Hvad drømmer du om?

Langt de fleste golfrejser til foråret blev aflyst og efterårets rejseaktiviteter står stadig hen i det uvisse. Men det forhindrer os heldigvis ikke i at drømme os mod varmere himmelstrøg og på golfrejser. For selvom der efterhånden er godt gang i de fleste golfklubber herhjemme, så glæder vi os til, at vi igen kan besøge nogle af vores mange favoritbaner i udlandet.


Vi har spurgt en række af vores kolleger, hvor de drømmer sig hen på golfferie.

Ulrika Thelin

Head of Destinations, Golf Plaisir


Hvad drømmer du om nu?

Jeg drømmer om at spille golf i varmen og i den smukke natur. I starten af marts nåede jeg, sammen med en kollega, at besøge Aroeira udenfor Lissabon. Det var dejligt varmt og vi boede på det nyåbnede hotel med to skønne golfbaner tæt på. Det er præcist den kombination, som jeg søger, når jeg rejser på golfferie. Ligesom mødet med en masse nye mennesker på golfbanen. Det savner jeg!

Hvad er dit favorit rejsemål?

En af mine favoritter er Buenavista på Tenerife. Bare turen op til Buenavista er en oplevelse i sig selv. Fra syd går turen op over bjergene mod nord og byder på helt fantastiske udsigter over havet. Selv på golfbanen får du helt fantastiske udsigter og man kommer rigtigt tæt på det brusende Atlanterhav, når du er på banen. Jeg havde en ganske sjov oplevelse på Buenavista, hvor vi udfordrede nogle norske gæster til en landskamp. Vi vandt og afsluttede matchen med en dejlig frokost i klubhuset, hvor vi kunne nyde udsigten ud over banen og havet. En skøn oplevelse!

Hvordan ser din drømmerejse ud til De Kanariske Øer?

Jeg drømmer om, at kunne rejse afsted i et par uger. Lave ø-hop til de øer, som har golfbaner. Det vil være en god måde at opleve de forskellige øer og samtidigt spille en masse golf!

Læs mere om golfrejser til De Kanariske Øer

 

Lars Christensen

Marketing, Golf Plaisir


Hvad drømmer du om nu?

Jeg vil gerne rejse tilbage til Costa Navarino i Grækenland. Det er et helt specielt sted, som jeg virkelig er blevet glad for og altid længes lidt efter. For et par år siden var min familie og jeg på en generations-ferie. Vi var 6 voksne og to små børn. Os voksne delte os op, så vi havde en starttid om morgenen og om eftermiddagen. Børnene kunne bade i poolen og prøve en masse forskellige aktiviteter, mens vi voksne nåede at spille 18 huller hver eneste dag.

Hvorfor er du blevet så glad for Costa Navarino?

Costa Navarino er bare høj kvalitet, uanset hvilken aktivitet de tilbyder. Foruden de to fine golfbaner, så serverer de lækker mad på en masse forskellige restauranter i området. Man kan altid finde på hyggelige aktiviteter på Costa Navarino. Her findes mulighed for at bade, cykle, spa, tennis, bowle, prøve vandrutsjebaner eller få lokale madlavningskurser. Med andre ord; aktiviteter for både børn og voksne. Derudover har de også et rigtigt godt træningsanlæg til os golfspillere. Der er faktisk så mange aktiviteter på Costa Navarino, at det er svært at nå det hele på en uge, hvis man også vil slappe lidt af.

Hvordan ser næste rejse ud til Costa Navarino?

Det bliver en familierejse med fokus på golf. Vores børn er begyndt at spille, og jeg glæder mig til at vise dem Costa Navarinos skønne golfbaner.

Læs mere om golfrejser til Costa Navarino

 

Mikael Erdtman

Manager, Golf Plaisir Protours


Hvad drømmer du om nu?

Som en gammel golfnørd, så kommer der en hel del forskellige rejsemål op. To lande kommer oftere op end andre, Portugal og Irland, selvom jeg også er rigtigt glad for USA og Dominikanske Republik. Portugal er blevet det land, hvor jeg har fået flest oplevelser og venner gennem golfen. Landet byder på alt hvad man har behov for på sin golfferie. Gode hoteller, dejlige golfbaner, god mad, samt sol og strand. Lissabon hører til mine absolut favoritsteder i verden.

Hvad er dit bedste golfminde fra Lissabon?

Jeg har spillet alle golfbaner i Portugal (på nær en 9-hullers bane udenfor Porto), men jeg holder mig mest til Costa Azul udenfor Lissabon med Aroeiras to baner, Quinta do Peru, de 36 huller på Riba, fantastisk smukke Troia, Santo Estevao og min hjemmebane Montado. Jeg har så mange hyggelige minder fra golfen, men skal jeg nævne et enkelt, så tabte jeg en match mod en portugiser på hul 9 på Montado, fordi jeg ramte ”No Cart-skiltet” og måtte gå derfra med en bogey.

Hvad drømmer du om, når du ikke spiller golf?

I Lissabon, så er det en aften i den gamle bydel med god mad og vin og som det oftest sker i Lissabon, så ville den nok også blive lidt sent. Dagen efter bruges på shopping eller en tur til Costa Caparicas 45 km lange sandstrande i solen. Selvfølgelig i godt selskab med venner! Når engang fodbolden begynder at rulle igen, så er det perfekt at kombinere en golftur til Lissabon med en fodboldkamp med Benfica!

Læs mere om golfrejser til Lissabon

 

Erik Bengtsson

Data Setup Manager, Golf Plaisir


Vad drømmer du om nu?

Jeg glæder mig faktisk til efteråret og vinteren, hvor vi forhåbentligt må rejse igen. Jeg har to bucket list-rejser, som jeg skulle have været på i foråret, men som jeg måtte udskyde til senere på året, da de blev indstillet, som det er sket for så mange andre. Den ene var en golfrejse til Sankt Petersborg i Rusland og den anden en kombineret golf- og dykkerferie til Det Røde Hav og Hurghada.

Hvad er dit bedste golfminde?

Mit bedste golfminde er helt sikkert en studietur til De Forenede Arabiske Emirater sammen med to kolleger. Her besøgte vi vores forskellige hoteller og golfbaner og oplevede på nærmeste hold hvilken kvalitet, som findes både på golfbanen og på hotellerne. Et sandt golfmekka! Turens højdepunkt var de afsluttende dage i Abu Dhabi, hvor vi overværede finalerunden i HSBC Championship på Abu Dhabi GC. Vi spillede golf på Saadiyat GC og fik muligheden for at spille Abu Dhabi GC to dage efter turneringen var overstået. Kvaliteten på banen var helt fantastisk

Hvad drømmer du om, når du ikke spiller golf?

Jeg glæder mig virkelig til rejsen til Det Røde Hav og Hurghada. Jeg er i gang med at tage et dykkercertifikat og det glæder jeg mig til at få afprøvet i Egypten.

Læs mere om golfrejser til De Forenede Arabiske Emirater

 

Mathias Seppänen

Salg, Golf Plaisir Protours


Hvad drømmer du om nu?

Jeg havde planlagt to rejser i april, men de er selvfølgelig blevet aflyst. Nu drømmer jeg til gengæld om at tage til Meloneras på Gran Canaria med et par venner. Det bedste jeg ved, er at rejse med en gruppe golfvenner og få spillet masser af golf. Gerne 36 huller et par af dagene.

Hvorfor Meloneras?

En kombination af god golf, sol og strand, samt et godt natteliv. Formiddagen starter på golfbanen i solskin og efter runden når man måske en time eller to på stranden, inden aftenen afsluttes med en god middag, samt et besøg på en hyggelig bar. Et perfekt setup for en golfferie.

Hvilken relation har du til Meloneras?

Jeg har arbejdet for Golf Plaisir på Meloneras og har stadig en del venner dernede, både i klubben og på hotellet, som jeg holder kontakten med. Os som har været udsendt som golfvært eller golfinstruktør får nemt en lille bonusfamilie på stedet, så dem savner jeg selvfølgelig og glæder mig til, at jeg kan komme ned og besøge dem igen.

Læs mere om golfrejser til Meloneras

 

Mattias Damberg

Sales Manager, Golf Plaisir


Hvad drømmer du om nu?

Lige nu drømmer jeg mig ned til varmen. Jeg tilhører, den måske ikke helt unikke skare, som aldrig kan have det for varmt. Det er måske også derfor, at jeg er ofte drømmer mig til Abu Dhabi.

Er der noget specielt hotel eller golfbane, som du specielt har i tankerne?

Westin Abu Dhabi er for mig noget helt specielt. Mit første besøg til Abu Dhabi boede jeg her og er i mine øjne helt perfekt. Gode hoteller er jo ikke en mangelvare i Abu Dhabi, men med Westin bor man direkte ved golfbanen. Golfmæssigt er alle tre baner i Abu Dhabi af meget høj kvalitet og de komplimenterer hinanden ganske godt med hvert sit layout, men måske er Yas Links den sjoveste at spille.

Hvilken bane har du på din bucket-list?

Jeg vil rigtig gerne prøve en af de store baner i USA og specielt Bandon Dunes på den amerikanske vestkyst. På billeder ser den helt fantastisk ud og til forskel fra mange af de andre store golfbaner i USA, så er Bandon ikke privatejet og man kan få lov at spille den som gæst.

Læs mere om golfrejser til Abu Dhabi

 

Johan Kullenberg

Marketing Manager


Hvad drømmer du om nu?

Jeg elsker at rejse og spille golf, så jeg drømmer en hel del. Jeg havde flere rejseplaner for året til bl.a. Irland, Rumænien og Egypten, som selvfølgelig er blevet sat på stand by. Det er dog Madeira, som jeg drømmer mest om, da jeg havde planlagt en tur med min sambo. Det er en utrolig smuk ø, som man kan besøge igen og igen.

Hvad er dit bedste golfminde fra Madeira?

Jeg har spillet alle tre baner i området og har positive minder fra alle tre. En skøn to timers frokost på terrassen på Palheiro med udsigt til byen. En heldagsudflugt til den lille nabo-ø Porto Santo, hvor Ballesteros mesterværk pryder øen. Det bedste minde er nok fra Santo da Serra, hvor jeg spillede Pro Am inden i forbindelse med Maderia Open sammen men en glad og veloplagt Peter Hedblom.

Hvad drømmer du om, når du ikke spiller golf?

Hvis vi når at komme til Madeira i år, så har vi talt om et par vandreture, så man virkelig får mulighed for at opleve øens smukke natur. Jeg vil også gerne købe en flaske Madeira fra 2002 til min yngste søn, da det er hans fødselsår og det kunne være en rigtig fin studentergave.

Læs mere om golfrejser til Santo da Serra

 

Pia Olsson

Salg, Golf Plaisir Protours


Hvad drømmer du om nu?

Jag drømmer om en tur til Sydafrika med safari. At få muligheden for at opleve Afrikas dyr i sit naturlige miljø er ret enestående. Specielt når man bor i en luksus lodge omgivet af professionelle guider og så tæt på naturen. Det er værd at drømme om.

Hvem vil du tage med på rejsen?

Det skal være en familierejse, så det ville være sammen med min mand og vores to børn. Sydafrika og safariture tiltaler alle fire og kan man kombinere det med golf, så bliver det en drømmeferie, som helt sikkert vil give minder for livet. Man kan vel sige en rigtig drømmerejse for familien.

Hvad er det der gør Sydafrika så interessant?

Jeg ønsker, at min familie skal opleve et land med så mange nuancer og en spændende historie. Sydafrika har så meget at byde på og et fantastisk køkken. Derudover findes der et hav af fine golfbaner, spændende sightseeing muligheder og så er det oplagt at prøve nogle af de mange muligheder for at prøve nogle af landets fantastiske vine.
Og kan man klemme et par dage ind på Fancourt og spille deres fine baner, så er det helt sikkert en 5-stjernet drømmerejse.

Læs mere om golfrejser til Sydafrika