Fra den sydlige del af Tenerife kan man ikke undgå at rette blikket mod den mægtige vulkan Teide midt på øen. I skyggen af det imponerende 3718 meter høje Teide kan man nyde verdens bedste golfklima med få dage med regn og masser af solskinstimer. Amarilla Golf har, foruden det perfekte klima, et behageligt brise fra havet, da det er en af de få golfbaner på Tenerife, som går helt ud til kysten.
På den sydligste del af Tenerife finder man Amarilla Golf i et område som i høj grad forbindes med golf på Tenerife. Øen har 7 gode baner og størstedelen af dem er samlet omkring den sydlige del af øen.
Tenerife er uden tvivl, sammen med Gran Canaria, de to mest populære golfdestinationer blandt De Kanariske Øer.
Foruden golfen, så har Tenerife rigtigt meget at byde på. Du kan gå på opdagelse i naturen, slappe af på stranden, bestige Teide, shoppe, spadsere gennem den historiske bydel og selvfølgelig nyde golfen på øen.
Golfvært | Ja |
---|---|
Golf Academy | Ja |
Afstand til golfbanen | 1 km (transport indgår) |
Afstand til lufthavnen | Tenerife Sur Airport 7 km |
---|---|
Nærmeste by | Playa de las Américas, 16 km |
Arrangementer | Ugentlige matcher, udflugter, m.m. |
Turistskatter
På flere rejsemål opkræver lokale myndighederne turistskat i forbindelse med hotelovernatninger. Denne skat opkræves af hotellet og betales ved ud check fra hotellet. Læs mere om turistskatter her.
Amarilla Golf Club har noget helt specielt, som ganske få baner i verden kan bryste sig med. Det er nemlig en af de golfbaner, som ligger helt ud til vandet. I Amarillas tilfælde, så kommer man faktisk helt ned til vandet to gange på runden. Bag designet står den velrenommerede banearkitet Donald Steel. Steel har på snedig vis skabt en bane, så man har udsyn mod Atlanterhavet eller den imponerende vulkan, Teide.
På runden ser man en del huse, men de er ikke til gene, hverken visuelt eller hvis man skulle være lidt skæv med driveren. Blandt de 18 huller, er der et par stykker som står frem som lidt sværere huller med smalle fairways og hurtige greens. Signaturhullet er uden tvivl hul 5, som er et kort par 3-hul. Hullet er blot 99 meter fra gul tee, men man skal slå et rigtigt præcist slag for at få et godt resultat. Hullet ligger langs Atlanterhavskysten, så vinden er næsten altid en faktor, så de 99 meter kan hurtigt forvandles til et helt anden længde.
Dørene til Amarilla Golf Club åbnedes i 1989 og allerede året efter, lagde Europatouren vejen forbi Amarilla for at spille Tenerife Open, hvor bl.a. Steen Tinning klarede weekendens cut.
Træningsområderne Amarilla Golf Club er gode og de har endda en ni hullers par 3-bane, hvor man kan få trænet det korte spil, hvor specielt det afsluttende niende hul med ø-green kan give udfordringer.
Amarilla ligger næsten nabo med Golf del Sur GC, som man måske kender for det sorte lavasand i bunkerne. Det har man f.eks. ikke på Amarilla.
Efter runden kan man slappe af i klubhuset, som mere er lille og hyggeligt end stort og pompøst. Her kan man få alt hvad hjertet begære og ikke mindst nyde en kold forfriskning og lidt tapas på den solrige terrasse.
Antal huller | 18 + 9 hullers par 3-bane |
---|---|
Banekarakter | Parkbane |
Banefakta | Par 71, 5994 5549 4892 |
Drivingrange | Ja, udslag fra græs og måtter |
Banedesign | Donald Steele |
MGM Hotels ringer måske ikke en klokke for mange i Danmark. Men faktum er, at hotelkæden findes i 7 forskellige lande og tæller lidt mere end 30 hoteller. På Tenerife har man bl.a. Muthu Golf Plaza, som ligger en kort køretur fra Amarilla Golf Club. Hotellet har ganske store værelser, som går helt op til 70 kvm. Desuden tilbyder man også lejligheder.
Muthu Golf Plaza hotel er All Inclusive, hvilket er normalt på rejsemål som Tenerife. Her tilbydes en god og varieret buffet, som man ikke når at blive træt af på sin golfferie. Det gode ved All Inclusive på golfferien, er at man ikke behøver at bekymre sig om ekstra udgifter på stedet. Vil man have et glas vin eller en drink inden aftensmaden, så er det bare med, at tage for sig af retterne. Som mange andre All Inclusive-hoteller, så tilbyder Muthu Golf Plaza også på underholdning flere gange om ugen. Området er det naturlige samlingssted for hotellets gæster, efter middagen.
På Muthu Golf Plaza findes der flere muligheder for at være aktiv. Hotellet har et fint fitnesscenter, et spillerum og et hyggeligt poolområde. De er pt. i gang med at renovere Spa-området, så det vil være lukket i vintersæsonen 2020/21.
Hotellet har 184 værelser, så det anses for at være lille i forhold til nogle af de andre store hoteller i området. Selvom det måske kan være lokkende at tilbringe alt tiden på hotellet, så anbefaler vi, at man oplever lidt af det, som Tenerife har at byde på. Fra hotellet tager det blot 10 min at spadsere til marinaen og vandet, hvor der findes masser af restauranter og hyggelige barer. Tenerife er kendt for sine fine strande og selvom alle ikke ligger i gåafstand, så er de bestemt et besøg værd.
Standard | |
---|---|
Beliggenhed | Ca. 1 km til både havet och golfbanen |
Værelser | 184 værelser. Alle med AC, safety-box, hårtørrer, mm. |
Faciliteter | Udendøres pool(ikke opvarmet), fitness, restaurant, bar mm. |
Wifi | På hotellet findes der Wifi uden ekstra omkostninger |
Øvrigt | Detta ingår i all inclusive |