Taghazout Bay

Tazegzout Golf

Spektakulær golf i Marokkos nye paradis

Tazegzout Golf Club ligger syd for det den hyggelige by Taghazout og kun en halv times kørsel nord fra Agadir. En lille skjult perle, som næsten kun er kendt i surferkredse, er nu blevet hjemsted for et af Marokkos bedste golf resorts.

Taghazout Bay strækker sig fra byen Taghazout og sydover. Det tidligere fiskerleje er i dag omdannet til et paradis for surfere og byen har et rigt udvalg af beach clubs, butikker og restauranter, som giver en afslappet stemning og ikke kun tiltrækker folk fra surfer-miljøet.

Lidt længere ned af bugten finder man et af Marokkos bedste golf resorts med det 5-stjernede Hyatt Place Taghazout Bay og Kyle Phillips mesterværk, Tazegzout Golf. Her får du alt hvad du behøver til en vellykket golfrejse til Marokko.

Det som især gør Taghazout By velegnet til en golfferie er det milde klima året rundt, som både tiltrækker almindelige solhungrende turister, samt golfspillere til Marokkos vestkyst.

Fakta

GolfværtJa
Golf AcademyNej
Aftand til lufthavnAgadir al Massira Airport, 44 km
Afstand til nærmeste byAgadir, 19 km
ArrangmenterKonkurrencer, udflugter, mm.

Hvad er inkluderet i rejsen?

Laveste pris: 8 895,-

7 nætter i dobbeltværelse
morgenmad og 6 middage
5 heldagsgreenfee
fly
transport af golfbag
Lufthavnstransfer
service af vores golfvært

Turistskat
På flere rejsemål opkræver lokale myndighederne turistskat i forbindelse med hotelovernatninger. Denne skat opkræves af hotellet og betales ved ud check fra hotellet. Læs mere om turistskatter her.

Vejret lige nu

weather-icon26℃

Tazegzout Golf

Tazegzout betyder grønt på de lokale Berberes eget sprog og det er et passende navn til Tazegzout Golf. Golfbanen står nemlig som en grøn oase på kystenlinjen nord for Agadir og er designet af den anerkendte Kyle Phillips, som bl.a. har designet Kingsbarns.

Tazegzout er spektakulær og udfordrende, specielt hvis du vælger at spille fra backtee. Går man et par teesteder frem, så er banen fortsat spektakulær, men også noget nemmere at beherske, uanset handicap. Banen er forholdsvis flad, men byder på ondulerede fairways og ikke mindst en del raviner. Så det gælder om at holde tungen lige i munden både i forhold til præcision og længde.

Man vil opleve, at ikke to huller ligner hinanden, hvilket betyder, at der skal tage mange strategiske beslutninger både fra tee og fairway. Her findes ikke så mange vandhazarder, men til gengæld en del waste areas, som godt kan give problemer.

Kyle Phillips er, som de fleste banedesignere, opmærksom på den følelse som spreder sig i en golfspillers krop, når han sigter mod en green og bagtæppet udgøres af et hav. På Tazegzout er Phillips lykkedes med netop dette i flere tilfælde. Greens er store og hurtige, men allerede efter et par huller lærer man hurtigt at læse dem og man vil opleve at greens er fair. Et lille tip: Græsset altid vokser i retningen mod havet.

Hul 14 til 17 regnes for Tazegzouts ”Amen Corner” og mange tætte matcher vil ofte afgøres her. Hul 14 er et langt par 4-hul med indspil hen over en ravine. Hul 15 er et fint par 3-hul mod havet, hvor vinden godt kan drille. På hul 16 må man være præcis fra start, da fairway afskæres af en ravine. Bliver udsalget for kort, står man med et langt andet slag og går man for langt, så er der hazard. Hul 17 et banens signaturhul. Et smukt par 3, hvor teetederne og green er placeret på hver sin side af en ravine. Klarer du disse fire huller, så kan du roligt puste ud og nyde det sidste par 5-hul op mod klubhuset i ro og mag.

Tazegzout er helt sikkert den type golfbane, som straks giver dig lyst til at slå ud igen, efter at sidste put er slået i. Man kan dog også vælge at slappe af efter runden på klubhusets terrasse, hvor man igen kan nyde den storslåede udsigt til det flotte område.

Fakta

Antal huller 18
Banekarakter Småt kuperet ørkenbane
Banfakta Par 72, 6675 5892 5861 5453 4756
Drivingrange Ja, udslag fra græs
Banedesign Kyle Phillips

Hyatt Place Taghazout Bay

Hyatt Place Taghazout Bay var det første hotel som blev opført i Taghazout Bugten og her får man en perfekt beliggenhed med golfbanens klubhus som nærmeste nabo og med en fantastisk udsigt over strandene ved Taghazout bugten.

Med sine 152 værelser er Hyatt Place tilpas stort, uden at være for overvældene. Her ånder fred og idyl uden alt for meget støj og det er det perfekte hotel til en afslappende golfferie med alle de fornødenheder. En god restaurant, hyggelig bar, dejlig poolrestaurant, hvor frokosten kan indtages i god ro og mag. Herudover har hotellet en døgnåben café, som byder på enkle madretter, diverse snacks, drikkevarer og alt andet du har brug for. Et perfekt sted at købe en kaffe, øl eller andet til at nyde på balkonen.

Værelserne er 35m² og moderne indrettet med mørke træpaneler og lyse tekstiler. De er udstyret med alt hvad der kan forventes af et førstklasses hotel. Der tilbydes selvfølgelig wifi og TV med internationale kanaler. Minibaren står tom ved ankomsten, men fyldes op ved ankomst efter dine anvisninger. Alla værelser har balkon med udsigt mod enten havet, golfbanen eller bjergene. Vi anbefaler at du vælger et værelse med havudsigt, da du her har sol hele dagen og udsigt til den smukke strand og poolområde.

På hotellet findes der desuden et fitnesscenter, samt et spa-område med alt hvad hjertet begærer, som jacuzzi, hamam, sauna og alle former for behandlinger. To swimmingpools, hvor af den ene er opvarmet til ca. 25 grader året rundt.

Hyatt Place har en Eco-friendly policy og det betyder bl.a. at krydderierne og grøntsagerne kommer fra hotellets egen køkkenhave.

Der går gratis transport til stranden for dem som ønsker dette. Hotellet arrangerer også en transfer til Agadir (mod betaling) for dem som vil udforske det autentiske Marokko. Denne transfer afgår et par gange om dagen.

Fakta

Standardstarstarstarstarstar
BeliggenhedEn halv times kørsel nord for Agadir
Værelser152. Alle værelser med AC, safe, minibar, hårtørrer og balkon.
FaciliteterSwimmingpool, spa, gym, restauranter, café bar mm.
WifiJa, gratis wifi

Tazegzout Golf

Forespørgsel

Kontaktinformation

loading Din forespørgsel er modtaget. Vi undersøger om rejsen kan gennemføres, og kommer snarest muligt tilbage med svar via mail. Forespørgslen mislykkedes at sende, prøv igen senere eller ring til os i stedet Name, email, phone and mobile is required fields, please check your form.