Når man taler om golf i Liverpool, så taler man også om nogle af Englands allerbedste golfbaner. Området kendes under det forpligtende navn, England's Golf Coast!
Liverpool er nok bedst kendt for at være hjemsted for Beatles, samt at huse to af Englands mest prominente fodboldklubber – Everton og Liverpool FC. Men området er også kendt for at være hjemsted for nogle af Englands allerbedste golfbaner og er i folkemunde bedre kendt som England’s Golf Coast.
England’s Golf Coast er hjemsted for hele 14 af de bedste baner i Storbritanien og ikke mindre en 7 af dem står listet på Top 100 Courses of the UK & Ireland, mens 10 af dem er står opført på Top 100 Courses in England. En større koncentration af mesterskabsbaner er svært at finde nogen andre steder i verden.
De tre mest kendte baner i området, Royal Birkdale, Royal Liverpool og Royal Lytham & St. Annes, har lagt græs til The Open hele 33 gange siden 1897. Senest The Open blev spillet på England’s Golf Coast var i 2017, hvor de fleste nok husker Matt Kuchar og Jordan Spieth duellere på Royal Birkdale. Næste gang The Open vender tilbage til Liverpool, vil være i 2022, hvor Royal Liverpool vil agere vært for den 151. udgave af denne major.