I hovedstaden Prag kan du som golfspiller kombinere flere forskellige golfbaner med et pulserende storbyliv; det vil sige alt, hvad Prag har at tilbyde af mad, drikke, underholdning og kultur. Prag er den perfekte kortrejse for en skandinavisk golfspiller med direkte fly hver dag fra både Stockholm og København. Vi arrangerer altid transfer, som venter ved ankomst og tager dig til dit valgte hotel. Al golf er forudbestilt, og vi sørger naturligvis for transfer til og fra banerne. Tæt på hovedstaden er der baner som Prague City Golf, Black Bridge GC og Europatourbanen Albatross Golf Club.
Man kan også vælge at bo på golfresort lidt uden for byen og her med fordel på Konopiste Golf Resort, som tilbyder autentisk indkvartering og to golfbaner lige uden for døren. Et andet spændende alternativ er det nyere 27-hullers anlæg Panorama Golf Resort.