Vi tilbyder nogle fantastiske temarejser til Vietnam til februar i det nye år. Vi har valgt området omkring Da Nang på den østlige kyst. Netop Da Nang-provinsen er landets ”hot spot” når det gælder golfrejser. Det startede med et par baner af kendte banedesignere som Colin Montgomerie og Greg Norman og efter at linksbanen Hoiana Shores er åbnet i 2019, så byder regionen på hele syv førsteklasses golfbaner.
Vores tur starter på det skønne Laguna Lang Resort med en dejlig uge ved vandet og golf på Nick Faldos Laguna Lang Co Golf Club. Derefter går turen ind mod junglen for at spille på Ba Na Hills Golf Club og herefter videre mod Da Nang South Beach. Langs strandene i byen er der lidt mere liv og mulighed for at opleve lidt storby, men vi smider ikke helt golfbag’en. Inden vi flyver hjem spiller vi den nye linksbane Hoiana Shores og på hjemvejen besøger vi den antikke by Hoi An, som er på UNESCOs Verdensarvsliste. For dem som har endnu mere appetit på golf, så vil det på turen også være muligt at spille Montgomerie Links og BRG Danang Golf Resort.
Afgangsdatoer | 11. februar og 18. februar 2020 |
---|---|
Rejselængde | 14 dage, 13 nætter |
Flyselskab og tider | Qatar Airways, økonomiklasse |
Ud: 08:25 - 16:30 (Mellemlanding i Doha) 20:10-07:00 | |
Hjem: 00:50 - 05:20 (Mellemlanding i Doha) 08:00 - 12:45 | |
Visum | Har du dansk pas, så behøver du intet visum når du opholder dig færre end 15 dage i Vietnam og har en gyldig hjemrejsebillet. Passet skal være gyldigt i mere end 6 måneder efter hjemrejsedato. |
Tilvalg
Enkeltværelsestillæg: 6.295,-
Opgradering på Angsana:
* Sea view Junior Pool Suite: 3.200,- per værelse
*One Bedroom Suite: 6.000,- per værelse
*Bytte hotel til Banyan Tree: 15.900,-
Udflugter/Tilvalg i Danang
* Greenfee på Montgomerie Links inkl. transfer, caddie og buggy (drikkepenge ikke inkluderet): 1.260,-
* Greenfee på BFG Danang GC inkl. transfer, caddie og buggy (drikkepenge ikke inkluderet):1.450,-
* Danang Sunset Tour: 550,- per person
*Sun World Ba Na Hills Tour: 650,- per person
Opgradering til Deluxe room på Pullmann Resort: 1.300,- per værelse
Late check-out (kl. 22:30) inden afrejse: 1.450,- per værelse
Alle opgraderinger skal bekræftes inden afrejse.
Laguna Lang Co Golf Club ligger ved den 3 kilometer lange strand ved Chan May bugten nord for Da Nang. Området er kendt for sin uberørte kystlinje og er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Et smukt sted og en lige så smuk golfbane, hvor den 18 hullers mesterskabsbane, med design af Sir Nick Faldo, falder naturligt ind i landskabet. Faldo har fået optimale betingelser med de smukke bjerge til den ene side og den azurblå bugt til den anden side.
Nogle af hullerne ligger helt ud til rismarkerne og man vil ofte kunne opleve de lokale i gang med at dyrke markerne. Det er svært ikke at blive bjergtaget af de smukke omgivelser og den fantastiske natur.
Golfbanen er også en fryd for øjet. Hvert hul har sin egen karakter med små vandhazarder, åer, bunkere, skovområder og med flere forskellige teesteder er her mulighed for at alle, uanset handicap, kan have en god dag på golfbanen. Som enhver mesterskabsbane, så byder Laguna Lang Co Golf Club selvfølgelig på store og hurtige greens, hvor man skal have styr på både længde og retning, når man putter. Selvfølgelig suppleres kvaliteten på banen af et førsteklasses træningsområde og et imponerende klubhus.
I tillæg til Laguna Lang Co Golf Club findes her et hav af andre golfbaner rundt om Da Nang. Heriblandt Ba Na Hills Golf Club og BRG Da Nang Golf Resort, som regnes for nogle af Asiens topbaner. Det er derfor heller ikke overraskende, at området betegnes som Vietnam Golf Coast.
Antal huller | 18 |
---|---|
Banekarakter | Parkbane med skovhuller |
Banefakta | Par 71, 6462 6335 5858 5441 4767 |
Download baneguiden her | |
Drivingrange | Ja, udslag fra græs. |
Banedesign | Sir Nick Faldo |
Buggy | Ja, indgår i rejsens pris. |
Caddie | Ja. Caddie-fee er inkluderet i rejsens pris. Vær opmærksom på, at de obligatoriske drikkepenge ikke indgår og skal betales kontant efter runden. |
Ba Na Hills Golf Club er den første golfbane med design af den tidligere verdensetter, Luke Donald. Donald fik en god udfordring, da golfbanen ligger en halv time fra kysten, hvor skovområdet langsomt begynder at forvandle sig til bjergrig jungle.
Ba Na Hills løber gennem flere dale omgivet af de imponerende bjerge. Banen er ganske kuperet og flere steder, er teestedet placeret højt over fairways, hvilket giver spektakulær view ud over området. De første ni huller minder om en traditionel parkbane, mens bag-ni snor sig igennem en frodig vegetaion. Luke Donald har med Ba Na Hills skabt et lille mesterværk, som ved flere lejligheder er blevet kåret som Vietnams bedste golfbane og som kronen på værket, blev kåret til Bedste nye bane i verden i 2016.
Alle banens 18 huller er i øvrigt oplyst, så man kan også spille aftengolf her.
Antal huller | 18 |
---|---|
Banekarakter | Park- /bjergbane |
Banefakta | Par 72, 7184 6548 6049 5506 4730 |
Faceiliteter | Drivingrange, puttinggreen, short game-område, trolleys/buggies, lejesæt, pro shop, restaurant og omklædning |
Banedesign | Luke Donald (2016) |
Hoiana Shores Golf Club er først åbnet i efteråret 2019 og betegnes allerede som en af Asiens bedste golfbaner. Robert Trent Jones Jr. står bag desginet af golbanen, som ligger helt ud til kystlinjen.
Hoaina er anlagt i den finkornet sand ved strandene syd for HoiAn. Trent Jones Jr. har anlagt en links-bane, hvor man har bevaret de naturlige sanddyner. Med Hoiana Shores er der tale om en helt unik golfoplevelse med de faciliteter og service, som kendetegner et 5-stjernet golf resort. Der er ingen tvivl om, at Hoiana Shores er endnu golfperle i den perlerække af golfoplevelser, som venter på Vietnams Golf Coast.
Antal huller | 18 |
---|---|
Banekarakter | Linksbane |
Banefakta | Par 71, 6404 5993 5617 4976 |
Faceiliteter | PGA golf academy, drivingrange, pro shop, restaurant, omklædning, bar |
Banedesign | Robert Trent Jones jr. |
Laguna Lang Co drives af den anerkendte Banyan Tree kæde og tilbyder tre seperate overnatningsmuligheder: Banyan Tree Villas, Laguna Park Townhouses og Angsana Lang Co.
Angsana Lang Co er et 5-stjernet luksushotel med 229 værelser og suiter med en beliggenhed helt ned til stranden. Hotellet har man bygget på en måde hvorpå flest mulige gæster kan få en fin udsigt over havet og den strålende have med den store swimming pool.
Et moderne hotel hvor den traditionelle vietnamesiske æstetik møder det vestlige design med lyse farver. Værelserne går fra 52kvm op til 179kvm, når vi taler de største suiter. Der findes en del muligheder for at opgradere værelseskategorierne, hvis det ønskes. Næsten halvdelen af værelserne har f.eks. privat pool på terrassen, hvis man foretrækker det.
Tre af resortets otte restauranter ligger på Angsana. Buffetrestauranten Market Place, Rice Bowl med forskellige inspirerende risretter og den afslappede Moomba med en blanding af lokale specialiteter, frisk fisk og internationale retter. Hertil spiser man rigtigt godt i det vietnamesisk-inspirerende køkken på Golf Café og 67 Bar. Begge i nærheden af klubhuset.
Foruden golfen, så findes der masser af aktivitetsmuligheder. Forskellige slags vandsportsmuligheder, samt en lang række udflugter med fokus på natur, kultur og eventyr gør at ferien aldrig bliver kedelig på Angsana. Selvfølgelig er her også et spa med et bredt udvalg af massage og behandlinger, for dem som ønsker at slappe af mellem runderne.
Standard | |
---|---|
Beliggenhed | Ved stranden |
Værelser | 229 værelser. Alle med AC, safetybox, hårtørrer, minibar og terrasse eller balkon. |
Faciliteter | Udendørspool, spa, fitness, vandsport, restauranter, barer, købmand, mm. |
Wifi | Ja, uden ekstra omkostninger. |
Pullman Danang Beach Resort ligger ved Da Nang-stranden, blot 10 minutter fra centrum og den internationale lufthavn. Resortet er et eksklusivt resort med et stort udbud af aktiviteter. Her findes en smuk infinity pool, et dejligt spa, moderne restauranter, masser af barer og gode muligheder for vandsport. Vil man gå på opdagelse i lokalområdet, så kan vi anbefale Marmorbjerget, Linh Ungpagoden og Dragon Bridge, som ligger en kort taxi-tur fra resortet. bara en kort bilresa bort.
Beliggenhed | Ned til stranden i Da Nang. Ca. ti minutter fra byen og lufthavnen |
---|---|
Værelser | 187 værelser. Separat bad og toilet, hårtørrer, TV, telefon, AC, safety-box, kaffe og te, balkon |
Værelsestyper | Superior - 42 m², dobbeltseng/twin beds, garden view |
Deluxe - fra 42 m², dobbeltseng/twin beds, garden/pool/bay view | |
Junior Suites - 72 - 122m², forskellige udsigter | |
Faciliteter | Restauranter, barer, pools, terrasse gårdhave, fitness, spa, strand, vandsportsaktiviteter |
Wifi | Ja, gratis på hotellet |
Afrejse fra København med Qatar Airways. Mellemlanding i Doha, hvor vi mødes med de andre rejsende fra København, Stockholm og Oslo inden vi flyver videre til Da Nang.
Vi lander i Da Nang klokken 07.00 (lokal tid) og kører direkte til Laguna Lang Co, som ligger ca. en times kørsel nordpå langs kysten. Når vi er fremme er der tid til lidt afslapning og akklimatisering, samt mulighed for at udforske resortet. Middag på ankomstdagen er på egen hånd.
I dag spiller vi Laguna Lang Golf med design af Nick Faldo. Klubhuset ligger tæt på hotelle, hvilket gør det nemt. Fælles middag om aftenen.
Golf på Laguna Lang GC. Middag om aftenen.
Golf på Laguna Lang GC. Middag om aftenen.
En dag til at slappe af og opleve området på egen hånd. Måske en afslappende dag på stranden eller en udflugt til Hue – den gamle kejserby.
Golf på Laguna Lang GC. Middag om aftenen.
Den sidste runde på Laguna Lang GC. Aftenen på egen hånd.
Tid til at forlade Laguna Lang og drage videre mod nye eventyr. Efter at vi har checket ud, går turen ind mod de mægtige skovområdet, hvor vi finder den skønne Ba Na Hills Golf Club. Her spiller vi en runde golf inden turen går mod Da Nang South Beach, hvor vi checker ind på Pullman Resort (eller et andet tilsvarende resort)
Endnu en dejlig dag på egen hånd, hvor man kan nyde Vietnam. Nyd resortets egen private strand eller gå på opdagelse i Da Nang. For dem som ønsker at spille golf, så ligger både Montgomerie Links och BRG Golf blot 10 minutters kørsel fra hotellet. (Vi kan hjælpe med at forudbooke tider)
En spændende dag venter, hvor vi kører syd på for at spille en af de mest spændende baner i Vietnam. Den ny anlagte links-bane Hoiana Shores. På vej tilbage gør vi et stop ved den antikke by HoiAn, som er med på UNESCO’s verdensarvsliste.
Endnu en rolig og skøn dag venter på egen hånd. Om du vil slappe af på stranden eller tage på en udflugt er helt op til dig selv. Husk på, at man kan tilkøbe sen check-ud på hotellet når man booker turen.
Flyet går kl. 00.50 fra Da Nang, via Doha. Vi lander i København mellem 12.30 og 13.35, alt afhængig af hvilken lufthavn I skal til.