Rio Real Golf ligger i udkanten af Marbella og byder på et hyggeligt lille boutique hotel med 30 værelser og en skøn 18-hullers golfbane. Når du bor på Rio Real vil du hurtigt få følelsen af at være hjemme og der hersker en helt speciel ro på stedet. Rio Real Golf Hotel er det førende boutique hotel i Marbella og den andalusiske charme skinner igennem både i valg af interiør og de smukke omgivelser hvor Sierra Bermeja-bjergene danner et smukt bagtæppe.
Golfbanen på Rio Real er designet af spanske Javier Arana, som af mange er regnet for den bedste spanske golfarkitekt og som har flere fine golfværker på samvittigheden. Banen spilles forholdsvis flad og kan sagtens spilles til fods. Foruden at være en klassisk parkbane med masser af flotte træer, så løber floden (Rio Real) gennem anlægget og giver naturlige vandhazarder på mange af hullerne. Fra første tee spiller man ned mod stranden og vender ved det smukke hul 4, hvor turen går op i mod klubhuset, hvor resten af hullerne ligger.
Golfvært | Nej |
---|---|
Golf Academy | Nej |
Baner i nærområdet | 1 |
Afstand hotel - golfbane | 0 meter |
---|---|
Afstand til lufthavnen | 54 km |
Nærmeste by | Marbella, 2 km |
Turistskat
På flere rejsemål opkræver lokale myndighederne turistskat i forbindelse med hotelovernatninger. Denne skat opkræves af hotellet og betales ved ud check fra hotellet. Læs mere om turistskatter her.
Rio Real Golf er i løbet af de sidste par år blevet ganske populær blandt danske golfspillere. Den forholdsvise flade bane udenfor Marbella står som oftest i rigtig god stand og med et meget fair layout, har den været populær hos mange danske gæster. Banen er en klassisk parkbane med masser af træer, men forholdsvis brede fairways.
Hul 4 og 5 skiller sig lidt ud fra de øvrige, da de er skilt af en vej – dette kunne virke generende, men man får belønningen når man nærmer sig stranden og Middelhavets nærvær. Herefter går turen tilbage i en dal mod klubhuset og hotellet, hvor resten af hullerne ligger.
Efter de første ni huller ligger der en hyggelig kiosk, inden man slår ud på 10. som er en ganske kort hul med et interessant dogleg. På hul 11 slår man ud fra områdets højeste punkt og man har en herlig udsigt over hotelområdet og det spændende par 4 hul man skal til at spille. Efter runden kan man nyde et godt måltid mad og en drink på klubhusets hyggelige veranda.
Antal huller | 18 |
---|---|
Banekarakter | Parkbane |
Banefakta | Par 72 6097 6003 5282 |
HCP-Grænse | 54 |
Banearkitekt | Javier Arana |
Driving Range | Udslag fra græs og måtter |
Resortet er beliggende i hjertet af Rio Reals golfbane, som strækker sig fra Sierra Bermeja bjergene og helt ned til Middelhavet.
Det intime hotel med blot 30 værelser er indrettet i en hyggelig stil, der får en til at føle sig hjemme og man har en dejlig udsigt over den dejlige golfbane. Det perfekte sted for en golftørstig sjæl, som er på jagt efter fred og ro, men stadig nær ved Marbella og pulserende Puerto Banus. Rio Real Golf Hotel er et af de førende boutique hoteller i Marbella og den kendte arkitekt Pascua Ortega har, som har holdt hotellet i en stilren og autentisk andalusisk miljø. Standardværelserne er hele 50 kvadratmeter og suiterne 70 kvadratmeter, alle med balkon ud mod golfbanen.
I vores pakke indgår á la carte morgenmad, som serveres i klubhuset, der ligger i forlængelse af hotellet. Her findes også en meget hyggelig restaurant til de aftener, hvor man ikke tager til Marbella eller andetsteds for at spise.
Standard | |
---|---|
Beliggenhed | Lige udenfor Marbella og ikke alt for langt fra havet, omgivet af golfbanen. |
Værelser | 30stk. Minimum 50 kvadratmeter, alle med aircondition, deponeringsboks og minibar. |
Faciliteter | Udendørs pools (ikke opvarmet), restaurant, bar. |
Wifi | På hotellet findes trådløs internet opkobling uden ekstra omkostninger. |