Ras al Khaimah er et af syv emirater i De Forenede Emirater, hvoraf det mest kendte er Dubai. Emiratet har altid været et ideelt og populært rejsemål på grund af sin beliggenhed, klimaet og den venlige befolkning. Det ligger strategisk langs med den gamle handelsvej fra Europa til det fjerne Østen.
I RAK, som Ras al Khaimah populært kaldes, er der 40 kilometer kystlinje langs den Persiske bugt og Hajar-bjergene, som rejser sig op til 1900 meters højde. Klimaet er meget varmt om sommeren, og meget behageligt i vinterhalvåret. Temperaturen om vinteren egner sig perfekt til både golf og en eftermiddag på stranden.
Golfvært | Ja |
---|---|
Baner i nærheden | 10 st inklusive Dubai |
Afstand til lufthavn | Dubai International Airport, 70 km |
Afstand til golfbane | 650 m |
Nærmeste by | Ras al-Khaimah 26 km, Dubai 92 km |
---|---|
Arrangementer | Matcher og udflugter |
Pasregler | Ved rejser til De Forenede Emirater må passet være gyldigt til mindst 6 måneder efter, at man har forladt landet. Midlertidigt pas accepteres ikke, for indrejse i De Forenede Emirater. |
Øvrigt | Læs om spændende ting du kan opleve i Ras al-Khaimah på Visit UAEs hjemmeside. |
Turistskatter
På flere rejsemål opkræver lokale myndighederne turistskat i forbindelse med hotelovernatninger. Denne skat opkræves af hotellet og betales ved udcheck fra hotellet. Læs mere om turistskatter her.
Al Hamra Golf Club har en meget behagelig og afvekslende resortbane.
Banen er designet af Peter Harradine, og ligger smukt rundt om en lagune. Bulldozerne har flyttet omkring 5 millioner kubikmeter sand, for at skabe denne golfbane. Præcis som mange baner på de britiske øer, har Al Hamra 9 huller, som løber væk fra klubhuset og ni huller tilbage igen. Resultatet er en fin golfbane, med par 72 og fem forskellige tees pr. hul, hvilket betyder, at alle uanset spilleniveau, kan have fornøjelse af banen. Det gælder bare om, at vælge det rette teested. Det bliver tidligt mørkt om aftenen, så for at forlænge dagene og mulighederne for at spille golf, er banen forsynet med projektører, som gør det muligt at spille banen om aftenen også.
Den oplyste bane består af hul 1 – 7 og hul 17 – 18, hvilket giver en spændende og anderledes kombination på en 9 hullers bane under stjernerne. Signaturhullet er formodentligt det 18. hul, som er et svært par 5 hul med vand på hele højre side og greenen placeret direkte udenfor klubhusets udendørsservering. Ved det 2. og 3. hul, har man det store hotel Waldorf Astoria liggende i baggrunden, hotellet bliver, om muligt endnu større, når det er belyst om aftenen. En anden flot del af banen er ved hul 10 til 13, som er beliggende rundt om en havlagune. Proshoppen har et stort udvalg af tøj, tilbehør og køller fra de største producenter. Driving rangen er et stort og aldeles udemærket træningsområde, også for det korte spil. Her er også en 9 hullers par 3 bane, som også er oplyst om aftenen. Et anlæg som dette har selvfølgelig også en rigtig god restaurant, eller tre gode restauranter, for at tilgodese alle smagsløg. Alle restauranterne har en del af serveringen ud mod 18. green. Der vil også være mulighed for udflugter til andre baner i området, som for eksempel Tower Links og mesterskabsbanen Al Zorah.
Antal huller | 18 + 9 hullers par-3 |
---|---|
Banekarakter | Parkbane |
Banefakta | Par 72 6666 6360 6099 5291 |
HCP-grænse | 54 |
Drivingrange | Udslag fra måtte og græs |
Banedesign | Peter Harradine |
Greenfee | Vores greenfee gælder 18-hulsbanen. Hvis du ønsker at spille på Al Hamras 9-hulsbane efter din 18-hulsrunde, så betales greenfee i receptionen på Al Hamra. |
Information | Når der er pres på golfbanen i Al Hamra arrangerer klubben en gunstart kl. 08.00 hver spilledag. Og yderligere en gunstart om eftermiddagen. |
Waldorf Astoria har en perfekt beliggenhed 600 meter fra golfbanen og direkte på stranden og det varme vand i Den Persiske Golf. Her kan du opleve talrige vandsportsaktiviteter eller bare nyde den private, finkornede og hvide sandstrand kun få meter fra hotellet. Waldorf Astoria hører til Hilton-kædens premium-hoteller og kan anses for at være i den højere kategori af 5-stjernede hoteller. Det fremgår ikke mindst af den store indgang og rummenes størrelse. De mindste værelser hedder King de Luxe-værelse og er på 56 kvadratmeter. Indretningen har en masse østlige påvirkninger og resultatet er en hyggelig og varm atmosfære. Badeværelserne er, som de skal være, i marmor og har både badekar og separat såkaldt regnbruser fra loftet.
Udover den store buffetrestaurant er der en række à la carte-muligheder med smag fra Middelhavet, amerikansk grill og japansk køkken. Waldorf Astoria har også et stort udvalg af forskellige barer. Hotellet har to hovedfaciliteter, og det er sandstranden og nærheden til golfbanen, men har også et væld af andre faciliteter, som du kan forvente på et klassisk 5-stjernet hotel. Der er et veldimensioneret spa-anlæg, og udover vandsport kan du dyrke yoga, spille tennis og gå i fitnesscenter. Waldorf Astoria tilbyder lidt mere med hensyn til service end mange andre hoteller, og det er virkelig nemt at hygge sig på en super facilitet som denne. Her kan du opleve talrige vandsportsaktiviteter eller bare nyde den private, finkornede og hvide sandstrand kun få meter fra hotellet.
Waldorf Astoria hører til Hilton-kædens premium-hoteller og anses for at være i den høje ende af 5-stjernede hoteller. Det fremgår ikke mindst af den store indgang og rummenes størrelse. De mindste værelser hedder King de Luxe-værelse og er på 56 kvadratmeter. Indretningen har klar inspiration fra Østen og resultatet er en hyggelig og varm atmosfære. Badeværelserne er, som de skal være, i marmor og har både badekar og separat såkaldt regnbruser fra loftet.
Standard | |
---|---|
Beliggenhed | Direkte ved stranden. 600 meter til klubhuset. |
Værelser | 246. Alle væresler med bad og brus, AC, safe, minibar og hårtørrer |
Faciliteter | Vandsport, pool, restauranter, barer, spa, gym og sauna |
Wifi | Gratis WiFi på hele hotellet |
Vigtig information | På Ras-Al Khamiah skal turister betale en afgift på ca 20 AED per værelse per nat. Denna afgift betales ved udcheckning. |