HSBC Championship 2022
16. – 23. januar 2022

HSBC Championship 2022

Verdensklassegolf i Abu Dhabi!

Velkommen til Yas Island den 16. – 23. januar, når HSBC Championship på DP World Tour spilles, i år på Yas Links. Vi garanterer en sublim golfoplevelse, og udover at spille egne runder på topbanerne Abu Dhabi Golf Club og Saadiyat Golf Club, inkluderer vi endda et ”Club House pass” til en af spilledagene på Yas Links. Dette VIP-kort gives normalt kun ud til medlemmer og sponsorer og giver dig den bedste oplevelse som tilskuer af turneringen!

Yas Island på Abu Dhabi lokker hvert år masser af turister fra det kolde nord til denne kunstigt anlagte ø. Her findes et væld af muligheder og attraktioner for alle aldre og smagsløg. For golfentusiasterne er Yas Island interessant fordi Emiraternes bedste golfbane findes på øen. Yas Links er en sand golfperle med skøn udsigt til den azurblå bugt og byens imponerende skyline. Foruden Yas Links, så har man også mulighed for at spille Abu Dhabi Golf Club og Saadiyat Beach Golf Club. To golfbaner som holder international klasse.

Udover golfen er der masser af forlystelser på Yas Island. Blot et par minutters kørsel fra hotellet ligger det spektakulære Ferrari World, som er verdens største indendørs forlystelsespark med verdens hurtigste rutsjebane – Formula Rosso – som har en topfart på 240 km/t.
Ved siden af Ferrari World ligger Yas Waterland, som er et kæmpe vandland med mere end 40 vandrutsjebaner. Ønsker man en mere rolig forlystelse kan en gåtur på Abu Dhabis strandpromenade anbefales eller et besøg i et byens mange shoppingcentre.

En golfferie på Yas Island kan du forvente bliver solsikker og aktiv med imponerende skylines, lækker gastronomi og lange hvide sandstrande.

Fakta

Golfvært Ja
Golf Academy Nej
Banor i nærområdet 3
Afstand til golfbanen 1 km til klubhuset. Transferservice fra hotellet.
Afstand til lufthavnen Dubai International Airport, 131 km
Nærmeste by Centrale Abu Dhabi, 20 km
Arrangementer Matcher, udflugter, m.m.
Pasregler Ved rejser til De Forenede Arabiske Emirater, må passet være gyldigt i mindst 6 måneder efter at man har forladt landet. Midlertidigt pas accepteres ikke for indrejse til De Forenede Arabiske Emirater.

Hvad er inkluderet i rejsen?

7 nætter i dobbeltværelse
Morgenmad og 6 middage
2 greenfee på Abu Dhabi Golf Club
2 greenfee på Saadiyat Beach Golf Club
Delt buggy
Club House pass en dag till HSBC Championship
fly
transport af golfbag
lufthavnstransfer
service af vores golfvært

Vil du spille mere golf?
I Abu Dhabi findes der fantastiske golfbaner. Vi anbefaler at I bestiller en runde på Abu Dhabi Golf Club eller Saadiyat Beach Golf Club allerede inden afrejse. Kontakt os på telefon +45 3520 19 19 eller info@golfplaisir.dk for bestilling af ekstra runder.


Turistskat
Turistskat
På flere rejsemål opkræver lokale myndighederne turistskat i forbindelse med hotelovernatninger. Denne skat opkræves af hotellet og betales ved ud check fra hotellet. Læs mere om turistskatter her.

Vejret lige nu

weather-icon37.2℃

Abu Dhabi Golf Club

Abu Dhabi Golf Club er nok bedst kendt for sit imponerende falkeformede klubhus. Det må være et af verdens mest specielle klubhuse, og også det mest fotograferede. Når man er kommet godt ind i klubhuset, under falkens vinger, så er alt stort og elegant. Det faktum, at der er hele 3 etager, siger noget om størrelsen af klubhuset. Et lille tip: Der findes en hyggelig bar på 2. sal.

Golfbanen består af den kendte mesterskabsbane, men der er også en rigtig god 9 hullers sløjfe, som er belyst. Det er den tyske stjernespiller Martin Kaymers favoritbane, og det er måske ikke så mærkeligt, eftersom han har vundet her hele tre gange.

Men Abu Dhabi Golf Club er en populær bane, og mange af tour spillerne lovpriser Peter Harradines design, som nænsomt har udlagt denne fantastiske parkbane, med strategisk godt placerede vandhazarder og bunkers. I et tidligere ørkenlandskab, forventer man ikke, at der kan være mange vandhazarder, men her er ikke mindre end syv saltvandssøer.

For middelgolferen, kan alt snak om tourbane opleves som lidt afskrækkende, men en god og moderne golfbane har flere forskellige tees, som gør banen menneskelig, selv for os amatørspillere. Den fremragende finish, betyder, at du altid vil have gode lies, og bolden føles næsten tee’et op på de perfekte fairways. Greens er jævne og hurtige, men ikke tilnærmelsesvis sådan, som de præsenteres når Europa Touren er på besøg.

I kommer derimod til at føle en vis anspændthed, når I spiller op mod greenen på 18. hul, og den store falk stirrer på indspillet og afsluttende putts. 9 huls sløjfen er en bane i fuld længde, og er et meget godt supplement til mesterskabsbanen, da den også er belyst. Har I ikke spillet aftengolf tidligere, så vil I opleve det her.

Fakta

Antal huller 27
Banekarakter Ørkenbane med parkkarakter
Banefakta Championship Course, Par 72 6916 6184 5706 5279
Academy Course, Par 36 3265 3037 2816 2530
HCP-grænse 54
Drivingrange Udslag fra græs
Golfbil Buggies er inkluderet, for dem der ønsker det. Det er også tilladt at gå banen.
Banedesign Peter Harradine
Greenfee Der indgår 3 greenfees på Abu Dhabi Golf. To af dagene spiller vi mesterskabsbanen med starttid om formiddagen. På tredjedagen har vi tee tider om eftermiddagen og spiller for-ni på mesterskabsbanen og bag-ni (19-27) i kunstigt lys.

Saadiyat Beach Golf Club

På Saadiyat Beach Golf Club er det amerikanske Troon Golf, som står for driver banen, hvilket i sig selv er et kvalitetsstempel. Det er sydafrikanske Gary Player som har slået stregerne og han har skabt en virkelig smuk golfbane i et unikt seaside-miljø ud til Den Persiske Bugt.

Foruden den smukke beliggenhed, så kendetegnes Saadiyat ved sine store wasteområder og kridhvide bunkers, som står i skarp kontrast til de grønne fairways og azurblå hav. Netop den smukke udsigt kommer til sin ret på banens berømte hul 5, bedre kendt som Dolphin View. Her får man fra teestedet en fantastisk panoramaudsigt til den Persiske bugt og er man heldig, kan man ane delfinerne i horisonten. Det efterfølgende hul 6 er banens bedste par 3 hul, hvor du spiller helt ud til stranden.

En af oplevelserne ved at spille Saadiyat Beach de mange fritgående gazeller, som man oplever på banen og sammen med delfinerne i vandet, gør det oplevelsen på Saadiyat ret unik.

Fakta

Antal huller 18
Banekarakter Ørken/Linksbane
Banefakta Par 72, 7083 6613 6127 5452 4813
HCP-grænse 54
Drivingrange Udslag fra græs
Banedesign Gary Player
Buggy Buggies er inkluderet, for dem der ønsker. Det er også tilladt at gå banen.

Crowne Plaza Abu Dhabi - Yas Island

Crown Plaza hotellet ligger med en ideel placering på Yas Island, blot et kvarter fra det centrale Abu Dhabi og 45 minutter fra Dubai.  Hotellet har 428 værelser og suiter, som på den ene side vender ud mod Den Persiske Bugt og Yas Links og til den anden side har udsigt over Yas Marina Circuit, hvor man hvert år afholder Formel 1-løbet i Abu Dhabi. Yas Marina ligger en kort gåtur fra hotellet, hvor man kan opleve gigantiske yachts og luksusbutikker.

Værelserne på det 4-stjernede Crown Plaza Hotel er rigtigt fine. Store og elegante med balkon, hvorfra man kan nyde en fantastisk udsigt over landsakbet.

Hotellet har en skøn udendørspool med poolbar, samt et fantastisk Spa. Hotellet tilbyder desuden gratis transport til den nærliggende Yas Beach, som ligger 5-10 minutter fra hotellet. På stranden finder man en eksklusiv beach club med pool, gratis solsenge, parasoller og håndklæder til hotellets gæster.

Ønsker man at slappe af på hotellet findes der 5 restauranter og 4 barer, hvor man kan slappe af og nyde livet. For de lidt mere aktive findes der et godt fitnesscenter og en squashbane.

Fakta

Standard starstarstarstar
Beliggenhed Ved golfbanen på Yas Island. Ca 1 km fra klubhuset.
Værelser 428 værelser. Alle værelser med AC, safety-box, hårtørrer, minibar og balkon.
Faciliteter Udendørspool, 5 restauranter, 4 barer, spa, fitnesscenter, squash, mm.
Wifi Wifi findes på hotellet uden ekstra omkostninger.

Yas Links Golf Club

Crowne Plaza Abu Dhabi, Yas Island

Forespørgsel

Kontaktinformation

loading Din forespørgsel er modtaget. Vi undersøger om rejsen kan gennemføres, og kommer snarest muligt tilbage med svar via mail. Forespørgslen mislykkedes at sende, prøv igen senere eller ring til os i stedet Name, email, phone and mobile is required fields, please check your form.