swimmingpool, udendørs swimmingpool, restauranter, barer, tennis, cykling, spa, gym mm. |
Wifi | På hotellet og i klubhuset findes der trådløs internet opkobling uden ekstra omkostninger. |
Turistskat | Fra og med januar 2018 opkræver den græske stat en turistskat. Turistskatten udgør 4 euro per værelse per overnatning og betales direkte på hotellet ved check out. |