For et par uger siden tog vi afsted til Gdansk for at prøve Polen som golfrejsemål og få den oplevelse, som vores gæster får. Lad os sige det med det samme. Vi er meget positivt stemte!
Vi fløj fra København til Gdansk og herfra er der en lille times kørsel fra lufthavnen til vores første stop – Sierra Golf. Sierra Golf er et hyggeligt og velplejet golf resort nordvest for Gdansk. Her bor du maks to personer i veludstyrede lejligheder med to soveværelser eller i større villaer med plads til 6 personer. Vi boede i lejlighederne, som er moderne og holdes i et lyst og skandinavisk design. De ligger blot 300 meter fra selve klubhuset og første tee.
Klubhuset fungerer som hjertet på Sierra Golf. Det er her du checker ind, her du spiser din morgenmad eller aftensmad, og det er selvfølgelig her du slapper af efter runden på den store terrasse med udsigt til 18 hul. I klubhusets kælder finder man desuden endnu en bar, som også har to golfsimulatorer.
Golfbanen på Sierra Golf er en fornøjelig oplevelse. Det er en parkbane med brede og kuperede fairways, bunkers og et par vandhazarder, som kommer i spil på et par af hullerne. Greens rullede fint og var store og fair. Alt i alt stod Sierra Golf rigtigt fint og var garant for en god golfoplevelse.
Efter runden på Sierra Golf gik turen til den hyggelige by, Sopot. Byen har ca 40.000 indbyggere og ligger helt ud til Østersøen. Om sommeren øges befolkningstallet gevaldigt, da Sopot er en særdeles attraktiv ferieby med 5-stjernede hoteller og Spa-muligheder. En af attraktionerne er den 515 meter lange træmole, som er den største af sin slags i Europa.
Derudover finder du et væld af restaurationsmuligheder, barer og ikke mindst en dejlig strand, hvor man kan slappe af. Helt sikkert et besøg værd, når du bor på Sierra Golf.
En anden anbefaling, når du besøger Sierra Golf er et besøg til Gdansk. Gdansk er den sjette største by i Polen og nærmest smeltet sammen med Sopot. Det er en by med masser af historie og her stikker især anden verdenskrig ud, ligesom solidaritets-bevægelsens start på byens skibsvæft, hvor Lech Wałęsa som bekendt spillede en stor rolle. Alt dette kan opleves på European Solidarity Center, som man absolut ikke gå glip af.
Du kan læse mere om Sierra Golf ved at klikke her