?>

Pula Golf

Pula Golf

Fantastisk golf i et unik miljø!

Pula Golf er beliggende i den smukke nordøstlige del af Mallorca, og er gået fra fin til finere, siden anlægget blev grundlagt i 1995. Det er en kunst, at udvikle uden at tabe personlighed og den autentiske golffornemmelse. Klubben ligger i den gamle herregårdsbygning med aner fra 1581, og som virkelig bidrager til den unikke atmosfære.

Den nordøstlige del af Mallorca er meget naturskøn, og her er mange sandstrande, og en hel del grotter. Det mest kendte udflugtsmål er dragegrotterne. Det gigantiske grottesystem er et besøg værd. Pula Golf ligger blot 10 minutter fra havet, og det er et must, at besøge nogle af landsbyerne langs kysten. Cala Millor har en to kilometer lang sandstrand, og her er det hyggeligt, at slentre langs strandpromenaden, og måske stoppe på en café og nyde en is. Flere af restauranterne langs strandpromenaden er typiske turistrestauranter, så ha’ ikke for høje forventninger. Der findes derimod nogle rigtige perler, som først og fremmest serverer rigtig gode fisk og skaldyr. Spørg gerne hotellet eller vort personale, hvilke restauranter der kan anbefales.

I regionen produceres også et antal gode lokale vine, for dem som vil teste noget nyt. Ikke så langt fra Pula Golf ligger byen Son Servera, som normalt har marked hver fredag formiddag. Udover muligheden for, at købe nips, og økologisk avlet frugt fra øen, så er det en fin lille Mallorcinsk by. Den store tennisstjerne Rafael Nadal er født og træner stadig i Manacor, som er den største by i området. Nadal har også haft en del velgørenhedsturneringer på Pula Golf.

 

Fakta

GolfværtJa
Golf AcademyNej
Afstand til golfbane0 km
Afstand til lufthavn68 km
Baner i nærområdet14
Nærmeste byPalma de Mallorca 70 km
ArrangementerKonkurrencer, udflugter mm.

Hvad er inkluderet i rejsen?

Laveste pris: 10 995,-

7 nætter i dobbeltværelse
7 morgenmad og 5 middage
6 heldagsgreenfee
fly
flyskat
lufthavnstransfer
service af vores golfvært

Turistskat
På flere rejsemål opkræver lokale myndighederne turistskat i forbindelse med hotelovernatninger. Denne skat opkræves af hotellet og betales ved ud check fra hotellet Læs mere om turistskatter her.

Vejret lige nu

weather-icon17.9℃

Pula Golf

Golfbanen åbnede i 1995, men allerede i 2004 bestemte ejerne, at de ville have en Europa Tour bane og gav José María Olazábal frie hænder til helt og holdent, at tegne banen om. Hovedparten af hullerne blev bygget helt om, og ganske rigtigt, så kom belønningen, og Europa Tour turneringen Mallorca Classic spilledes her nogle år. Flere spanske spillere som Jimenez, Garcia og banedesigneren selv Olazábal er stolte vindere. Golfbanen snor sig frem, i et bølgende landskab, med smuk udsigt til det altid så nærværende hav på Mallorca. Olazábal må have brugt en hel del af budgettet, på at skabe de smukke vandhazarder. De murede kanter langs vandløbene, er visuelt smukt og også et kvalitetsstempel. Der er en del fine golfhuller, og på det sjette hul, og flere andre, er det med at holde tungen lige i munden, for at undgå de strategisk placerede hazarder og andre forhindringer.

På Pula Golf slipper man for rækkevis af huse ved banen, med undtagelse af familiens egen villa, som ligger midt på golfbanen. Det er en statelig villa på en stor grund, med 2 enorme hunde, som vogter en flok bortslagne bolde. Hul 16 og 17 er to svære og smukt designede par 4 huller, og runden afsluttes med et par tre op til klubhuset. Det er atypisk, med en par 3 afslutning. Nogle synes om det, mens andre hader det. Uanset hvad man syntes om hul 18, så er banen en rigtig klasse bane, og spilles par 72 for amatører og 70 fra hvid tee for professionelle. Det er heldigt, at vi alle er ferie ”golfere”. For dem, som også gerne vil spille på andre baner end Pula Golf, så er der tre andre baner i nærheden, som man kan vælge imellem, Capdepera GC, Golf Son Servera og Canyamel GC.

 

 

Fakta

Antal huller 18
Banekarakter Let kuperet parkbane.
Banefakta Par 72, 6297 5869 5452 5107
HCP-grænse 54
Banedesign Fransisco Segales, tegnet om af José-Maria Olazábal
Drivingrange Ja

Pula Golf Resort

Den gamle herregårdsbygning er anlæggets centrum, og her ligger hotelreceptionen og restauranten. Bygningen har også hotelværelser på 1. salen. Et besøg her, er på en måde en rejse tilbage i tiden, men med alle nutidens bekvemmeligheder. Størstedelen af værelserne ligger i rækkehuslignende længer i to etager, og som udover et soveværelse, også rummer et mindre alrum. Langtfra alle værelser er ens, når det gælder indretning og planløsning, da hotellet løbende har udvidet antallet af værelser. Standarden på samtlige værelsesvarianter, er derimod vældig høj, og holder en god 4 stjernet standard. Der er et stort spa, med opvarmet pool, jacuzzi, sauna, dampbad og massage, og her kan man koble af, efter en dag med golf.

Her trives man, og har en fornemmelse af, at være tæt på naturen. Frem for alt får man med det samme en ”golf-agtig” fornemmelse, og man oplever Pula Golf, som lidt anderledes end mange andre golfanlæg. Efter at have nydt middagen i herregårdsbygningen, så falder det helt naturligt, at afslutte aftenen i den hyggelige bar overfor golfshoppen. For den, som vil opleve noget andet, så er der bare 10 minutter i taxa til strandpromenaderne i Cala Millor, eller nogle af de andre landsbyer langs kysten. Foruden strandene, er der et bredt udbud af lokale mallorcinske kød- og fiskerestauranter.

 

Fakta

Standardstarstarstarstar
BeliggenhedVed golfbanen
Antal værelser68 stk. Alle værelser er med AC, safe, minibar, hårtørrer mm.
FaciliteterIndendørs pool, udendørs pool (ikke opvarmet), spa, gym, tennis, restaurant, bar mm.
TuristskatMallorca tager en turistskat for hotelbesøg. Denne skat lægges på fakturaen, ved udcheckning fra hotellet. I skrivende stund er skatten 2 euro + 10 % moms pr. person, pr. overnatning Skatten betales af alle overnattende gæster over 16 år.

Pula Golf

Sentido Hotel Pula Suites Golf & Spa

Forespørgsel

Kontaktinformation

loading Din forespørgsel er modtaget. Vi undersøger om rejsen kan gennemføres, og kommer snarest muligt tilbage med svar via mail. Forespørgslen mislykkedes at sende, prøv igen senere eller ring til os i stedet Name, email, phone and mobile is required fields, please check your form.