I 2007 blev Praia D’El Rey kåret til Europas bedste golfresort. Det er efterhånden nogle år siden, men nu melder de sig ind i kampen om titlen igen med åbningen af den helt nye golfbane, West Cliffs. Ja, det allerede fantastiske golfresort bliver nu endnu bedre! West Cliffs giver tidligere gæster en oplagt anledning til at vende tilbage.
Den helt nye West Cliffs ligger lige ved Praia D’El Rey Golf Resort og tilbyder en fantastisk golfoplevelse. Naturen rundt om West Cliffs Golf Course er storslået og fra næsten alle huller har man en smuk udsigt over Atlanterhavet. Lige som Praia D’El Reys bane kommer West Cliffs til at bølge sig igennem de smukke sandklitter og lunde med pinjetræer. West Cliffs åbnede for spil i juni 2017 og er en oplagt grund til at besøge eller genbesøge Praia D’El Rey. Det er et af Europas mest spektakulære golfanlæg og et bedre sted at bruge din golfferie er svært at opdrive.