Er du til hyggelige golfmatcher, all inclusive og festlig stemning? Så er det her lige præcis den golfferie, du skal med på!
Fra d. 13. / 14. april – 21. april går turen nemlig til Fuerteventura Golf og Hotel Elba Carlota, hvor vejret burde være formidabelt på dette tidspunkt. Og når I kommer hjem står de danske baner forårsklar til jer.
En ekstra dag, hvis du rejser fra Billund
Vær opmærksom på, at gæster fra Billund rejser derned en dag før gæster fra Kbh. Det officielle Vi Elsker Golf program starter først den 14. april med velkomst om aftenen, men “jyderne” kan glæde sig over, at de har et ekstra døgn med all inclusive og solskin med en beskeden merpris på 700,-. Minimum en af værterne rejser med fra Billund.
Vi Elsker Golf med Brian Vester og Andreas Hartø i spidsen holder styr på det hele på rejsen, så I kan bruge alt jeres energi på at hygge jer og spille golf.
Nedenfor kan du læse meget mere om, hvorfor du skal tage med Vi Elsker Golf på forårstur.
SE ALLE BILLEDER FRA 2025-TUREN HER
Masser af golf, All Inclusive og underholdning
I samarbejde med Golf Plaisir medbringer vi selv musik og underholdning i form af Bobby the Pro og flere andre musikere. Så er vi sikre på at få nogle sjove aftener, hvor der jo i øvrigt er ALL INCLUSIVE. Derudover byder turen på 5 runder golf og nogle sjove og hyggelige matcher i forskellige formater. Der er mulighed for let undervisning hver dag inden runden ved Bobby the Pro og PGA træner Jacob Nordestgaard. Begge trænere står på hviledagen også for nogle lærerige og sjove Clinics i det korte spil for dem, der ønsker det.
Fokus på det sociale
Ved Vi Elsker Golf er det sociale i fokus. Vi tager os af alle og sørger for, at alle får en god rejse, uanset om man kommer selv, eller om man rejser som par eller en mindre gruppe. Folk har forskellige behov og ønsker i forhold til at være sociale, og hos os er der plads til alle. Vi tvinger ingen til vores aktiviteter, men faciliterer blot nogle sjove aftener, og så kan man deltage i lige det omfang, man ønsker! Vi plejer dog at have opbakning fra alle om aftenen, når den står på underholdning i vores eget lokale.
Golfmatcherne
Rejsen byder på 5 runder golf på den skønne Fuerteventura Golf, og vi spiller flere forskellige matcher. Herunder 2-personers bestball over flere dage, en Mexican Scramble, og en individuel turnering.
Få træning, tips og gode historier
Det er ikke en træningstur, men PGA trænerne, Bobby the Pro og Jacob Nordestgaard, giver masser af små tips og tricks undervejs, hvis I har lyst. Inden runderne kan I altid få justeret svinget og putteren, så I er klar til kamp.
Vi glæder os til en forrygende forårsrejse, og vi håber, at du vil med!
Læs mere om rejsen og se det fulde (foreløbige) program på Vi Elsker Golfs hjemmeside her.
Herlig sandstrand, pools, restauranter og barer – på Elba Carlota får du alt i et. Det 4 stjernede hotel er et klassisk ”sol og strand” hotel, beliggende ved stranden med to store pools. Når golfspillet er afsluttet, nyder man de solrige eftermiddage ved havet eller ved poolområdet. Det er nemt at trives på Elba Carlota, og bliver man træt af solbadning, findes der en lille relax afdeling med sauna. Har man mere energi efter golfen, så kan man spille tennis eller benytte fitness rummet. Der findes et lille shopping center i direkte forbindelse med Elba Carlota, som har restauranter, pengeautomat og lille supermarked. Ønsker man flere forretninger og forlystelser, er der en kort Taxitur eller en skøn gåtur langs strandpromenaden til Caleta de Fuste.
Golfbanerne ligger side om side, på skråningen ned til havet, en kort tur fra Elba Carlota.
Golfvært | Ja |
---|---|
Baner i nærområdet | 3 |
Afstand til lufthavn | Fuerteventura Airport 8 km |
---|---|
Afstand til by | Caleta de Fuste 2 km |
Arrangementer | Konkurrencer, udflugter mm. |
Turistskat
På flere rejsemål opkræver lokale myndighederne turistskat i forbindelse med hotelovernatninger. Denne skat opkræves af hotellet og betales ved ud check fra hotellet. Læs mere om turistskatter her.
Ved ankomsten til Fuerteventura Golf, mødes I af det flotte hotel, som er bygget i klassisk haciendastil. I den smukke hotelbygning ligger også klubhuset og restauranten. Selvom Fuerteventura Golf ligger mere eller mindre som nabo til Salinas Golf, så har banerne helt forskellig karakter. Fuerteventura Golf er en klassisk golfbane, hvor fairways omkranses af palmer, og banen har relativt små greens. Det gælder om, at holde tungen lige i munden allerede på første hul, et kort par 4 hul, med en bæk som krydser fairway, og en godt beskyttet green. Spil klogt fra tee, for at undgå bækken og fairwaybunkerne. Strategisk spil gælder faktisk over hele banen. Der findes doglegs, hvor man kan satse og vinde en del, men det kan blive dyrt købte meter, hvis man slår out-of-bounds. Fuerteventura er en flad bane, som er let at gå, lige på nær den hårde bakke op til hul 17. Selvom vi klassificerer både Fuerteventura og Salinas som feriegolfanlæg, så er det ikke dårlige baner. Fuerteventura Golf var vært for Europa touren 2001 og da sluttede Golf Plaisirs nuværende operative chef Mattias Damberg på samme plads, som Henrik Stenson, dog langt fra toppen med 6 over par.
Antal huller | 18 |
---|---|
Banens karakter | Parkbane |
Banefakta | Par 72, 6121 5844 5344 4845 |
HCP-grænse | 54 |
Drivingrange | Ja |
Banedesign | Juan Catarineu |
Transport | til og fra golfbanen går på faste tider iflg. tidsplanen, som er på pladsen. Ønsker man at kører på andre tider, for eksempelvis at udnytte heldagsgreenfree, sker dette for egen regning. |
Herlig sandstrand, pools, restauranten og barer – på Elba Carlota får du alt i et. Det 4-stjernede hotel er et klassisk ”sol og bad” hotel, beliggende på stranden og med to store swimming pools. Værelserne er smagfuldt indrettede, med altan og havudsigt. Efter at have afsluttet golfspillet, kan du nyde de solrige eftermiddage på stranden eller rundt om nogle af poolområderne. Det er let at trives på Elba Carlota, og bliver man træt af solbadningen, kan man gå til relax afdelingen med sauna og jacuzzi. Orker man mere, er man velkommen til, at spille tennis eller gå i fitness. Elba Carlota har ikke selv noget Spa, men som Golf Plaisir gæst er der 50% rabat på entreen til Sheratons Spa, som ligger blot 200 meter fra hotellet. Det er også udenfor Sheraton, at I finder den bedste strand, hvis I vil bade i havet. Der findes et mindre shoppingcenter i direkte forbindelse med hotellet. Ønsker man et større udbud af forretninger og fornøjelser, kan man kører en kort taxitur eller gå en skøn tur langs stranden, ind til Caleta de Fuste.
På Fuerteventra er der yderligere to golfbaner, som er et besøg værd. Playitas ligger smukt i en dal med udsigt over havet, ca. 30 minutter fra Caleta de Fuste. Jandia Golf ligger længst nede på øen, hvor strandene er mest hvide og brede, og dertil tager det omkring en time, i bil.
Standard | |
---|---|
Beliggenhed | Ved stranden i Caleta de Fuste. |
Værelser | 346. Alle værelser er udstyrede med aircondition, minibar, satellit-tv, værdiboks og badeværelser. |
Faciliteter | Udendørs pool, jacuzzi, spa, fitnesscenter, underholdning, restauranter og barer etc. |
Wifi | Ja, gratis wifi på hele hotellet. |