Novo Sancti Petri

Novo Sancti Petri

Ballesteros første skabelse

Novo Sancti Petri ligger i hjertet af Andalusien, paradiset for vores golftørstende gæster. Når Costa del Sol ender ved Gilbratars klippe, så fortsætter kystlinjen langs Atlanten, og det samme gør udbuddet af lækre golfbaner. I Novo Sancti Petri bor vi direkte på den lange sandstrand, med 36 hullers vidunderlig parkgolf, beliggende lige på den anden side af vejen.

Novo Sancti Petri har længe været en destination for soldyrkere – her ligger en af de længste og bedste sandstrande i hele Costa del la Luz. Stranden La Barrosa er 50 km lang og tilbyder fantastiske muligheder for badning og gåture, eller måske bare lidt nydelse for sjælen. Vores hotel Iberostar Royal Andaluz er selvfølgelig beliggende direkte på stranden, og en kort gåtur fra hotel og strand ligger golfbanen. Novo Sancti Petri Golf stråler med sine 36 hullers golf, af absolut ypperste klasse. Parkbanen snor sig hele vejen ned til havet med sine huller, og passer til alle typer ”golfere”, med sin karakteristiske parkkarakter. I området er der godt med restauranter og butikker, som holder åbent hele året.

Fakta

Golfvært Ja
Golf Academy Nej
Afstand til golfbane 500 m. Der går Shuttle bus.
Afstand til lufthavn Malaga Airport, 221 km
Nærmeste by Chiclana de la Frontera, 9,2 km
Arrangementer Konkurrencer, udflugter mm.

Hvad er inkluderet i rejsen?

Laveste pris: 0,-

7 nætter i dobbeltværelse
semi all-inklusive
5 greenfee på Novo Sancti Petri
fly
flyskat
transport af golfbag
lufthavnstransfer
service af vores golfvært

Vejret lige nu

weather-icon18℃

Real Novo Sancti Petri Golf Club

Novo Sancti Petri er et storslået golfanlæg med 36 huller, designet af Seve Ballesteros, og har et godt tiltagende træningsområde.
Sea & Pines, eller bane A som den kaldes, har en del vand langs de første ni huller, og her finder vi også banens signaturhul. Det sjette huls green ligger næsten ude på stranden, og herfra er udsigten fantastisk. På de sidste ni huller er der ingen vand, som kan skabe problemer, her er det i stedet de godt udvoksede pinjetræer, som bliver en udfordring. Center (bane B) er et klassisk Ballesteros design med seks par 3, seks par 4 og seks stk. par 5-huller. Dette er virkelig en sjov og afvekslende bane! Fra begyndelsen bestod Novo Sancti Petri kun af 27 huller. Hul 5 til 11 på den nuværende bane B, blev bygget i 2001, men på trods af dette, smelter disse huller godt ind i de oprindelige og lidt ældre huller. På banen er der generelt små greens og de store bunkere gør indspillet afgørende for resultatet. Banedesigneren Seve Ballesteros har lagt sit signatur på 18. hul i form af en S-formet bunker.

I følge Novo Sancti Petris direktør, er begge baner lige populære og det er ligeligt fordelt, hvem der synes hvilken bane, der er bedst. Det føles rimeligt, da begge banerne er gode, og det bliver smag og behag der afgør, hvilken man har som favorit. Det er skønt, at man uden problemer kan gå banerne, og dermed slippe for buggy’en. En anden fordel er, at det er let, at finde bolden igen, hvis man skulle være havnet inde mellem træerne, som omkranser mange af hullerne. Klubhuset ligger centralt mellem de to baner, og har de faciliteter, som man kan forvente sig af et rigtigt godt golfanlæg. En hyggelig udeservering, hvor man i ro og mag kan nyde det efter en skøn golfrunde. For at komme til rangen og golfklubbens Golf Academy, skal man passere vejen foran klubhuset. Udover en god driving range, findes der også flere forskellige indspilsområder, hvor man kan pudse svinget af, inden en uge med meget god golf. Novo Sancti Petri fyldte 25 år for nylig, og vil garanteret beholde sin popularitet i 25 år mere…

Fakta

Antal huller 36
Banekarakter Parkbaner med enkelte seaside huller
Banefakta Sea & Pines, Par 72 6460 6097 5482 5206
Centro, Par 72 6071 5846 5427 5185
HCP-grænse 54
Drivingrange Udslag fra græs/måtte
Banedesign Severiano Ballesteros

Iberostar Royal Andalus

Iberostar Royal Andalus er et resort, som ligger direkte på La Barrosa Beach i Novo Sancti Petri. La Barrosa Beach er en 50 kilometer lang hvid sandstrand, som klassificeres som en af de bedste på hele Costa de la Luz. Hotellet har 413 værelser, som alle er med alt det, man behøver for at have en dejlig ferie. De fleste værelser er placeret i tre fløje, som går ud mod havet. Det centrale i hotelbygningen, er den hyggelige lobby og i tilknytning til denne, finder man også den store bar og buffetrestauranten.

I Golf Plaisirs sæson er der mange ”golfere” på hotellet, men man mærker at sol og strand dominerer i andre perioder, da hotellet har 2 swimming pools, to store solterrasser, spa, jacuzzi og tyrkisk sauna. Der findes også to restauranter, Los Olivos og El Chozo. Buffetrestauranten er forholdsvis stor, og maden er et kapitel for sig selv. Iberostar satser stort på, at gøre buffeten til noget ganske særligt. Der er meget godt, at vælge imellem og buffeten varieres dag for dag. Vi har semi all inclusive på hotellet, hvilket betyder at drikkevarer er inkluderet til maden, og i baren mellem kl. 18.00 og 24.00.

 

 

Fakta

Standard starstarstarstar
Beliggenhed På stranden, nær klubhuset
Antal værelser 413 stk. Alle værelser er med AC, safe, hårtørrer mm.
Faciliteter Indendørs pool, udendørs pool, spa, restaurant, bar, gym mm.
Wifi På hotellet findes trådløs internet opkobling uden ekstra omkostninger.

Novo Sancti Petri Golf Club

Iberostar Royal Andalus

Forespørgsel

Kontaktinformation

loading Din forespørgsel er modtaget. Vi undersøger om rejsen kan gennemføres, og kommer snarest muligt tilbage med svar via mail. Forespørgslen mislykkedes at sende, prøv igen senere eller ring til os i stedet Name, email, phone and mobile is required fields, please check your form.