Rejsen går til Costa Navarino

Nu var det endelig blevet tid til, at hele Golf Plaisir skulle på studietur til Costa Navarino i Grækenland – og forventningerne var skyhøje. Denne destination er vores allermest populære rejsemål og det sted, der får de bedste reviews af vores kunder og mange hævder, at det er det bedste golfresort i Europa.

Årets studietur tiltrak 28 deltagere fra vores kontorer i Sverige, Finland og Danmark. Formålet med disse årlige rejser er at se og udforske de golfdestinationer, som vi tilbyder – samtidig med, at vi får mulighed for at styrke samarbejdet mellem vores kollegaer i de forskellige lande og sætte ansigt på vores samarbejdspartnere på destinationerne.

Området
Det første der slår en, når man befinder sig i Messinia regionen, hvor Costa Navarino ligger, er hvor flot det hele er. Man kører igennem et helt mageløst, pittoresk område, hvor bjerge, små hyggelige landsbyer, olivenplantager og så naturligvis havet, hele tiden viser sig fra sin aller bedste side. Det hele føles virkelig betagende på en meget autentisk måde. Det skyldes sikkert, at dette område ikke er så turistet, men ene og alene er kommet på golfverdenskortet på grund af én mand med en mission. For havde det ikke været for Kaptajn Vassilis Constantakopoulos, som i 1997 begyndte at købe land op i hans hjemegn, så havde dette område ikke opnået den helt unikke status, som det har i dag.

For ”Kaptajnen” som han omtales af de lokale, ville sætte dette område på turistlandkortet og skabe et sted hvor kvalitet, oplevelser og naturen i fint samspil kunne fungere sammen og det er virkelig lykkes. Selvom området i dag er stort, så er det bygget med respekt for de naturlige omgivelser og det virker ret hyggeligt alle steder. Det skyldes ikke mindst personalet, som virkelig er gode til at få folk til at føle sig tilpas – de er næste alle fra de lokale byer og taler med det samme om ”Kaptajnen” og hvor taknemmelige de er for at være en del af Costa Navarino eventyret. Og det er faktisk som et eventyr, når man er her – hvor ALT er superæstetisk udført ned til mindste detalje. Her mangler ikke noget og det hele føles dejligt afslappet og helt igennem ordentligt – lige gyldigt hvor på området man er.

Hotellet
Vi skal bo på det familievenlige Westin Costa Navarino der er et charmerende hotel med fem velfortjente stjerner. De har formået at gøre det her store anlæg virkelig hyggeligt og det hele er holdt i afdæmpede naturfarver og indretningen er lys og lækker. Hele hotelområdet er bygget op som en landsby, hvor du kan slentre rundt på pladserne blandt diverse caféer og restauranter. Hotelværelserne kommer naturligvis i forskellige formater og niveauer, men der er ikke bygget i højden men ind i terrænet, så alle føler sig uforstyrret og har en dejlig udsigt!

Værelserne vi bor i, er et ret klassiske og moderne dobbeltværelser. Behagelig seng med mange puder, stor og rummelig altan, toilet med både bruser og badekar og selvfølgelig den nu standardiserende løsning med åbent vindue mellem toilet og soveplads. Der er et andet hotel her, The Romanos, som er forbundet med Westin og ligger på den anden side af landsbyen lidt mere tilbagetrukket. Romanos tilhører Marriott Luxury Collection og hvis de fem stjerner var velfortjente på Westin, bliver de endnu mere indlysende på The Romanos. Her får du endnu mere privatliv og der er ingen børn her og pool områderne er adskilte og ligger for sig selv – der er endda mulighed for at koble ”Butler service”, hvis man har brug for det…

Da vi rejste hertil uden for den almindelige sæson, var alle a la carte restauranter lukket, bortset fra buffetrestauranten, hvor vi spiser både morgenmad og aftensmad. Maden var af meget høj standard og både morgen og aften var der forskellige bemandede stationer, hvor maden kunne tilberedes på bestilling – det var både hyggelige og ret lækkert, at man kunne få en frisklavet omelet eller få stegt sin fisk, som man ønskede. Vi fik at vide, det var muligt at bytte nogle af sine buffet-aftener ud med besøg på a la carte restauranterne, uden at det skulle koste noget – særligt var den italienske og libanesiske restaurant i høj kurs blandt gæsterne.

Golfen
De to baner Hills og Olympic Course ligger oppe i bjergene og en shuttletur på cirka 20-25 minutter væk fra Westin. Der er en meget tidlig gruppe, der ønsker at spille 2 x 18 huller om dagen, der tager den første bus 07:30. Resten af os tager afsted lidt senere, men så kan vi også til frem til frokost på terrassen efterfulgt af 9 huller om eftermiddagen.

Ved ankomsten til disse to baner, som deler det samme klubhus, se man straks at der er styr på sagerne her. Golfvognene er linet op og klar og personalet står parat til at hjælpe med bags og eventuelle spørgsmål. På turen over til rangen passerer vi de super velholdte træningsfaciliteter – her er både et stort indspil- og greenområde og både stand og finish er helt perfekt – selv her i slutningen af november!

Vores første runde spilles på Hills og allerede på første tee er man helt solgt til dette magiske sted, hvor man har et fantastisk view over de bølgende bakker med alle de flotte oliventræer. Fairways er faktisk ret brede fra tee og længden af hullerne giver dig mulighed at kunne vælge selv den længste kølle i bag’en. Alle greens på Hills banen er ret generøst, store og dejligt varierede. Når man spiller banen, er det faktisk ret sjældent at man ser andre. Layoutet er udformet så smart, at man får en kæmpe naturoplevelse og føler sig ganske uforstyrret og der er kun fuglenes kvidren, du hører i det fjerne – meget, meget lækkert!

Efter en hurtig frokost for nogle venter en omgang på Olympic banen og oven på den enestående oplevelse på Hills virker de første ni huller lidt kedelige. Selvfølgelig er der absolut intet galt med banen, men de er altså ikke helt på højde med Hills. På begge baner spillede vi fra den gule tee og på Hills var det et godt valg for dem, som er “single digits” spillere. På Olympic havde det været bedre med den hvide tee. Det skyldes at Olympic spilles lidt kortere generelt og især par 3-hullerne – hvor et par af disse var kortere end 100 meter… hvilket nu også kan være ret sjovt at spille!

Efter de første ni huller, skiftede banen helt karakter. Vi spiller nu ud mod kystsiden af bjerget og stort set alle de efterfølgende huller har en magisk udsigt over bugten og måske takket være det opleves hullerne også layoutmæssigt meget bedre. Golfen begynder at spille en mindre rolle og det handler mere og mere om at få det perfekte billede.

Efter runden har vi tid til at sætte os på terrassen og se hvordan mørket begynder at trænge sig på og vi kan følge ankomsten af den kommende storm, som skaber et fint skue med alle lynene i det fjerne. Da vi kommer tilbage til hotellet, er stormen ankommet til Westin, med kraftig regn og lyn og tordenen ret tæt på – ret fascinerende at mærke naturens voldsomme kræfter!!!

06:30 er det igen tid til morgenmad. Samtaleemnet er helt klart det kraftige tordenvejr, der 01:30 var stort set direkte over hotellet. Lyn og torden kom samtidigt og varede i flere sekunder. Stadig nu under morgenmaden kan vi høre rumlen i det fjerne og det er usikkert om vi overhovedet kommer til at spille. Vi beslutter os dog for alligevel at tage shuttlen til Bay Course og så afvente vejret der.

Bay Course ligger lige nedenfor bjerget, hvor Hills og Olympic er placeret, så shuttle-turen er et par minutter kortere. Under denne korte bustur begynder vejret faktisk at klare lidt op og håbet stiger og da vi først ankommer til Bay, titter solens morgenstråler faktisk lidt frem og glæden er stor, da vi får OK på at starte runden.

The Bay Course er en utrolig smuk bane, der ligger præcis som den lyder. Et blik på scorekortet fortæller om en forholdsvis kort bane, så mange beslutter sig for at spille banen fra hvid tee. Nattens regnvejr har været hård ved banen og det er svært at finde tørre, eller rettere mindre våde steder på fairway så vi må selvfølgelig også kun køre buggy på de afmærkede stier.
Allerede på hul 1 er udsigten helt fantastisk. Hullet går let ned ad bakke og spilles i retning af vandet – meget flot og godt åbningshul. Det andet er et kort par 3-hul, der spilles langs kysten og med dagens vind, der blæser kraftigt fra vandet, går vi lige gå et par jern eller to op. Et svært men utroligt spændende hul og vi er kun lige startet. Men superlativerne vil bare ingen ende tage på den her bane – der er virkelig utrolig smukt, ligegyldigt hvor du kigger hen og hvert hul byder på nye, interessante huller og alt er i absolut bedste stand. På trods af den enorme mængde regn, der faldt i løbet af natten på banen, blev banen ikke for blød eller mudret og man indser, at disse baner er bygget efter alle kunstens regler.

Spillemæssigt er banen nok bedre egnet til middel- og højhandicappere, da den helt enkelt spilles for kort. Det var bare par 3-hulerne der var perfekte i længde. De er til gengæld sjove, seje og varierede, hvor der bliver brugt alt fra hybrid til wedge for at komme frem til green. Men efter runden er vi alle rørende enige om, at denne bane er helt unik og glæden ved at have mulighed for at spillet Bay-course er kæmpestor – virkelig en oplevelse for livet.

Men der er desværre ikke så meget tid til at falde i svime over den fantastiske Bay Course, for vi skal hurtigt videre til områdets fjerde bane – The Dunes. Rygtet vil vide, at denne skulle være den bedste bane, så alle er ret spændte og forventningsfuld – og vi bliver ikke skuffede, tværtimod.

Denne bane har det hele. Virkelig goldt designede golfhuller, der giver gode muligheder for at komme godt fra tee og som byder på spændende indspilsmuligheder og store, udfordende greens. Men hvis du ikke rammer fairway, bliver det dyrt og hvis du ikke senere lander på green – kan det blive endnu dyere…

Men Dunes banen ER virkelig en super bane og byder selvfølgelig også på fantastiske omgivelser og de skønneste udsigter. Ganske vist er vinden mere end mærkbar denne dag, så det i sig selv giver selvfølgelig en del udfordring i sig selv, men selv fra den gule tee føles denne bane væsentligt sværere end Bay fra den hvide. Alle forhindringerne er virkelig godt placeret fra teestedet og der er generelt lidt dybere og sværere fairwaybunkere på denne bane – bedst helt at undgå disse!! Mod slutningen af runden løber vi ind i et gedigent stormvejr, med kraftig regn og kraftig vind under vores sidste tre huller, og endda også lidt hagl. Det er jo sidst i november og selvom vi i går spillede i korte bukser og sol, så kan vejret på denne årstid altså sagtens vise sig fra sin lidt barske side.

Afslutningsvis hvis vi skal reflektere over stedet Costa Navarino, så må vi bare sige, at vi alle er ret imponerede over dette helt magiske sted – og det er en helt klar anbefaling her fra. Uanset hvilket bane du sætter mest pris på, vil alle være forelskede i mindst en af baneren. Alle holder et virkelig højt kvalitetsniveau og du kommer godt rundt i landskabetog får oplevet områdets forskellige kendetegn.
En buggy er lidt af et must på disse baner, da der er nogle niveauforskelle og også ret langt mellem nogle af hullerne. Buggy’en ødelægger ikke oplevelsen her og der vil stadig være 10.000 skridt på en omgang og du kan naturligvis gå lange ture langs fairwayen, så længe din buggy-partner tager sig af bilen.

Der er mange gode resorts i Europa og det er lidt af en umulig opgave at rangere de forskellige. Smag og behag er selvfølgelig forskellig, men hvis du sætter pris på at alting bare spiller og at al personale virker supersøde, professionelle og meget imødekommende – at baner og hoteller bare emmer af kvalitet og god stil, så er Costa Navarino noget for dig. Læg så lige til en hel unik natur, der bugter sig op og ned mellem de flotteste oliventræer eller baner der snoer sig rundt om den smukkeste kystlinje, så tænker du, at de der græske guder nok har haft en finger med i spillet!