?>

African Golf Collage

Rovos Rail

African Golf Collage

The Most Luxurious Train in the World! Det er store ord, men hvem kan sige os imod? De gamle togvogne er genskabt i elegant 1930’er-stil, og omtales som en af de mest fantastiske rejser der findes.
Vi er glade for at kunne tilbyde nogle få pladser på deres unikke tur – African Golf Collage. En rejse der starter i Cape Town og snor sig gennem landskabet op til Pretoria nord for Johannesburg. Dagene spenderes med golf og herlig mad og drikke i uforglemmelige omgivelser.

På rejsen med Rovos er der inkluderet en luksuriøs og komplet fuldpension. Hver morgen serveres en særdeles indbydende morgenmad; friskskåret kød, croissanter, frisk frugt, yoghurt, juice, brød osv. Til frokost og hovedret serveres en forret inden man vælger hovedret mellem fisk, kød eller vegetarisk inden den forførende dessert bliver serveret. Til dette vælger du selvfølgelig mellem et skønt udvalg af Sydafrikas mange vine. På nogle af golfdagene spiser man frokost i golfklubben, hvilket naturligvis også er inkluderet.

Et godt forslag er, at man under togturen besøger den bagerste vogn, som er åben. Her mærker man den varme vind i ansigtet og smager på ”Dagens Bobler”, mens man nyder de fantastiske udsigter over landskabet, som passerer forbi.

Fakta

Hvad er inkluderet i rejsen?

15 dage/14 nætter hvoraf 9 er ombord på Rovos Rail
Fly fra Danmark til Cape Town
Fly fra Johannesburg til Danmark
Transport af kuffert og golfbag
Mad på flyet
Modtagelse ved ankomst
Alle transfers jfr. program
3 nætter i Cape Town
Morgenmad i Cape Town
9 nætter ombord på Rovos Rail
Fuldpension inkl. drikkevarer på Rovos Rail
7 runder golf
Safari i Hluhluwe - Umfolozi Game Reserve

Begrænset antal pladser!
Rejsens pris er baseret på økonomiklasse med f.eks. Emirates, Qatar Airways eller Turkish Airlines.
Vi booker de fly I ønsker og sender tilbud derefter.

Vejret lige nu

Missing parameters

Clovelly Golf Club

Klubben har en rig historie fra 1934 og er en af de mest populære klubber i Cape Town på grund af sin smukke natur. Der er mange mindeværdige huller på banen, som kan prale af et interessant og varieret layout med smukke og velplejede fairways og greens.

Fakta

Antal huller 18
Banekarakter Parkbane
Banefakta Par 72 5883 5534 5225
HCP-grænse 54
Drivingrange Udslag fra græs
Banedesign Charles Molteno Murray

Oubaai Golf Club

Oubaai Golf Club er designet af den legendariske Ernie Els, og du kan være sikker på, at alle huller kræver forskellige strategi er en fantastisk bane med smuk udsigt over det Indiske Ocean –  banen er værdsat af både nybegyndere og dygtige golfspillere.

Fakta

Antal huller 18
Banekarakter Seasidebane
Banefakta Par72, 6516 6066 5165 4783
HCP-grænse 54
Drivingrange Udslag fra græs
Banedesign Ernie Els

Fancourt Outeniqua

Fancourt Outeniqua er ligeledes designet af Gary Player og er en af de tre baner på det imponerende Fancourt anlæg. Banen spiller næsten 6000 meter fra gul tee, så den er blandt de længere. Designet er parkland, og den er smukt rammet ind af bjerge og søer. En golfbane, hvor man får en dejlig naturoplevelse og en endnu bedre runde golf, hvis man tænker sig om.

Fakta

Antal huller 18
Banekarakter Parkbane
Banefakta Par72, 6312 5986 5603 5194 4954
HCP-grænse 54
Drivingrange Udslag fra græs
Banedesign Gary Player

Humewood Golf Club

Humewood ligger i kystbyen Port Elizabeth. Det er en original ”Seaside/Links”-bane med de klassiske kendetegn; brede bølgende fairways, hårde og hurtige greens, kraftig buskvegetation, få men dybe bunkers og ingen vandhazarder. Et must for alle, som besøger The Friendly City, som Port Elizabeth bliver kaldt. Det fine, gamle, hvide klubhus i to plan ligger centralt på banen og man kommer tilbage til klubhuset efter både hul 9 og 18.

Efter endt spil kan det klart anbefales at sætte sig på terrassen ved klubhuset og nyde udsigten over Nelson Mandela Bay, mens man evaluerer dagens strabadser.

Fakta

Antal huller 18
Banekarakter Seaside Links
Banefakta Par 72,  6372 6096 5755 5350
Faciliteter Putting Green, trolleys/buggies, shop, restaurant
Design Colonel SV Hotchkin (1929)

Champagne Sports Resort

Denna mesterskabsbane designet af Hugh Baiocchi efterlader en med en varigt indtryk. Udsigten fra fairways med Champagne og Cathkin Peaks i baggrunden er enestående. 84 velplacerede og flot skårne bunkers venter på at du skal mærke sandet hentet fra Bronkhorstspruit. Fairways spilles brede, men ryger du i roughen så kan du let komme i problemer. En super golfbane som helt sikkert vil efterlade et godt indtryk.

Fakta

Antal huller 18
Banekarakter Kuperet parkbane
Banefakta Par 72, 6694 6202 5632 4757
HCP-grænse 54
Drivingrange Udslag fra græs
Banedesign Hugh Baiocchi

Durban Country Club

Durban Country Club har to golfbaner, Durban Country Club og Durban Country Club Beachwood. Officielt åbnede klubben i 1922, dog kun med en bane. 1990 overtog man det som nu hedder Durban Country Club Beachwood.

Durban Country Club, er den mest anerkendte golfbane i vores program. Her har flere af de store turneringer blevet spillet og det er let at forstå hvorfor.

Banen er en forholdsvis flad parkbane, som sine smalle fairways og ondulerede greens er ganske finurlig at spille. Banen anses for at være ganske svær med en frodig vegetation og en utrolig smuk beliggenhed med sanddyner ud til det Indiske Ocean.

De første par huller er ganske smalle og derfor er det en god idé, at være lidt forsigtig med driveren, hvis man skal i klubhuset med en god score. Banen står altid skarpt og er virkelig en bane man skal glæde sig til at spille – uanset handicap.

Fakta

Antal huller 36
Bankarakter Park- og seasidebaner
Banfakta Durban CC, par 72/73,  6157 5910 5250
Beachwood, par 72/73,  6016 5883 5308
Drivingrange Ja, udslag fra græs
Bandesign George Waterman
Caddie På Durban Country Club er det obligatorisk med caddie. Det kræver mindst én caddie per bold og en caddie koster ca. 100,- per runde og betales på stedet. Drikkepenge kommer udover dette beløb.

Zimbali Golf Club

Zimbali Country Club ligger ved kysten nord for Durban, og er en utrolig smuk og afvekslende golfbane. Banen er designet af den tidligere vinder af British Open, Tom Weiskopf og hele anlægget har stor fokus på miljøet, hvilket betyder at teestederne ofte ligger finurligt for ikke at miljøbelaste området.

De første elleve huller ligger i et åbent kuperet terræn med en skøn udsigt til den smukke natur. De sidste syv huller spilles i et mere skovpræget område. Standen på Zimbali Country Club er fantastisk og banen spilles middelsvær og er blandt de bedste i området.

Klubhuset er i afrikansk design med mange håndlavede detaljer, dekorationer, møbler, store terrasser omkranset af den frodige subtropiske vegetation. Alt dette kombineret med en førsteklasses service, lækker gastronomi og en veludstyret proshop, gør at Zimbali er en komplet golfoplevelse.

Fakta

Antal huller 18
Bankarakter Hedeland - skovbane
Banefakta Par 72,  6524 6052 5558 4964
Drivingrange Ja, udslag fra græs.
Banedesign Tom Weiskopf

Leopard Creek Golf Club

Leopard Creek Golf Club ligger i hjertet af Mpumalanga ved den sydlige grænse af Kruger National Park. Denne eftertragtede bane er svær at få adgang til, da det bare er medlemmer og få udvalgte gæster, som får chancen for at spille her. Foruden et enestående layout, kommer du også helt tæt på Kruger National Park. På 13. hul vil du opleve, at det kun er Crocodile River, som adskiller dig fra den imponerende park, her er gode chancer for at dyr i parken. Leopard Creek blev gennemgribende renoveret i 2017, og har nok aldrig været bedre.

Fakta

Antal huller 18
Banekarakter Parkbane
Banefakta Par 72, 6665 6062 5150
HCP-grænse 54
Drivingrange Udslag fra græs
Banedesign Gary Player

The Vineyard

The Vineyard, fyldt med over 200 års historie, ligger i en stor park i den grønne forstad, Newlands. Med beliggenheden nær floden Liesbeek, i bekvem gåafstand fra indkøbscenteret Cavendish, og kun ti minutter fra det populære område i Cape Town, Victoria & Alfred Waterfront, så er dette en glimrende base i Cape Town. Det skønne hotel er Lady Anny Barnards oprindelige hjem og alle værelserne er designet af de velrenommerede arkitekter, Jack Barnett og Revel Fox. Her findes alt fra enkeltværelser til familiesuiter med udsigt over både bjergene og haven. Værelser prydes af værker fra mange større, Sydafrikanske kunstnere. The Vineyard har to glimrende restauranter og byder derudover på to swimming pools – en udendørs og en indendørs, et fitnesscenter og et internationalt spa-område. The Vineyard ”lever grønt”, hvilket vil sige, at de har påtaget sig et miljømæssigt og socialt ansvar for at sikre, at bæredygtige løsninger udleves gennem hele hotellet. Hotellet er kendt for sin behagelige og effektive service. Kort sagt, er The Vineyard gennemført lækkert og noget af det bedste i Cape Town.

Fakta

Standardstarstarstarstarstar
Beliggenhed10 minutter fra Waterfront
VærelserBruser/karbad, hårtørrer, TV, telefon, AC, safe, kaffe/te, minibar
Værelsestyper180 værelser. Courtyard standard/deluxe, Mountain standard/deluxe, Suites, Lejligheder
FaciliteterRestaurant, bar, pool, fitness, spa, have, løberuter, parkering
InternetGratis WiFi

Rovos Rail

Rovos Rail er nok verdens mest luksuriøse togrejse. Her bor du i ombyggede sovevogne med moderne komfort, som er nænsomt renoveret for at man kan opleve en atmosfære fra en svunden tid. Når du stiger ombord på de klassiske, luksuriøst indrettede togvogne mødes du af en romantisk og magisk følelse i et afslappet og elegant miljø. Samtlige kupéer har aircondition, deponeringsboks, minibar og badeværelse med bruseniche, hårtørrer mv. En lille tidslomme gennem det smukke Sydafrikanske landskab og en oplevelse man ikke finder lignende nogen andre steder.

 

 

Pullman Suite
Her opholder man sig i 7 kvadratmeter store kupéer med badeværelse. Man kan enten vælge mellem twin beds ovenpå hinanden eller dobbeltseng, som om dagen laves om til sofa.

 

De Luxe Suite
De Luxe Suiterne er på 11 kvadratmeter og dermed noget større end Pullman Suiterne. Her er eget loungeområde. Også her kan man vælge mellem twin beds eller dobbeltseng.

 

Royal Suite
Royal Suites fylder en halv vogn og er derfor meget rummelige og vældigt elegante. Med 16 kvadratmeter har disse kupéer eget loungeområde og badeværelse med badekar og bruseniche.

Fakta

Standardstarstarstarstarstar
VærelserAntal værelser varierer. Samtlige værelser har aircondition, deponeringsboks, minibar og badeværelse med bruseniche, hårtørrer mv
FaciliteterRestaurant, barer og lounge.
WifiNej

Program

Dag 1 – Afrejse
Afrejse til Cape Town


Dag 2 – Ankomst
I bliver budt varmt velkommen af vores lokale guide og transporteret til jeres hotel.
• 3 nætter på The Vineyard Hotel med morgenmad


Dag 3 – Cape Town
En skøn dag til at nyde Cape Town – ”The Mother City”. Mulighederne er mange – besøg f.eks. fantastiske Table Mountain eller måske en guidet tur til Robben Island? Det kan også være, at en herlig tur til Cape Peninsula kan lokke?


Dag 4 – Golf i Cape Town-området
Golf på en af banerne i Cape Town-området (Clovelly eller lignende).


Dag 5 – Rovos Rail afgår
Udcheck og transfer til Cape Town Station hvor I bliver varmt modtaget i Rovos Lounge. Toget afgår i løbet af formiddagen og kører igennem Tulbagh Valley og Matroosberg Mountains.
• 9 nætter i Deluxe kupé på Rovos Rail med fuldpension inkl. drikkevarer


Dag 6 – Golf på Oubaai GC
Tid til golf. Dagen byder på Ernie Els-kreationen Oubaai Golf Course, hvor vi spiser frokost i klubhuset efter runden. Middagen nydes ombord på toget som, fortsætter østpå.


Dag 7 – Golf på Fancourt
Denne morgen er stopper vi ved selveste himmeriget for golfspillere – Fancourt. Det bliver til en tidlig runde inden toget fortsætter mod Port Elizabeth gennem betagende Outeniqua Mountains.


Dag 8 – Golf på Humewood GC
Tredje dag i træk med golf. Nu er det gamle, klassiske Humewood som står for tur. Her bliver det også til en skøn frokost i klubhuset efter runden.


Dag 9 – En dag på toget
En hel dag på toget, som kører langs grænsen til Lesotho på vej til Ladysmith. Hvorfor ikke tage plads i den åbne del af bar-vognen og nyde udsigten over landskabet?


Dag 10 – Golf på Champagne Sports Resort
Denne morgen står den på golf på Champagne Sports Resort som ligger for foden af Drakensberg. Efter golfen går transferen til Estcourt, hvor man hopper på toget igen.


Dag 11 – Golf i Durban
På dag 11 ankommer toget til Durban, hvor der naturligvis også skal spilles golf, enten på Durban CC eller Zimbali GC.


Dag 12 – Safari
Morgenen byder på Safari i Hluhluwe Game Reserve. Efter endt safari kører toget nordpå gennem Swaziland.


Dag 13 – Golf på Leopard Creek
Sidste golfrunde på togturen spiller på den verdensberømte Leopard Creek Championship Course. Banen blev renoveret i den første halvdel af 2018, så vi kommer til at spille en bane i absolut topklasse. Det er langt fra usædvanligt at møde vilde dyr på banen. Hvis man på dette stadie af turen hellere vil tage på en mindeværdig safari i Kruger National Park i stedet for, så kan vi også sørge for dette.


Dag 14 – Sidstedagen på toget og hjemrejse
Nyd den sidste dag ombord inden toget ruller ind på Capital Park Station i Pretoria i løbet af eftermiddagen. Her venter en transfer, som kører jer til lufthavnen i Johannesburg.
Alt afhængig af jeres flytider kan I få brug for en ekstra nat i Pretoria inden hjemrejse og måske endda en ekstra runde golf. Der er flere gode baner at vælge mellem i området.


Dag 15 – Hjemme igen
Hjemme igen med en masse fantastiske minder i bagagen.

Forespørgsel

Kontaktinformation

loading Din forespørgsel er modtaget. Vi undersøger om rejsen kan gennemføres, og kommer snarest muligt tilbage med svar via mail. Forespørgslen mislykkedes at sende, prøv igen senere eller ring til os i stedet Name, email, phone and mobile is required fields, please check your form.