bølgende golfbane med green i forgrunden og flag på hullet. banen er omgivet af åbent landskab med lav vegetation, bygninger i det fjerne og havet ved horisonten under en lys himmel.

Puerto del Carmen

Golf, vulkanske landskaber og kunstnerisk harmoni – oplev Lanzarotes unikke atmosfære.

Lanzarote Golf ligger på en højtliggende plateau med udsigt over den dramatiske kystlinje. Den blå Atlanterhavshorisont kan skimtes fra næsten hvert hul, og de imponerende udsigter er en af årsagerne til banens store popularitet. Kombinationen af god golf og et stilrent all inclusive-hotel i Puerto del Carmen gør destinationen til en favorit på De Kanariske Øer.

Lanzarote – En ø formet af vulkaner

Lanzarote er en bemærkelsesværdig ø, tydeligt præget af sit vulkanske ophav. Landskabet skifter mellem sorte lavafelter, bløde bjergformationer og lange strande – kontraster, der gør øen både dramatisk og charmerende. Mange synes, at Lanzarote føles mere intim end de større naboøer, måske takket være kunstneren César Manriques stærke indflydelse på øens bevaringsarbejde og traditionelle byggestil.

Kunst og natur i perfekt balance

César Manrique har sat et tydeligt præg på Lanzarote med sine kunstværker, vindsnurrer og installationer, hvor natur og kunst smelter sammen. Besøg Fundación César Manrique i Tahíche, den imponerende kaktushave ved Guatiza eller den berømte vulkangrill i Timanfaya Nationalpark.

Ophold i Puerto del Carmen

Æquora Lanzarote Suites ligger i den rolige del af Puerto del Carmen og er et fremragende udgangspunkt for en golfrejse. Nyd all-inclusive ved poolen eller gå en tur langs strandpromenaden med hyggelige restauranter og barer – perfekt til afslapning efter en dag på golfbanen.

golfbane

Golf midt i et unikt vulkanlandskab

træningsrejser

Havsnær golf med Atlanterhavet som bagtæppe

godt vejr og stabilt klima

Stabilt og solsikkert klima året rundt

All inclusive

Moderne og stilrent All Inclusive-hotel

Fakta om destinationen

Golfvært

Ja

Nærmeste by

Puerto del Carmen, 3 km

Afstand til lufthavn

Lanzarote Airport, 6 km

Afstand til golfbane

Lanzarote Golf, 7 km

Golfbaner i nærheden

2

Golf

Lanzarote Golf

Golfbanen på Lanzarote Golf Resort ligger ikke direkte ved Atlanterhavet, men havet kan ses fra næsten alle de 18 huller. Udsigterne er karakteristiske for hele Lanzarote – havet, vulkanerne, lavasandet og de hvidkalkede huse skaber en unik og stemningsfuld baggrund. Banen er harmonisk designet og slynger sig gennem et åbent og smukt landskab. Der findes ingen tætte træpartier, men derimod mange karakteristiske kaktusser langs ruffen samt mindre træer og buske. Trods enkelte højdeforskelle er banen let at gå, da der er korte afstande mellem hullerne.

Udfordringer og variation for alle golfspillere

Der er flere spændende huller, hvor spillere med lange slag kan satse fra tee for at få et bedre indspil eller nå par 5-huller på to slag. Vinden har stor betydning og kan afgøre, hvilke huller der bliver dagens mest udfordrende. Ofte har du vinden i ryggen på de huller, der spilles mod havet, hvilket giver kortere indspil – men kan også distrahere med den betagende udsigt. Det eneste vandhul findes på hul 13, og hvis du undgår det, bliver runden sjældent præget af boldsøgning. Spillet flyder godt uden at banen mister spænding eller udfordring. Lanzarote Golf er ikke en tourbane, men tilbyder udfordringer for spillere på alle niveauer.

Klubhuset – Et naturligt mødested efter runden

Efter en dejlig runde golf er klubbens solterrasse et oplagt sted at samles. Restauranten holder høj standard og tilbyder en ambitiøs menu med både autentiske spanske retter og klassikere som burgere og club sandwiches – alle med et raffineret præg. Transporten mellem hotellet og golfbanen tager cirka 10 minutter. Øen har også endnu en golfbane, Costa Teguise Golf Club, som er et oplagt udflugtsmål for dig, der ikke kan få nok golf.

Fakta om Lanzarote Golf

Antal huller

18

Banekarakter

Park-/Seasidebane

Banefakta

Par 72, 6133 5796 5363 4807

Driving range

Ja, udslag fra måtte.

Bannedesign

Ron Kirby

Indkvartering

Sentido Lanzarote Aequora Suites

Æquora Lanzarote Suites ligger i rolige omgivelser i udkanten af Puerto del Carmen og er et ideelt valg til en afslappende familieferie. Hotellet holder en gennemgående høj 4-stjernet standard og renoveres jævnligt for at bevare sin kvalitet. Du indkvarteres i stilfulde, moderne juniorsuiter på 42 m² med separat soveværelse og opholdsrum – begge med tv. Alle værelser har desuden balkon eller terrasse med udsigt over haven eller poolområdet.

Pools, restauranter og afslapning

Hotellet tilbyder fem saltvandspools, hvoraf flere er opvarmede. Der findes både børnevenlige områder og sektioner kun for voksne. Buffetrestauranterne Neptuno og Poseidon serverer varierede internationale retter til morgenmad, frokost og middag, hvor Poseidon er forbeholdt voksne og børn over 13 år. Om aftenen kan du prøve spanske specialiteter i à la carte-restauranten Don Paco.Der er flere barer at vælge imellem, både med og uden underholdning. Hotellet har også et veludstyret fitnesscenter med yoga- og pilateshold samt et wellnesscenter med massage og skønhedsbehandlinger.

Tæt på byliv og strandpromenade

Lige ved hotellet ligger et mindre center med lokale restauranter og butikker. Har du lyst til mere liv, ligger centrum af Puerto del Carmen knap 3 km væk og byder på et overraskende livligt natteliv. Langs strandpromenaden finder du et stort udvalg af barer, caféer og restauranter med udsigt over Atlanterhavet.

All Inclusive på Æquora Lanzarote Suites

  • Morgenbuffet i Neptuno eller Poseidon

  • Frokostbuffet i Neptuno eller Poseidon

  • Middagsbuffet i Neptuno eller Poseidon

  • Lettere retter og drikkevarer fra Coral pool-/snackbaren

  • Ubegrænset is, sodavand, øl, vin og lokale drinks i barerne Atlantida, Nautilus, Maris og Bubble Bar kl. 10.00–23.00

Værelseskategorier

Sentido Lanzarote Aequora Suites Double Basic

28-32 m²

Faciliteter

mad og restauranter

Restaurant

vinterrejser eller aircondition

Air Condition

swimmingpool

Udendørs pool

All inclusive

Bar

spa tilgængelig

Spa/Wellness

wifi

Wifi

Spørgsmål og svar