Vi forbooker vores starttider lang tid i forvejen. Starttiderne ligger i forlængelse af hinanden, for eksempel 08.30-10.00. Starttiderne opslås altid på vores opslagstavle på hotellet. Starttiderne for den følgende dag opslås på et givent klokkeslæt på denne opslagstavle. Det er ikke muligt at booke starttider hjemmefra. Greenfee gælder for hele dagen, med mindre andet er angivet på rejseplanen/fakturaen.
Golf Plaisir tilbagebetaler ikke uudnyttede greenfees som er forudbetalt eller på de rejsemål hvor greenfee indgår i rejsens pris. Golf Plaisir garanterer ikke spil på ankomst eller afrejsedagen. Ved heldagsgreenfee er 18 huller bestilt, og yderligere spil kan bookes efter endt runde. Læs mere om greenfee og starttider på vores hjemmeside og på din rejseplan/faktura.
Hvis du har købt en skræddersyet rejse, så får du oplyst dine starttider hjemmefra. Vi forsøger at få tider til dig på de tidspunkter du ønsker at spille. Din greenfee er, medmindre andet er anført, for 18 huller.