Golf i Tunesien

Tunesien har omkring 11 millioner indbyggere på et areal, der er omkring fire gange så stort som Danmark, men det meste af Tunesien består faktisk af ørken og størstedelen af alle overnatningssteder og også golfbanerne ligger langs kysterne nordpå, hvor det er frugtbart og grønt.

Tunesien har en lang og spændende historie og det var fønikerne der grundlagde den største by Karthago for mere end 3000 år siden. Denne by anså den romerske senator Cato som en trussel og havde et indædt ønske om at tilintetgøre den og han sluttede altid sine taler i Senatet med det berømte citat: “Desuden mener jeg, at Karthago bør ødelægges”. Det lykkedes da også for Romerriget at ødelægge Karthago og man kan se resterne af byen lidt uden for hovedstaden Tunis. Det er ikke kun romere, der har hærget Tunesien gennem historien – både arabere og tyrkere har begge været i landet og senest efter at have været en fransk koloni i 75 år, blev Tunesien endeligt selvstændigt i 1956.

Selv når det kommer til golf, strækker historien sig langt tilbage i tiden. Carthage Golf åbnede i 1927 og er en af de ældste golfbaner på det afrikanske kontinent, men det er El Kantaouis – der ligger lige uden for Sous et par timer syd for Tunis, der åbnede i 1979 der regnes for den første moderne 18-hullers bane. Den store golfbølge kom dog meget senere og i begyndelsen af 1990’erne åbnede flere golfbaner og de er alle sammen designet af den samme arkitekt, Ron Fream.
Der er kun 10 golfklubber i Tunesien og seks af disse er Ronald Fream hjernen bag. Det er baner som Citrus Golf (45 huller), Yasmine Valley, Tabarka Golf, Flamingo Golf og El Kantaoui Golf (36 huller) og alle disse golfbaner holder gode internationale standarder. Der er en 27 hullers golfbane på øen Djerba og to af de seneste tilføjelser er Rober Trent Jones Jr.’s banen Residence Golf Club udenfor Tunis og ørkenbanen Tozeur GC.

Der er nok lige så mange golfprojekter på tegnebrættet, som der er golfbaner, men de fleste af disse er sat i bero efter jasminrevolutionen, der blev efterfulgt af pandemien. Tættest på kom Yasmine, der er en 80% færdiggjort Jack Nicklaus designet golfbane. Tabarka Golf har ikke bygget en ny golfbane, men den er blevet totalrenoveret for et par år siden.
Interessen for golf i Tunesien er bestemt stigende og når du besøger landet, vil du opdage, at der er så meget mere end bare golf at opleve i landet…

Vores golfdestinationer i Tunesien