Af Johan Kullenberg
Jeg ved ikke for hvilken gang lander jeg i Alicantes lufthavn. Da jeg tog hjemmefra havde regnen gjort asfalten våd, men her i Alicante mødes jeg af en behagelig varme og min puls falder til en skønnere feriepuls. Det er lidt pudsigt, at en flyvetur på blot 3 timer kan en til et andet klima og skabe en feriestemning.
Når jeg tidligere har været på golfferie i Alicante, så har jeg hovedsageligt spillet de baner, som ligger syd for Alicante. Her findes nogle rigtigt fine golf resorts som La Manga, Las Colinas og de mange baner omkring Mar Menor designet af Jack Nicklaus. Denne gang begiver jeg mig nordpå langs den smukke kyststrækning mod Valencia og besøger to populære golf resorts, som blot ligger en halv time fra hinanden, I stedet er det på vej mod nord langs den smukke kyst i retning af Valencia. Jeg besøger to populære golfsteder, der ligger lidt over en halv time væk fra hinanden; Villaitana og La Sella.
Kunstigt eller unikt?
Mit første stop er Villaitana Golf uden for Benidorm, en time nord for Alicante. Villaitana minder delvis om et spansk Disneyland i mini-format. Der er ligheder, som du ikke kan lukke øjnene for. I forbindelse med golfbanerne har man bygget en af Sydeuropas største forlystelsesparker. Jack Nicklaus Design Group har designet golfbanerne, og de to hoteller ligger i en nybygget traditionel spansk landsby, hvor alle bygninger er kopier af berømte gamle bygninger i regionen. Hver spansk landsby har en kirke, og der er også her med den forskel, at den fungerer som en modtagelse for konferencecentret.
Det lyder ganske forfærdeligt, men fungerer overraskende godt, og faktum er, at det er virkelig hyggeligt at sidde på caféen på det klassiske torv mellem de to hoteller. Foruden et stort poolområde er der også en spa og et fitnesscenter. Forlystelsesparken er i en passende afstand og forstyrrer ikke, når den er lukket, hvilket den er i mere eller mindre hele golfsæsonen.
Villaitana Golf Resort har 36 huller, og mesterskabsbanen, Campo Levante, er virkelig god. Det er en temmelig åben bane, hvor du nemt finder din bold, hvis du ikke ligger i fairway. Det føles ofte som en kliché, når man siger, at en golfbane passer til alle niveauer, men det er ganske vist tilfældet på Levante. Selvom det måske ikke er en af Nicklaus ‘mest krævende golfbaner, er det bestemt ikke en bane, hvor du hiver den ene birdie hjem efter den anden. Flere af hullerne kræver både længde og præcision for at opnå et godt resultat.
Den anden 18-hullers bane hedder Campo Poniente og spilles blot til par 62. Personligt er jeg ikke stor fan af de baner, hvor du bliver fristet til at drive green og par 3-hullerne ofte er korte og med små greens. Min foragt skyldes hovedsageligt, at det udstiller mine manglende evner på golfbanen; længde og præcision. Poniente er dog en interessant bane og ikke helt nem og til trods for dens manglende længde, så supplerer Poniente rigtigt godt. Fra begge golfbaner på Villaitana kan du nyde en fantastisk udsigt over Middelhavet med Benidorms storslåede skyskrabere i forgrunden.
Benidorm – fugl, fisk eller midt i mellem?
Benidorm er et typisk eksempel på, hvor meget af den spanske kyst er blevet udnyttet af masseturismen. Selv forbinder jeg Benidorm med festglade mennesker og en del englændere. Efter en aften i byen er flere af mine fordomme bekræftet, men jeg ser også en anden side af Benidorm. Hvis du vil drikke øl og se fodbold er der en overflod af engelske pubber og sportsbarer. Men Benidorm tilbyder meget mere end det, og her er også en charmerende gammel bydel, hvor du slentre rundt i gyderne og finde ægte tapas-restauranter til fornuftige priser og god kvalitet. Villaitana ligger en kort taxatur fra Benidorms strandpromenade, og det er bestemt ingen ulempe. Efter en intensiv dag på golfbanen kan det være dejligt at sætte sig ned på en café eller slentre rundt i byen.
La Sella midt i naturparken
Bare en halv time længere op ad kysten, efter at du er kørt forbi den charmerende Altea, kommer du til La Sella Golf. Her er der ingen skyskrabere i horisonten, og faktum er, at der i princippet ikke er nogen bygninger, der forstyrrer golfbanens ro. Banen ligger på grænsen til Montgó-naturreservatet, hvor den spanske storspiller José-María Olazabal har designet et naturskønt 27-hullers kompleks. Jeg ved ikke om der skulle blæse mere her end andre steder i regionen, men hver af de tre sløjfer er blevet opkaldt efter en vind.
Når man spiller de tre sløjfer står det klart, at Olazabal først har designet 18 huller og derefter endnu en 9-hullers sløjfe. De nyeste 9 huller, Mestral, som også er den eneste kølige vind, adskiller sig fra de to andre sløjfer. Her er der tale om et mere moderne banedesign med bredere fairways og større greens. Sløjfen har tre par 3, tre par 4 og tre par 5 huller, ligesom Olazabals mentor Seve Ballesteros plejede at designe sine golfbaner. De originale 18 huller er mere velegnede til naturen i klassisk parklandskabsstil. Alle tre sløjfer er gode og komplementerer hinanden godt. Ligesom på Villaitana ligger hotellet direkte ved siden af golfbanen, men her har du ikke opbygget anlægget i samme storslåede stil. Dette forhindrer ikke, at hotellet er godt og kun omkring 200 værelser. Det er overraskende dejlig atmosfære i hotellets lobby, hvor de først viser golf og derefter fodbold på den store skærm.
Denia – Spaniens gourmetby!
Maden på hotellet er i høj klasse, men konkurrencen er også stenhård. Den gamle havneby Denia med 50.000 indbyggere har flere Michelin-restauranter end storbyen Valencia. De kan prale af et antal 1-stjernede taverner, og der er også en 2-stjernet og en 3-stjernet Michelin restaurant. Dette er yderst bemærkelsesværdigt og noget man bør forkæle sig med, når man besøger La Sella.
Før jeg går tilbage mod Alicante kører jeg en tur forbi Javea, som er et af flere badebyer langs kysten. Stranden ser flot ud, men jeg er klar over hurtigt, at det er lidt for koldt i vandet til en badetur. Kombinationen af golf og badning må vente til en anden gang. Nu må jeg nøjes med at have besøgt to meget forskellige, men samtidig meget gode golfdestinationer.