Bandama Golf på Gran Canaria er måske øens hyggeligste golf resort. Den ligger i udkanten af Las Palmas på kanten af det gamle vulkankrater – La Caldera de Bandama. Det er netop vulkankrateret, som har givet navn til golfbanen. Banen huser én af de ældste golfklubber i hele Spanien, nemlig Real Club de Golf de Las Palmas.
Du bor på det hyggelige Bandama Golf Hotel, som ligger direkte ved første tee. Hotellet har blot 33 værelser, de fleste har balkon eller terrasse. Herudover har hotellet også sin egen lille pool, som er oplagt til afslapning. En golfrejse til Bandama er for dig, som ønsker en golfrejse til Gran Canaria i et lidt roligere område end den mere turistprægede sydlige del af øen. Her bor du i den nordlige del af øen i et smukt naturområde, som er oplagt til vandring og fordybelse.
Hotellet og golfbanen ligger kun et lille kvarters kørsel fra Gran Canarias hovedstad, Las Palmas. Byen er bestemt et besøg værd og især den gamle bydel er charmrende. Husk at besøge byens katedral, hvor det er muligt at komme op på taget. Derudover er Columbus-museet også et besøg værd. Ønsker du en tur på stranden, så er Las Canteras en glimrende mulighed.
Golfvært | Nej |
---|---|
Golf Academy | Nej |
Afstand til golfbanen | 0 meter |
---|---|
Afstand til lufthavnen | Las Palmas, lufthavn ca. 20km |
Baner i nærområdet | 2 |
Turistskat
På flere rejsemål opkræver lokale myndighederne turistskat i forbindelse med hotelovernatninger. Denne skat opkræves af hotellet og betales ved ud check fra hotellet. Læs mere om turistskatter her.
De fleste kender nok den klassiske golfbane, Real Club de Golf de Las Palmas under kaldenavnet “Bandama”, som kommer fra det område, som banen ligger i. Golfklubben er stiftet i 1891 og er en af Spaniens ældste golfklubber. Selve banen er også en af de ældre og har ligget, hvor den ligger nu, siden 1957. Banen er dermed noget andet end de moderne baner, som ellers ligger på øen. Den kan beskrives som en kuperet parkbane og beliggenheden i bjergene nær et vulkankrater er helt enestående.
Udsigten er fantastisk fra mange af hullerne, men man skal huske at holde øjnene på banen også; banen har forholdsvis smalle fairways, flere raviner og små greens. Uanset spillet, så er banen altid en nydelse. Kig gerne lidt ekstra, når du er på green på hul 2, som ligger på kanten af vulkankrateret, Caldera de Bandama. Det kan godt betale sig at tænke strategisk rundt på banen.
Klubhuset, med shoppen i stueplan, ligger direkte ud til banen og driving rangen. Her serveres også skøn mad i restauranten med flere lokale specialiteter.
Antal huller | 18 |
---|---|
Banekarakter | Kuperet parkbane |
Banefakta | Par 71, 5915 5666 5220 |
Faciliteter | Driving range, putting green, chipping green, lejeudstyr, shop, restaurant |
HCP-Grænse | Herrer 28. Damer 36 |
Banedesign | Mackenzie Ross (1891) |
Bandama Golf Hotel ligger på toppen af Gran Canaria direkte på Bandama-banen og nær Bandama-krateret, som har givet området sit navn. Det er et lille, hyggeligt hotel med 33 værelser. Hoteller holder en ganske fin standard og har egen pool. At det overhovedet er muligt, at finde denne form for hygge på Gran Canaria, som man finder finder her, er der nok en del der tror, er umuligt. Dette er et perfekt udgangspunkt, hvis man ønske ro og hygge og så har man endda blot 15 min ind til hovedstaden, Las Palmas, hvis man har lyst til lidt mere liv et par aftener. På den centrale- og højtbeliggende del af øen er der grønnere og mere frodigt, end der er langs kysten.
Beliggenhed | Direkte ved første tee på Bandama Golf |
---|---|
Værelser | 33 stk. med bad, hårtørrer og TV. De fleste værelser har balkon |
Værelsestyper | Dobbelt- og enkeltværelser |
Faciliteter | Restaurant, pool, sauna, gym, golfkanaler på TV i offentlige opholdsrum |
Wifi | Gratis WiFi på hele hotellet |