?>

Rio Real Golf

Rio Real Golf

Marbellas Grand Old Lady

Rio Real Golf Resort

– 4 nætter på Rio Real Golf Resort
– morgenmad
– 4 runder golf
– fly Malaga tur/retur
– transport kuffert og golfbag
Pris fra kr. 6.595,- per person.

Rio Real Golf Resort ligger i udkanten af Marbella og byder på et hyggeligt lille boutique hotel med 30 værelser og en skøn 18-hullers golfbane. Når du bor på Rio Real vil du hurtigt få følelsen af at være hjemme og der hersker en helt speciel ro på stedet. Rio Real Golf Hotel er det førende boutique hotel i Marbella og den andalusiske charme skinner igennem både i valg af interiør og de smukke omgivelser hvor Sierra Bermeja-bjergene danner et smukt bagtæppe.

Golfbanen på Rio Real er designet af spanske Javier Arana, som af mange er regnet for den bedste spanske golfarkitekt og som har flere fine golfværker på samvittigheden. Banen spilles forholdsvis flad og kan sagtens spilles til fods. Foruden at være en klassisk parkbane med masser af flotte træer, så løber floden (Rio Real) gennem anlægget og giver naturlige vandhazarder på mange af hullerne. Fra første tee spiller man ned mod stranden og vender ved det smukke hul 4, hvor turen går op i mod klubhuset, hvor resten af hullerne ligger.

Fakta

Golfvært Nej
Golf Academy Nej
Baner i nærområdet 1
Afstand hotel - golfbane 0 meter
Afstand til lufthavnen 54 km
Nærmeste by Marbella, 2 km

Hvad er inkluderet i rejsen?

Laveste pris: 5 995,-

4 nætter på Rio Real Golf Hotel i delt dobbeltværelse
morgenmad
4 greenfees på Rio Real Golf (1 af dem skal spilles efter kl. 13:00)
fly
flyskat
transport af kuffert og golfbag
Forhåndsreserverede starttider

Ovenstående er et eksempel på en weekendrejse til Rio Real. Pakken er et eksempel, og det er muligt at tilføje ekstra nætter og golfrunder. Bemærk at den endelige pris baseres på den aktuelle flypris. Priseksemplet er et udtryk for en gennemsnitlig flypris, og at prisen på en flybillet oftest stiger jo tættere man kommer afrejsetidspunktet.. For et konkret tilbud på en weekendrejse, venligst kontakt salgsafdelingen via knappen Send forespørgsel eller ring 35 20 19 19.

Vejret lige nu

weather-icon18.2℃

Rio Real Golf

Rio Real Golf er i løbet af de sidste par år blevet ganske populær blandt danske golfspillere. Den forholdsvise flade bane udenfor Marbella står som oftest i rigtig god stand og med et meget fair layout. Rio Real kan karakteriseres som en klassisk parkbane med masser af træer, men forholdsvis brede fairways.

Hul 4 og 5 skiller sig lidt ud fra de øvrige, da de er skilt af en vej – dette kunne virke generende, men man får belønningen når man nærmer sig stranden og Middelhavets nærvær. Herefter går turen tilbage i en dal mod klubhuset og hotellet, hvor resten af hullerne ligger.

Efter de første ni huller ligger der en hyggelig kiosk, inden man slår ud på 10. som er en ganske kort hul med et interessant dogleg. På hul 11 slår man ud fra områdets højeste punkt og man har en herlig udsigt over hotelområdet og det spændende par 4 hul man skal til at spille. Efter runden kan man nyde et godt måltid mad og en drink på klubhusets hyggelige veranda.

Fakta

Antal huller 18
Banekarakter Parkbane
Banefakta Par 72 6097 6003 5282
HCP-Grænse 54
Banearkitekt Javier Arana
Driving Range Udslag fra græs og måtter

Rio Real Golf Hotel

Resortet er beliggende i hjertet af Rio Reals golfbane, som strækker sig fra Sierra Bermeja bjergene og helt ned til Middelhavet.

Det intime hotel med blot 30 værelser er indrettet i en hyggelig stil, der får en til at føle sig hjemme og man har en dejlig udsigt over den dejlige golfbane. Det perfekte sted for en golftørstig sjæl, som er på jagt efter fred og ro, men stadig nær ved Marbella og pulserende Puerto Banus. Rio Real Golf Hotel er et af de førende boutique hoteller i Marbella og den kendte arkitekt Pascua Ortega har, som har holdt hotellet i en stilren og autentisk andalusisk miljø. Standardværelserne er hele 50 kvadratmeter og suiterne 70 kvadratmeter, alle med balkon ud mod golfbanen.

I vores pakke indgår á la carte morgenmad, som serveres i klubhuset, der ligger i forlængelse af hotellet. Her findes også en meget hyggelig restaurant til de aftener, hvor man ikke tager til Marbella eller andetsteds for at spise.

Fakta

Standard starstarstarstar
Beliggenhed Lige udenfor Marbella og ikke alt for langt fra havet, omgivet af golfbanen.
Værelser 30stk. Minimum 50 kvadratmeter, alle med aircondition, deponeringsboks og minibar.
Faciliteter Udendørs pools (ikke opvarmet), restaurant, bar.
Wifi På hotellet findes trådløs internet opkobling uden ekstra omkostninger.

Rio Real Golf

Forespørgsel

Kontaktinformation

loading Din forespørgsel er modtaget. Vi undersøger om rejsen kan gennemføres, og kommer snarest muligt tilbage med svar via mail. Forespørgslen mislykkedes at sende, prøv igen senere eller ring til os i stedet Name, email, phone and mobile is required fields, please check your form.