Mazagan Golf Club er designet af Gary Player og er en af de mange nye golfbaner i landet, som holder international topklasse. Nu er det ikke bare golfbanerne, som har en høj klasse på Mazagan, indkvartering, mad og service er også helt pletfri. Beliggenheden er perfekt, direkte ved Atlanterhavskysten, bare en time syd for Casablanca, ikke langt fra kystbyen El Jadida.
Kvaliteten på golfen i Marokko er virkelig imponerende, og dette er i særdeleshed takket være den golftossede Kong Hassan II, som finansierede flere højt rangerede golfbaner, og som skabte en golftradition
Golfvært | Ja |
---|---|
Golfbaner i nærområdet | 2 |
Afstand til golfbane | 0 m |
Afstand til lufthavn | Mohammed V International Airport, 100 km |
---|---|
Nærmeste by | El Jadida, 13 km |
Arrangementer | Konkurrencer, udflugter mm. |
Pasregler | Ved rejser til Marokko, må passet være gyldigt i mindst 6 måneder efter, at man har forladt landet. Midlertidigt pas accepteres ikke, for indrejse i Marokko. |
Turistskat
På flere rejsemål opkræver lokale myndighederne turistskat i forbindelse med hotelovernatninger. Denne skat opkræves af hotellet og betales ved ud check fra hotellet. Læs mere om turistskatter her.
Legenden Gary Player må være populær i Marokko, for Mazagan er ikke den eneste bane, han har designet i landet. Player-baner er generelt set lange, og Mazagan er ingen undtagelse. Der er flere huller, som går hele vejen ned til havet, og alle disse har en tydelig links karakter. Det er en moderne golfbane, som kan være ganske svær, når vinden blæser. Fra tee har man derimod godt med plads, da fairways er forholdsvis brede. Greens er store og ofte ondulerede, med ”spændende” run-offs. Banen passes af Troon Golf, hvilket borger for kvalitet på banen, og et højt serviceniveau. Træningsfaciliteterne på Mazagan er vældigt gode, med både driving range fra græs, god putting green og et indspilsområde, hvor alting holder højest tænkelige klasse.
Mazagan Golf har fået mængder af internationale priser, og er vant til at arrangere store events. Da avisen Svensk Golf arrangerede sin store træningsrejse, Superstart til Mazagan, var deltagerne så tilfredse, at svensk Golf valgte, at komme tilbage med Superstart igen året efter.
Antal huller | 18 |
---|---|
Banekarakter | Links-/seasidebane |
Banfakta | Par 72, 6885 6093 5630 4719 |
HCP-grænse | 54 |
Drivingrange | Udslag fra græs |
Banedesign | Gary Player |
Banens kvalitet modsvares godt af niveauet på indkvarteringen. Mazagan Beach Hotel er et tophotel, som er bygget ligesom en moderne marokkansk borg, med det store poolområde i midten. Anlægget åbnede i oktober 2009. Et højt ambitionsniveau og løbende forbedringer gør, at Mazagan stadig er tip top, og regnes som et af Marokkos og Nordafrikas bedste resorts.
Marokkos nære bånd til Frankrig, har endda smittet af på udbuddet af restauranter. På Mazagan spiser du som en konge, og der findes et hav af forskellige alternativer. Buffetrestauranten er virkelig god, og serverer en herlig blanding af flere forskellige køkkener. Den spændende marokkanske à la carte restaurant byder ikke bare på lækre lokale specialiteter, men også en hyggelig atmosfære med traditionel underholdning. Andre restauranter som man kan prøve, er for eksempel den lille fransk inspirerede bistro, og den fantastiske fiskerestaurant. Frokosten vælger de fleste at spise i klubrestauranten, med udsigt over havet og green på 18. hul. Et alternativ kan være den gode frokostbuffet, som serveres med udsigt over poolen. Hotelværelserne på Mazagan er indbydende og stilfuldt indrettede. Værelserne har ingen altan, men det kompenseres så rigeligt af de mange hyggelige fællesområder, der er på hotellet.
Det er ikke bare golfen, der lokker gæster til hotellet, mange badegæster kommer bare for at nyde varmen, den 7 km lange private strand, og hotellets andre faciliteter. Her findes det meste af det bedste, og det store kasino tiltrækker endda internationale kendisser.
Standard | |
---|---|
Beliggenhed | Direkte ved golfbanen og stranden |
Antal værelser | 490 st. Alle værelser er med AC, safe, minibar, hårtørrer mm. |
Faciliteter | Udendørs swimmingpool, restauranter, barer, tennis, spa, gym mm. Mange aktiviteter. |
Wifi | På hotellet og i klubhuset er der trådløs internet opkobling, uden ekstra omkostninger. |