Golf i Tunesien

– Hvordan ser golfmulighederne ud efter jasminrevolutionen og pandemien?

Turen foregår i slutningen af marts og i Skandinavien er der sne og sjap og foråret er stadig ikke i sigte. Vi skal besøge tre golfklubber på fire dage, så der ligger et hektisk program foran os. Vi ved ikke rigtig, hvad vi kan forvente, når det kommer til golf i Tunesien og spørgsmålet er, hvad både jasminrevolutionen og derefter Pandemien har gjort ved Den Tunesiske Golf.

Vi træder ud af flyet i Tunis-Carthage International Airport og bliver ramt at den varme luft og termometeret viser behagelige 26 grader – så det er i hvert tilfælde en dejlig start på vores tur! Fra lufthavnen passerer vi resterne af handelsbyen Kartago, som blev jævnet med jorden af romerne, men vi kører mod Sidi Bou Said “The Blue and White City”, som den bliver kaldt, som er vores første stop, der ligger smukt på en bakketop lige uden for Tunis. Byen har de smukkeste, hvidkalkede huse der alle har fine, blåmalede detaljer på både døre, skodder, hegn og karnapper. De smalle brostensbelagte gader og gyder danner næsten en labyrint og følelsen er mere, at du er på en malerisk græsk ø og ikke i en forstad til Tunis. Derefter tager vi videre til vores første golfoplevelse – The Ressidence Golf, som ligger tæt på både lufthavnen og Sidi Bou Said.

Residence Golf – På grænsen til et naturreservat

Residence Golf er en golfbane, som vi alle har ønsket at spille i lang tid – det er altid interessant, når golfbanen er designet af den berømte amerikanske golfarkitekt Robert Trent Jones Jr. Det er egentlig ligegyldigt om det er junior eller far-senior, der er hjernen bag golfbanen, resultatet er altid noget rigtig godt. Banerne er som regel alle i verdensklasse og især greens er altid fine og vel gennemtænkte.

Golfbanen ligger på grænsen til et stort naturreservat med et rigt fugleliv. Naturreservatet består af en enorm saltsø, som nogle gange bugter sig ind på golfbanen. Det er sjældent man beskriver en golfbane som flad, da det ofte har en lidt negativ klang, men i det her tilfælde, har du let kuperede fairways og nogle lidt forhøjede greens, men ellers er det hele fladt – men det gør absolut ikke noget! Robert Trent Jones har her smart skabt en helhed, som smukt integreret golfbanen med naturreservatet.

Residence Golf

Langs de første åbningshuller ligger der mange eksklusive villaer langs fairways og det er først på hul 5, at du kommer ud mod den store saltsø. Her skifter banen karakter og hullerne bliver både sværere men også mere interessante. Dette er en golfbane, der også ændrer form afhængigt af hvor høj vandstanden er i saltsøen. Når det er højvande, fyldes søerne op og når det er lavvande, bliver det som en sandørken. Flere huller på golfbanen ligger meget smukt på kanten ud mod naturreservatet og er meget fint integreret på hele runden. Designmæssigt udmærker hul 14 sig, som er et udfordrende par 3-hul, hvor man både skal slå over vand og bunker, inden man lander sikkert på den bølgende green. En fin detalje er, at du har en lille fairway til højre for green, der bliver lidt af en redningsplanke for dem, der ikke tør eller ikke har længden til at lægge bolden direkte til green.

Afslutningen er svær – hul 17 er et udfordrende par 3-hul, hvor det er virkelig nemt at ende i vandet. Hul 18 har også en stor sø, der strækker sig langs hele venstre side og breder sig ud selv foran det store klubhus. Meget kan afgøres på de sidste huller i Residence Golf.

Residence Hotel er ejer af Residence Golf

Residence Hotel der i øvrigt ejer golfbanen, er et af de mere luksuriøse hoteller i Tunesien og var indtil pandemien medlem af The Leading Hotels of the World. Hotellet er på ingen måde gået ned i standard og opretholder stadig en høj 5-stjernet standard. Hotellet har både et stor spa-område samt en lækker indendørs pool – og der er også en meget lækker privat sandstrand. Da vi var der, blev vi på standen mødt af en stor flok kameler og heste. Da vi nærmer os en kamel, forsøger den at rejse sig og vi indser, at kameler faktisk er ret store og lidt frygtindgydende dyr – så vi begiver os med hurtige skridt tilbage til hotellets sikre pool område.

Residence Hotel

Frodige landskaber fra Tunis til Tabarka

Vi forlader Tunis for at tage til Tabarka på den såkaldte Coral Coast. Det er normalt en 2.5 timers kørsel, men der er ingen trafik i dag, så i dag når vi det på 2. Det, der overrasker os mest, er hvor grønt og smukt det bølgende landskab er – især når mange taler om den tørke, der har været i landet i de senere år. Da vi nærmer os Tabarka, får vi endda mere følelsen af at være i Provence, end i Tunesien på grænsen til Sahara. Da vi drejer ind på det nyrenoverede La Cigale Tabarka Hotel, kan vi se fire meget velholdte teesteder og en bred fairway lige ved indgangen, så det føles virkelig lovende for morgendagens spil.

Tabarka Golf – En ægte golfperle langs Coral-kysten

Tabarka banen er designet af amerikaneren Ronald Fream. Han er Mr Golf i Tunesien og arkitekten bag ikke mindre end fem af Tunesiens ti golfbaner. Han startede faktisk sin karriere som græsekspert hos Robert Trent Jones og er sidenhen blevet en meget anerkendt golfarkitekt – og vi kan allerede nu afsløre, at han er lykkedes vældig godt med Tabarka Golf.

Tabarka Golf

Hul 1 er ikke, som vi troede direkte ved hotellets indgang – men du skal gå 10 minutter eller tage hotellets shuttle , som vi gjorde og blive kørt op køres op til klubhuset og hul 1.

Vi går op på første tee ved hul 1, som er et fremragende åbningshul – men desværre er de første to huller lige op ad vejen til havet, så der er lidt trafik af folk der kommer frem og tilbage, så det er først på hul 3, at vi golfere har banen for os selv! Hul 3 runder hotellet og er en kort dogleg. Når du rammer greenen, er det virkelig helt ude på kanten af Middelhavet og man har virkelig brug for et præcisionsslag, for at lande sikkert der. Det næste par 3-hul er også lidt dramatisk og selvom det ikke er langt, skal du virkelig også holde tungen lige i munden her. Hul 6 konkurrerer bestemt også om at være Tabarkas signaturhul. Det er et svært par 4 hul, hvor man har det smukke Middelhav direkte på venstre side.

Efter hul 7 får banen en helt anden karakter og går fra at være kyst- til også at være en skovbane, men efter et par huller blandt træerne, går det ud mod havet igen. Afslutningen er et spændende par 3-hul med en stor sø foran greenen og derefter kommer hul 18, som også spilles over en sø – men her er der den flotteste stenmur langs søen, der giver en ret spektakulær afslutning.

Klubhuset er moderne og blev bygget, da golfbanen blev renoveret mellem 2014 og 2017. Det er arkitektonisk stramt i designet, men meget hyggeligt indrettet og fra den udendørs terrasse, kan du følge indspillet til hul 18, men også udslagene på hul 10.

Hotellet er af samme høje standard som golfbanen

Hotellet er næsten fuldstændig renoveret efter pandemien og er gået fra flot 4-stjernet til det øverste segment af 5-stjernede hoteller og her mangler ingenting. Efter en fremragende middag tager vi en tur ned til havnen i Tabarka, som ikke er en marina, men snarere en fiskerihavn. Selvom det er ret mørkt, besøger vi det store fort Genois og også nogle smukke klippeformationer helt nede ved vandet – men for at være helt ærlig, så fik vi ikke nogen reel idé om, hvordan Tabarka er som by. For os det nok, at golfbanen og hotellet er i verdensklasse.

La Cigale Tabarka Hotel

Hammamet – Tunesiens svar på Saint Tropez

Dagen efter fortsætter vi sydpå mod Hammamet. Byen er en af de mere eksklusive badebyer i Tunesien og har også to golfanlæg – Citrus og Yasmine, som begge selvfølgelig er designet af Ronald Fream. Citrus Golf er det største anlæg med hele 45 huller.

Les Oliviers – bugter sig langs olivenplantagen

Vi har spillet begge golfbaner på Citrus Golf før og vi ser frem til at spille dem begge igen. La Fort er mesterskabsbanen og holder et lidt hørere niveau end Olivers – da den har et noget mere spændende design. Den er også mere kuperet, men der er ikke behov for en buggy, undtagen hvis det bliver rigtig varmt, kan det være behageligt at komme frem på bane i vogn.

Les Oliviers, Citrus Golf

Vi lægger dog ud med Olivers i denne omgang og de første 9 huller der går langs olivenlunden er meget ligetil og vi er helt med på, hvorfor den hedder Les Oliviers. Banen har ganske brede fairways og det er ikke svært at have en god score efter 9 huller. De sidste ni huller er dog noget sværere og de fleste oliventræer erstattes efterhånden med palmer og det bliver lidt mere bakket. hul 15 er et fint par 5-hul, som man kan nå i to slag, hvis man har lidt succes fra start – men for de fleste er det vigtigt at undgå vand og bunkers, når man rammer greenen på tredje slaget.

La Forêt – god blanding af forskellige golfhuller

Næste dag er vi tidligt oppe om morgenen for at spille La Forêt eller skovbanen på Citrus Golf. Det er en golfbanen der har en god blanding af forskellige typer huller og den føles virkelig interessant – særligt på bag-9, selvom forskellen i sværhedsgrad på for- og bag-9, ikke er så markant som på Les Oliviers.

La Fôret, Citrus Golf

Hul 6 er banens signaturhul. Det er et kort par-3 hul og måler højst lidt over 120 meter fra gul tee. Man tænker, at det burde være muligt at ramme 120 meter med rimelig præcision, men når der er en kløft foran og en stor bunker foran green, så bliver det straks både sværere og mere interessant – et hul, der er en udfordring for alle, men på ingen måde umuligt. Hul 12 er et relativt kort par-5 hul og hvis alt går efter planen, har du kun et jern tilbage for at lande på green. Men greenen er bevogtet af mange bunkere og fairwayen skråner meget ned mod hullet, så det er vanskeligt at slå. Det afsluttende hul 18 går ind i klubhusområdet og har banens største sø, der går langs hele venstre side op til greenen og det bliver en lidt hård afslutning på en ellers god golfrunde.

Golf er bestemt tilbage i Tunesien

På terrassen i klubhuset venter Citrus Club manager Omar Cherif, der fortæller, at de sidste mange år har været hårde økonomiske år, både pga. pandemien, men også fordi området har været ramt af tørke. Der har været hårde kampe med myndighederne, for at få lov til at igangsætte lokale initiativer, så golfresorterne ikke er så afhængige af skiftende naturfænomener og nu er der endelig givet tilladelse til at færdiggøre et stort udgravningsarbejde, så de nu har ubegrænset tilgang til genanvendt vand.

Vi spurgte, hvordan golf i Tunesien klarer sig og svaret kommer lidt tøvende. Han forklarer, at de fleste golfbaner i Tunesien blev bygget i begyndelsen af 1990’erne og da revolutionen kom i 2010, stod mange af banerne klar til en opdatering og andre igen klar med nye golfbaneprojekter – men det satte revolutionen desværre en stopper for. Citrus Golf havde selv færdige tegninger og jord afsat til en Nick Faldo-bane og der var mange lignende projekter andre steder i landet, der ikke kunne gennemføres. Tabarka banen er dog undtagelsen, da den blev renoveret i denne periode og er endt med at blive bedre end nogensinde. Omar mener, at Citrus også har gjort det rigtig godt og han er ret fortrøstningsfuldt med de initiativer de har gjort på resortet – både banerne og hotellet står klar og han håber bare, at alle golfspillerne igen vil finder tilbage til Tunesien.

I Hammamet ligger hotellerne som en perlerække langs stranden.

Klokken nærmer sig 14.00 og vi skal skynde os til Hotel Sindbad, hvor vi skal spise frokost. Hotellet er et af flere fremragende hoteller, der ligger som perler på den lange sandstrand i Hammamet. Ejeren Philippe møder vi på terrassen ved hotellets strand. Philippe er halvt svensk og halvt tuneser, men har boet i Tunesien de sidste 30 år, han guider os igennem restauranten fantastiske menukort, der byder på forskellige, lækre delikatesser fra havet.

Sindbad Hotel

Sindbad er et virkelig hyggeligt 5-stjernet hotel der ikke tilhører nogen hotelkæde, men drives som et selvstændigt hotel. De fleste af værelserne ligger i haven mellem hovedbygningen og havet og er et meget charmerende sted, hvor vi hurtigt føler os hjemme.

Vi slutter vores Tunesien eventyr af med en aftentur til Medinaen i Hammamet. Langs stranden fra hotellet, tager det maksimalt 20 minutter at gå derhen. Hammamet’s Medina og gamle bydel er måske lidt lille, men meget flot og det er som altid spændende at slentre rundt i de smalle gyder og se på de farverige basarer.

Mens vi næste dag venter på flyet i lufthavnen, kan vi kun konkludere, at det ser ud som om, at golfen både har overlevet revolutionen og pandemien og virkelig er kommet stærkt igen! Vi håber at rigtig mange golfere kan finde vej til Tunesien, som har så meget at byde på. Der venter ikke bare dejlige golfoplevelser, men også den tunesiske kultur, gastronomi og ikke mindst den tunesiske befolkning er sådan en positiv oplevelse, som vi håber rigtig mange vil give en chance!

Personlige tanker og oplevelser – da produktionsteamet i Golf Plaisir var på studietur til Hammamet i foråret 2023.