Frankrig

Golfrejser til Frankrig har i mange år været ensbetydende med slotsophold, smuk natur og verdensklasse gastronomi. Banerne i det nordlige Frankrig og ved Normandiets kyster er kendt af nogle danske golfrejsende, ligesom golfbanerne nær Paris også vækker genkendelse blandt danske golfspillere. I den sydlige del ved Provence kan man kombinere luksus-livet ved kysten med skønne golfbaner.

Golf i Frankrig oplever stadig en stigende popularitet og indenfor de franske grænser finder du hele 637 golfbaner. Det betyder, at i Europa er det kun Tyskland og England som har flere golfbaner. Kvaliteten på golfbaner i Frankrig er generelt ret høj og mange har sikkert hørt om Morfontaine, Fontainebleau, Les Bourdes og Terre Blanche. Landet er et optimalt golfrejsemål, hvis du vil kombinere golf med god gastronomi, vine og smukke naturoplevelser. Derudover er det ikke et særsyn, at golfopholdet i Frankrig vil foregå på et slot med egen bane. En helt speciel oplevelse, som man ikke finder så mange steder i Europa.

Hos Golf Plaisir, så har vi valgt at koncentrere os om golf i Provence, hvor vi har fundet et hyggeligt lille golf hotel og en klassisk golfbane i form af Valescure Golf. Her bor du i udkanten af kystbyen Saint-Raphaël på Côte d’Azur. Her har du ingredienserne til en perfekt golfferie i Frankrig. Det bedste af Provence blandet med en golfbane og et golfhotel, som emmer af historie og traditioner, som stammer tilbage fra 1800-tallet.

Golfvært i Frankrig

Når du spiller golf i Frankrig med Golf Plaisir vil du få service af vores golfvært på destinationen. Golfværten kan give dig tips til restauranter, seværdigheder i nærområdet og vil på bedst mulig måde hjælpe dig med dine spørgsmål.

Frankrig

Provence

Golf i Provence er vældig populært . Her finder man flere gode golfbaner som Royal Mougins Golf, Barbaroux Golf, Valescure Golf og ikke mindst Terre Blanche Golf Resort.