Almerimar

Almerimar

Golfklassiker ved havet

Almerimar har været på de skandinaviske ”golferes” feriekort i mere end 30 år. Spaniens bedste klima og afslappende atmosfære har lokket tusindvis af golfere til området - i jagten på den optimale golfdestination.

I det sydøstlige hjørne af Spanien, skinner solen allermest, og det regner yderst sjældent. Her dyrkes de spanske tomater, og mange af de grøntsager og den frugt, man ser i Danmark. Midt imellem de soldækkede drivhuse, som en grøn oase ved havet, ligger Almerimar. I Almerimar bor du godt, med golfbanen på den ene side, og marinaen, indrammet af den lange sandstrand, på den anden side. På Almerimar er der butikker, cafeer, restauranter og barer. Området passer udmærket til en aftenstur, før eller efter middagen. Alt hvad du ønsker, findes i gåafstand, hvilket er et perfekt udgangspunkt, for en afslappet golfferie. Vi kan desuden med glæde meddele, at motorvejen til Malagas lufthavn er færdig, hvilket gør transporten lettere.

Fakta

Golfvært Ja
Afstand til golfbane 0 m
Afstand til lufthavn Malaga Airport 200 km
Nærmeste by Almeria, 35 km
Baner i nærområdet 4 stk.
Arrangementer Matcher, udflugter mm.

Hvad er inkluderet i rejsen?

Laveste pris: 15 995,-

14 nætter i dobbeltværelse
14 morgenmad og 12 middage
12 heldagsgreenfee
fly
flyskatt
transport af golfbag
lufthavnstransfer
service af vores golfvært/pro

Semi All-inclusive
Det er muligt at opgradere dit ophold på Almerimar til Semi All-inclusive. Det betyder, at der er et udvalg af forskellige drikkevarer inkluderet til middagen og i baren mellem kl. 17.00 og 23.00.
Du booker din tillægspakke under "Pension", når du foretager din reservation online.

Turistskat
På flere rejsemål opkræver lokale myndighederne turistskat i forbindelse med hotelovernatninger. Denne skat opkræves af hotellet og betales ved ud check fra hotellet. Læs mere om turistskatter her.

Vejret lige nu

weather-icon18.6℃

Golf Almerimar

Golf Almerimar ligger smukt med Middelhavet på den ene side, og Sierra Nevadas sneklædte bjergtoppe på den anden. Her finder du 27 hullers feriegolf af den bedste af slagsen, med relativt generøse fairways, i et fint og afvekslende parklignende miljø, som alligevel byder på mange udfordringer. Til de svære hører banens signaturhul, hul 12, et kort hul på 150 meter med ø-green, helt omgivet af vand. Rigtig svært, hvis det spilles i modvind. Det er med et lettelsens suk, når man går over broen, ind mod greenen, hvis bolden er på græs.

Banen åbnede allerede i 1976 og er oprindeligt designet af ingen ringere end Gary Player og Ron Kirby. De oprindelige 18 huller, har et mere udfordrende layout med længere huller, svære doglegs og flere indspil over vand. Den senest åbnede 9 hullers sløjfe, byder på lidt lettere golf, med nogle kortere huller, og der er lidt mindre vand i spil. Ligesom på de fleste baner, der har 27 huller, skifter du mellem de forskellige sløjfer i løbet af ugen.

Ugerejsende har forhåndsbookede starttider om formiddagen, mens størstedelen af vores starttider for Long Stay er booket efter frokost. I golfshoppen kan man booke om til andre tider, hvis der er plads. Ønsker I at spille sammen med venner, der rejser med Long Stay-konceptet, eller omvendt, spiller man hovedsageligt om eftermiddagen.

 

Fakta

Antal huller 27
Banekarakter Parkbane
Banefakta White, Par 36 3207 3122 2824 2730 2504
Red, Par 36 3013 2969 2652 2585 2495
Blue, Par 36 2988 2944 2708 2622 2484
HCP-grænse 54
Drivingrange Udslag fra måtte og græs
Banedesign Gary Player og Ron Kirby
Opbevaring af golfbag Tilbydes mod tillæg for ugegæster. Inkluderet i prisen for Long Stay-gæster.

Almerimar Golf Hotel

Almerimar Golf Hotel er det optimale sted at bo for dem, som vil holde en afslappende, men intensiv golfferie. Et moderne femstjernet hotel, perfekt placeret som nabo til klubhuset på den ene side, og marinaen på den anden side af gaden. Alle værelser har altan eller terrasse ud mod golfbanen. Værelserne er rummelige og moderne indrettede i lyse farver. Der er selvfølgelig en spaafdeling med pool, jacuzzi og sauna. På de gode eftermiddage, bør du gå op på tagterrassen. Her findes solsenge og en mindre udendørs swimmingpool. Den behagelige lobbybar er stedet, hvor dagens golfspil diskuteres. I restauranten serveres spanske specialiteter og internationale lækkerier. Når du rejser til Almerimar, så er vi sikre på, at du kommer til at værdsætte det afstressende miljø, den hyggelige bane, den gode mad og de herlige eftermiddage i solen. Kort sagt, her er det bare om, at nyde golf, sol og vand.

 

 

 

Fakta

Standard starstarstarstarstar
Beliggenhed Direkte ved klubhuset.
Antal værelser 113. Alle værelser har telefon, TV, minibar, safe, AC og altan/terrasse.
Opgradering Der er mulighed for at opgradere til terrasse værelse mod tillæg. På forespørgsel.
Faciliteter Udendørs swimmingpool, fitnesscenter, Spa med indendørs swimmingpool, jacuzzi og sauna, restauranter, bar, Internet.
Wifi På hotellet er der trådløs internet opkobling uden ekstra omkostninger.

Almerimar Golf

Hotel Golf Almerimar

Almerimar Golf Course

Forespørgsel

Kontaktinformation

loading Forespørgslen mislykkedes at sende, prøv igen senere eller ring til os i stedet Name, email, phone and mobile is required fields, please check your form.

Din forespørgsel er modtaget. Vi undersøger om rejsen kan gennemføres, og kommer snarest muligt tilbage med svar via mail.