Golftræningstur til Portugal

Golftræningstur til Portugal med Harekær

23. – 30. oktober 2021

Perfekt sæsonafslutning ved skønne Lissabon

Sæsonen skal afrundes på bedste vis og det sker ved Lissabon og på det skønne golfresort, Montado som ligger blot 45 minutter fra lufthavnen. Her hersker en rar og afslappende atmosfære, serviceniveauet er højt og prisniveauet fornufttigt. Vi spiller og træner primært her, men tager en afstikker til Portugals måske bedste golfbane, Troia.

Golf do Montado er smuk og harmonisk og en af de bedre baner i Lissabon området, hvor layoutet er tilpasset de skønne omgivelser. Standen er god, og først og fremmest er de udfordrende greenområder fantastiske med bunkers udformede som firkløvere. Træningsområderne er fremragende og I får udviklet alle dele af spillet i løbet af ugen. Layoutet er tilpasset de skønne omgivelser og her hersker en fred og ro, som er svær at overgå. Troia golf er beliggende på en halvø og ligger helt uforstyrret med udsigt til havet på mange huller. Se frem til en golfoplevelse – og udfordring – i verdensklassse!

Montado Golf Hotel indviedes så sent som i maj 2009, og er et moderne firestjernet hotel. Værelserne vender ud mod golfbanen, og de smukke greenområder på hul 9 og 18. Værelserne er forholdsvisvis store og smagfuldt indrettede og har alle balkon eller terrasse.

Velkommen!

Kim Green Olesen og Keen Bernberg, PGA Proer Golf Club Harekær

Montado

På Montado får man meget for pengene. Dette betyder ofte, at man må gå på kompromis, men ikke her. Hotellets beliggenhed lige ved den gode golfbane er egentlig rigeligt valuta for pengene, men på Montado er serviceniveauet også højt og humøret godt.

Sydøst for Lissabon ligger Golf do Montado. Beliggenheden tæt på Setubal, ca. 10 minutter og blot 45 minutter
fra Lissabon, gør Montado til et meget attraktivt rejsemål. Du får en skøn golfoplevelse og en hyggelig stemning, når du er på resortet og hvis du vil opleve noget andet, så kan du tage ned til floden Tejo og se delfiner, besøge en lokal vingård og smage på områdets delikatesser eller tage ind til Lissabon.

Fakta

Golfvært Nej
Golf Academy Nej
Baner i nærområdet 7
Afstand lufthavn Lissabon Airport 60 km
Nærmeste by Setubal 13 km

Hvad er inkluderet i rejsen?

Laveste pris: 0,-

Fly København- Lissabon t/r
Transport af kuffert og golfbag
Transfer lufthavn – hotel t/r
7 nætter i dobbeltværelse på Montado Golf Hotel
Halvpension inkl. 1/2 karaffel vin el. 1 øl/sodavand per aften (heraf en middag på restaurant i Setúbal)
5 runder golf (4 x Montado inkl. trolley, 1 x Troia inkl. transfer til Setubal t/r)
Træning ved PGA Pro inkl. rangebolde på Montado

Tilmelding sker her på hjemmesiden. Ved tilmelding af 1 person i enkeltværelse, skal der klikkes af i "1 rejsende" øverst i bookingmodulet.

Tillæg for enkeltværelse, kr. 1.300,-

For yderligere information om rejsen, kontakt Kenneth hos Golf Plaisir eller:
PGA Pro Kim Green Olesen
Golf Club Harekær
40 60 89 80 | kim.green.olesen@gmail.com

Ift. Covid 19 situationen, så kan I finde mere information her: https://golfplaisir.dk/corona-virus/

Vejret lige nu

weather-icon18.2℃

Montado Golf Club

Montados golfbane er smuk og harmonisk. Den blev anlagt allerede i 1992, og gennemgik i 2009 en omfattende renovering, og er en af de bedre baner i Lissabon området. Layoutet er tilpasset de skønne omgivelser og her hersker en fred og ro, som er svær at overgå. Standen er god, og først og fremmest er de udfordrende greenområder fantastiske med bunkers udformede som firkløvere. Montado er en meget behagelig bane at spille, ikke for svær, men heller ikke for let. Ligesom mange andre parkbaner er der plads til småfejl, men man skal holde tunge lige i munden på flere huller, blandt andet det 18., som er et par 3 hul, som spilles mod en ø-green. En vældigt spændende afslutning på er herlig golfbane. Træningsområderne er fremragende, der findes en stor drivingrange med tilhørende greenområder, det hele lige udenfor hotellet og tæt på første tee – perfekt for en uge med god golf og træning!

Fakta

Antal huller 18
Banekarakter Parkbane
Banefakta Par 72, 5508 4716
HCP-grænse 54

Troia Golf Club

Troias golfbane er designet af den amerikanske legende Robert Trent Jones Sr. Han har skabt en spektakulær skov- og seaside bane, som er en af de mest fascinerende golfudfordringer i Portugal. I avisen Golf Worlds rangering af Europas bedste baner, plejer Troia at ligge højt oppe, på omkring en 20. plads. Greens er relativt små, med naturligt formede bunkere, som beskytter greens, mens fairways er relativt smalle og omgivet af sanddyner og fyrretræer. De første ni huller har flere smukke seaside huller. Trent Jones har aldrig savnet superlativer, i forbindelse med hans Troia-kreation, der åbnede allerede i 1980. Hans favorit er hul 3, som også er med blandt de 18 favorithuller, som han har skabt.

Det som kendetegner en god golfbane, finder man her på Troia, da den virkelig er en test for lavhandicapperen, fra back tee, men faktisk også en rigtig nydelse, for de mere beskedne spillere, da den er forholdsvis kort, sammenlignet med de andre baner rundt omkring i verden. Klubhuset er nybygget i en rustik stil, og har en række faciliteter, såsom proshop, bar og restaurant, med en stor veranda mod greenen på 18. hul. Desuden findes der en udemærket drivingrange, to putting greens og et øvelsesområde med to huller designet til short game træning.

Fakta

Antal huller 18
Banekarakter Skov- og seaside bane
Banefakta Par 72, 6320 5831 4872
Drivingrange Udslag fra græs og måtte
HCP-grænse 54
Banedesign Robert Trent Jones Sr.
Transport Transport til og fra golfbanen, foregår på faste tider iflg. tidsplanen, som ses på pladsen. Ønsker man at rejse på andre tider, for eksempel at udnytte heldagsgreenfree, sker dette for egen regning.

Montado Golf Hotel

Montado Golf Hotel indviedes så sent som i maj 2009, og er et moderne firestjernet hotel. Værelserne vender ud mod golfbanen, og de smukke greenområder  på hul 9 og 18. Værelserne er forholdsvis store og smagfuldt indrettede. Et stort plus er, at alle værelser har balkon eller terrasse. Centreret på hotellet er restauranten og baren. Dette er hotellets hjerte og samlingspunkt, hvor man samles efter sin golfrunde og nyder en øl eller et glas vin – til meget rimelige priser. Her kan man sidde og kigge på sine spillekammerater, som spiller rundt på banen. Der er en dejlig afslappende atmosfære på Montado, servicen er god og alle er velkomne.

 

Fakta

Standard starstarstarstar
Beliggenhed Direkte på golfbanen
Værelser 93 stk. Alle rum med AC, safe, minibar, hårtørrer m.m.
Faciliteter Indendørs pool, simpelt spa, restaurant, bar m.m.
Wifi På hotellet findes gratis trådløst internet

Forespørgsel

Kontaktinformation

loading Din forespørgsel er modtaget. Vi undersøger om rejsen kan gennemføres, og kommer snarest muligt tilbage med svar via mail. Forespørgslen mislykkedes at sende, prøv igen senere eller ring til os i stedet Name, email, phone and mobile is required fields, please check your form.