Costa Ballena
- Tilbage i vores forårsprogram 2023!

Costa Ballena

Oplev det skønne Costa de la Luz!

Costa Ballena har alt hvad der skal til for en vellykket golfferie med sin belligenhed ved den spanske Atlanterhavskyst syd for Cadiz. Et golfparadis for både nybegynderen og den øvede.

Costa Ballena ligger på kyststrækningen Costa de la Luz (Lysets kyst) og det skyldes at her hænger solen på himlen lidt længere end på andre af Spaniens vestvendte kyster. Her er tempoet lidt lavere, sherryen lidt bedre og prisniveauet i forhold til kvaliteten lidt bedre end i andre spanske områder.

De fleste rejsemål på Costa de la Luz er af meget høj standard og i vores optik er der her tale om et af de absolut bedste golf resorts i området. Knap en times kørsel fra Sevilla og lidt mere end to timers kørsel fra Malaga blandt sherry-huse og nogle af Spaniens allerbedste strande finder man det lille ferieresort.

Her bor man direkte ved en dejlig golfbane og kun en kort gåtur fra Atlanterhavets brusende blå bølger. Et helt og aldeles fremragende golf resort, som passer til alle som elsker sol, hav og dejlig golf.

Fakta

Golfvært Ja
Golf Academy Nej
Baner i nærområdet 10
Afstand til golfbanen 0 m
Afstand til lufthavnen Malaga Lufthavn, 233 km
Nærmeste by Rota 10 km, Jerez de la Frontera 30 km
Arrangementer Ugentlige matcher, udflugter mm.

Hvad er inkluderet i rejsen?

Laveste pris: 0,-

7 nætter i dobbletværelse
morgenmad og 6 middage
5 heldagsgreenfee på Costa Ballena Ocean Golf Club
fri golf på Costa Ballenas korte par-3 bane
fly
flyskat
transport af golfbag
lejebil
service af vores golfvært

Turistskat
På flere rejsemål opkræver lokale myndighederne turistskat i forbindelse med hotelovernatninger. Denne skat opkræves af hotellet og betales ved ud check fra hotellet Læs mere om turistskatter her.

Vejret lige nu

weather-icon17.1℃

Costa Ballena Ocean Golf Club

Costa Ballena Ocean Golf Club er et udmærket golfanlæg med 27 dejlige huller og endda en hyggelig par 3-bane med ni huller. Alt er koncentreret om det hyggelige klubhus med udsigt til driving rangen og havet. Golfbanen har eksisteret i en del år efterhånden. Først i form af en 18 hullers bane, som senere fik tilføjet 9 ekstra huller.

Costa Ballena Golf spilles forholdsvis flad og der er ikke behov for en buggy for at få en god oplevelse. Alle tre sløjfer starter ved klubhuset, hvilket gør det nemt at variere oplevelsen af Costa Ballena. Den gamle bane, hullerne 1 – 18 byder på en en afvekslende parkbane skarpt skåret af palmer og oliventræer mellem hullerne. Her findes endda en del vandhazarder, man skal forcere. Selvom banen er generøs med plads, så er den ikke helt nem at beherske og sværhedsgraden består først og fremmest af en del lange huller, som f.eks. hul 7, som er et langt par 4. Her kræves et godt drive fra teeboksen for at give sig selv chancen for at nå green i to slag. For-ni er en smule nemmere end bag-ni, hvor man spiller langs havet og vinden nemt kan komme i spil.

Costa Ballenas nyeste sløjfe, hullerne 19-27 starter også ved klubhuset og dit hotel. Denne sløjfe regnes som den nemmeste af de tre og her er god plads på fairway, samt færre vandhazarder. Igen er her tale om en parklands-bane.

Noget af det Costa Ballena er blevet kendt for er sine optimale træningsområder. Driving rangen er enorm og byder på en fin udsigt ud over vandet, og derudover findes der også en hyggelig lille pa3 3-bane, som fungerer som en fin træningsbane. Costa Ballena Ocean Golf Club byder selvfølgelig på servering ved klubhuset, hvor du kan sidde og nyde en kold drink med udsigt til havet.

Fakta

Antal huller 27 + 9 korte huller
Banekarakter Parkbane
Bakefakta Los Olivos, par 36 3203 3037 2678 2578
Las Palmeras, par 36 3099 2932 2637 2541
Los Ficus, par 34 2599 2530 2413 2257
Drivingrange Stor drivingrange med udslag fra græs og måtte
Banedesign José-Maria Olazabal

Barcelo Costa Ballena Golf & Spa

Barcelo Costa Ballena Golf & Spa er et glimrende golfhotel beliggende direkte ved golfbanen og tæt på stranden. Hotellet gennemgik en totalrenovering i 2018 og holder et meget højt niveau for at være et 4-stjernet hotel. Det er holdt i forholdsvis lave bygninger og fremstår ikke som et pompøst hotel. Hotellet har 228 lyse og rummelige værelser, alle med enten balkon eller terrasse med udsigt over hotellets swimmingpool eller golfbanen. Barcelo Costa Ballena er et udpræget golfhotel og passer derfor perfekt ind i rammerne til en vellykket golfferie. Hotellets store panoramavinduer vender ud mod golfbanen og skaber en troværdig golffølelse allerede i hotellets lobby. Det samme gælder for den hyggelige restaurant, som disker op med alverdens lækkerier blandet med lokale råvarer. For dem som bliver lidt øm i kroppen efter golfrunden kan vi anbefale et besøg i hotellets hyggelige Spa.

Vil man gå på opdagelse i nærområdet, så ligger stranden kun en kort gåtur fra hotellet eller man kan også tage en udflugt til Jerez de la Frontera. Her findes fine shoppingmulihgeder, et bredt udvalg af tapasrestauranter og hyggelige små gader at vandre rundt i. Glem heller ikke at besøge nogle af de store Sherry-huse, da vi jo befinder os i sherryens hjemstavn. Vi anbefaler på det varmeste, at man arrangerer en udflugt eller to under sit ophold, hvor det autentiske Spanien ligger og venter ude foran hoteldøren.

Fakta

Standard starstarstarstar
Beliggenhed Med udsigt til hul 19 på Costa Ballena Golf
Værelser 228 . Alle værelser med AC, safe, minibar och terrasse/balkon.
Faciliteter Swimmingpool, spa, fitness, restauran och bar.
Wifi Gratis opkobling til wifi på hotellet

Costa Ballena Ocean Golf Club

Forespørgsel

Kontaktinformation

loading Din forespørgsel er modtaget. Vi undersøger om rejsen kan gennemføres, og kommer snarest muligt tilbage med svar via mail. Forespørgslen mislykkedes at sende, prøv igen senere eller ring til os i stedet Name, email, phone and mobile is required fields, please check your form.